Forsvindende få bliver opereret i udlandet med offentlig støtte

Patientmobilitetsdirektivet. Tag dig endelig god tid til at tygge igennem ordet. Det er nemlig et fåtal af danskere, der kender det og den ordning, det dækker over: Siden januar 2014 har det været muligt for EU-borgere at springe de offentlige sygehuses ventelister over og tage den økonomiske støtte med sig til behandling på et offentligt eller privat sygehus i et vilkårligt EU-land. På trods af de åbenlyse fordele ved at modtage hurtig behandling søgte kun 167 danskere om muligheden i 2015, hvoraf 80 fik medhold, viser en aktindsigt i regionernes opgørelser.

– Patientmobilitetsdirektivet er Danmarks mest oversete regel. Regionerne gør intet aktivt for at informere, så folk kender ikke reglerne og de muligheder, de giver. Og hvis patienter endelig får kendskab til ordningen, bliver de mødt af et besværligt bureaukrati, hvor de endda er usikre på overhovedet at modtage refusionen, forklarer Kent Kristensen, ekspert i sundhedsjura ved Syddansk Universitet.

Sindssyg konstruktion

Patientforeningen ser EU-direktivet som et grundlæggende godt tilbud til patienterne. Formanden er dog langt fra tilfreds med, hvordan ordningen bliver administreret herhjemme.

– Hvor mange reklamefoldere ser man i lægepraksis om emnet? Ingen! Vi er meget triste ved, at regionerne tilbyder så dårlig oplysning og rådgivning om ordningen. At 80 patienter fik hjælp i 2015, er jo ingenting. Regionerne bliver pålagt at sælge en vare, som undergraver deres forretning. Opret i stedet et centralt kontor med eksperter, hvor alle kan få hjælp, foreslår Niels Jørgen Langkilde, formand for Patientforeningen.

Forhalende behandling

En af de få danske patienter, der har forsøgt sig med operationsturisme i et andet EU-land, er 68-årige Bent Karkov, der har fået foretaget en operation for grå stær ved øjenklinikken EuroEyes i Hamborg.

– Det var fantastisk at få mit ungdommelige syn tilbage ved klinikken i Hamborg. Det viste sig dog at være en utroligt forhalende behandling, jeg fik ved Region Midtjylland. Fra jeg blev opereret, til jeg endelig fik min refusion, gik fem måneder med lange perioder uden nogen respons på mine henvendelser. Først ville de kun refundere operationen på det ene øje, men efter yderligere dokumentation og hjælp fra EuroEyes lykkedes det til sidst at få lukket sagen. Om det var ond vilje eller inkompetence, ved jeg ikke, men det undrer mig, at det skal være så besværligt, siger Bent Karkov.

Ventetiderne på en grå stær-operation varierer meget afhængigt af landsdel. Fra 16 uger på Regionshospitalet Silkeborg til hele 74 uger på Næstved Sygehus. Henrik Esmann, direktør i EuroEyes, håber, at flere danskere i fremtiden øjner muligheden for at modtage hurtig behandling få timers kørsel syd for grænsen. 

– Vi står klar med en enkel og lynhurtig service for patienter med grå stær eller mistanke herom. Vi kan uden ventetid arrangere ture til Hamborg, og patienter behøver ikke engang den nødvendige speciallægehenvisning – den sørger vi for samme dag som selve operationen. Vi oplever, at visse regioner har en langsom sagsbehandling, men Region Syddanmark fremstår som et godt eksempel, mener Henrik Esmann.