Forsyningsselskaber og aktindsigt
I forbindelse med en undersøgelse af Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af sager om aktindsigt erfarede ombudsmanden, at nævnet til tider som led i sin sagsbehandling oplevede udfordringer med forsyningsselskaber.
I nogle tilfælde ville et forsyningsselskab ikke sende nævnet de dokumenter, aktindsigtssagen handlede om. Andre gange ville et selskab ikke respektere nævnets afgørelse i sagen.
Det fik ombudsmanden til at sætte fokus på problemet, og han påpegede udfordringerne over for bl.a. Erhvervsministeriet.
Erhvervsministeren har nu meddelt ombudsmanden, at de udfordringer, der har været med visse forsyningsselskaber, er løst. Og flere ministerier har også aftalt en procedure med Miljø- og Fødevareklagenævnet til håndtering af eventuelle fremtidige udfordringer.
”Reglerne om aktindsigt skal naturligvis overholdes af ethvert organ, der omfattes af aktindsigtsreglerne. Det er derfor godt, at der nu er fokus på, at forsyningsselskaberne samarbejder med nævnet, så dette kan sikres,” siger ombudsmand Niels Fenger.
Erhvervsministeriets seneste svar til ombudsmanden
Offentlighedsloven og miljøoplysningsloven gælder først og fremmest for offentlige myndigheder, men også for nogle forsyningsselskaber – og nogle af selskabernes aktindsigtsafgørelser kan indbringes for Miljø- og Fødevareklagenævnet, som er en del af Nævnenes Hus under Erhvervsministeriet.
Ombudsmanden har senest modtaget et brev fra erhvervsministeren i slutningen af november 2021. I brevet skrev erhvervsministeren, at det navnlig var ”to kommunale vandforsyningsselskaber, som Miljø- og Fødevareklagenævnet oplevede problemer med”, og at Miljøministeriet havde haft et ”møde med de pågældende kommuners kommunaldirektører. Her redegjorde kommunerne for, at de pågældende forsyningsselskabers praksis var blevet ændret”. Erhvervsministeren konkluderer, at ”udfordringerne vedrørende de førnævnte forsyningsselskaber er løst”.
Erhvervsministeren skrev også, at der er aftalt en proces mellem relevante ministerier og Miljø- og Fødevareklagenævnet ”til håndtering af lignende sager, hvis de skulle opstå igen. Den aftalte procedure forudsætter, at såfremt Miljø- og Fødevareklagenævnet konstaterer, at et vandforsyningsselskab, der er underlagt offentlighedsloven og miljøoplysningsloven, ikke følger disse loves bestemmelser ved oversendelse af klagesager over forsyningsselskabets aktindsigtsafgørelser, eller ikke overholder nævnets afgørelser i disse sager, skal nævnet orientere fagministerierne og beskrive problemstillingens omfang. Ressortministerierne vil herefter sørge for, at den konkrete kommune, der har tilsynspligten med vandforsyningsselskabet, får et brev med det formål at orientere tilsynsmyndigheden om regelbruddet. Derudover vil det i brevet indskærpes, at tilsynsmyndigheden skal føre tilsyn med vandforsyningsselskabet, der overtræder aktindsigtsreglerne eller ikke efterlever nævnets afgørelser.”
Kontakter
Folketingets Ombudsmand Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91
Souschef Stephan Andreas Damgaard, tlf. 33 13 25 12
Information om Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.
Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Dømte seksualforbrydere må vente for længe på behandling1.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En person, der er dømt for visse seksualforbrydelser, skal som udgangspunkt indledningsvist afsone i Herstedvester Fængsels visitations- og observationsafdeling. Her skal det afklares, om den dømte har behov for – og er motiveret for – f.eks. sexologisk behandling. Der er imidlertid lang ventetid på overførsel til afdelingen, og en stor del af de dømte har afsonet en relativt stor del af deres straf, før de kommer til visitationsafdelingen. Det betyder, at formålet med visitationsordningen vil kunne være forspildt, fordi de indsatte så ikke kan nå at få tilbud om behandling eller kan drage nytte af den. Den lange ventetid kan også have betydning for de dømtes udgangsforløb og i sidste ende deres mulighed for prøveløsladelse. ”En lang ventetid på overførsel af dømte seksualforbrydere til visitationsordningen kan betyde, at der er dømte seksualforbrydere, der ikke får den relevante sexologiske eller psykiatriske behandling, mens de afsoner. Både af hensyn til samfundet og den enkelte ind
Delvis lukkede døgninstitutioner bør sikre et bedre kendskab til de særlige regler og retssikkerhedsgarantier, der gælder ved brug af magt26.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landets syv delvis lukkede døgninstitutioner for børn og unge bør gøre mere for at sikre, at de har tilstrækkeligt kendskab til de særlige regler og retssikkerhedsgarantier, der gælder ved brug af magt på disse institutioner. Det fremgår af ombudsmandens nye temarapport på børneområdet efter at have gennemført tilsyn på landets syv delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner. De særlige regler omfatter bl.a. adgang til at tilbageholde børnene og de unge ved, at yderdøre og vinduer i perioder kan låses. Der er også en videre adgang til fysisk at fastholde et barn eller en ung. ”Fysisk fastholdelse og tilbageholdelse er voldsomme indgreb i forhold til børn og unge. Derfor er det vigtigt, at institutionerne sikrer, at de har tilstrækkeligt kendskab til de særlige regler og retssikkerhedsgarantier, der gælder ved sådanne indgreb”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad. Skal informere om rettigheder Ombudsmanden peger i rapporten og
Sagsbehandlingstiden i sager om eftergivelse af gæld er for lang25.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gældsstyrelsen bruger for lang tid på at behandle anmodninger om eftergivelse af gæld til det offentlige. Det kan betyde, at nogle borgere må vente længe på at få afklaret en usikker økonomisk situation. I en netop afsluttet undersøgelse anerkender ombudsmanden, at Gældsstyrelsen er lykkedes med at nedbringe den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på gældseftergivelsesområdet til cirka 8 måneder i 2024. Gældsstyrelsen vurderer imidlertid, at sagsbehandlingstiden stadig er for lang, og det erklærer ombudsmanden sig enig i. ”Eftergivelse af gæld er en mulighed for, at skyldnere, der ikke har nogen reel udsigt til at kunne betale deres gæld, kan opnå en varig økonomisk forbedring og komme videre. En eftergivelsessag kan derfor have stor økonomisk og personlig betydning for den enkelte. Derfor er det også vigtigt, at sagsbehandlingstiden ikke er for lang”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad. Ombudsmanden lægger også vægt på, at Gældsstyrelsen ved udgangen af 2024 havde
Arrester bør øge fokus på karakteren af det cellearbejde, de tilbyder indsatte24.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I sin nye temarapport har ombudsmanden fokus på indsattes adgang til besøg og beskæftigelse i kriminalforsorgen. Ombudsmanden har bl.a. konstateret, at de indsatte i visse arrester primært bliver tilbudt arbejde med at flette julestjerner eller lave musetrapper, som ofte bliver smidt ud bagefter. Det skaber utilfredshed hos de indsatte, som ønsker at producere genstande med reel nytteværdi. Ombudsmanden har givet tre arrester en anbefaling om, at de løbende skal være opmærksomme på karakteren af det cellearbejde, de tilbyder de indsatte. ”De indsattes beskæftigelse skal være med til at give indhold og struktur i en hverdag som frihedsberøvet og om muligt gøre de indsatte bedre i stand til at få og passe et arbejde bagefter. Det vil derfor være gavnligt, hvis der i arresterne kan tilbydes cellearbejde, der i højere grad har en nytteværdi og ikke blot efterfølgende kasseres”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad. Fokus på besøg og beskæftigelse Ombudsmanden besøgte s
Kriminalforsorgen bør skaffe bedre viden om indsattes adgang til at få besøg i Vestre Fængsel3.6.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Direktoratet for Kriminalforsorgen ved på nuværende tidspunkt ikke, om de indsatte i Vestre Fængsel får de besøg, som de efter reglerne har krav på. Det skyldes, at kriminalforsorgen ikke råder over et tilstrækkeligt datagrundlag til at kunne foretage denne vurdering. Det oplyser direktoratet i et svar til Folketingets Ombudsmand, der indledte en undersøgelse af besøgsforholdene i fængslet efter et uvarslet tilsynsbesøg i Vestre Fængsel. Tilsynsbesøget blev gennemført i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur. Direktoratet tilføjer over for ombudsmanden, at når man tager antallet af indsatte og kriminalforsorgens bemandingsmæssige udfordringer samt klager fra de indsattes talsmænd og pårørende i betragtning, tyder noget dog på, at der er udfordringer med at sikre regelmæssige besøg for de indsatte i Vestre Fængsel. Det er en bekymring, som ombudsmanden mener, at der er grundlag for at have. Det er blandt andet derfor ombudsmandens opfattel
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum