Dansk Ejendomsmæglerforening

Førstegangskøberne bliver ældre

Del
Alderen på de danske førstegangskøbere er historisk høj, viser tal fra Danmarks Statistik.

De høje boligrenter, som vi har i Danmark i øjeblikket, kan stikke en kæp i hjulet for den yngre generation. Det gør det nemlig markant dyrere at komme ind på boligmarkedet, hvor man som boligejer pludselig skal hive flere tusinde kroner ekstra op af lommen hver måned.

Faktisk skubber det til en trist tendens, for tal fra Danmarks Statistik viser, at alderen på førstegangskøbere er historisk høj.

I dag er danskerne i gennemsnit 37,32 år gamle, når de køber deres første bolig. Tilbage i 1987 var gennemsnitsalderen 32,62 år.

”Vi skal passe på, vi ikke taber en generation på gulvet. Vi er nødt til at hjælpe den næste generation, så de kan komme ud på boligmarkedet,” siger direktør i Dansk Ejendomsmæglerforening, Ole Hækkerup.

Drømmer om ejerbolig

Tal fra ’Danskernes Økonomiske Tryghed 2019’, som Danske Bank står bag, viser, at knap to ud af tre danskere drømmer om at bo i ejerbolig. Kun 12 procent drømmer om at flytte i lejelejlighed.

Derfor skal vi gøre noget, lyder det fra Ole Hækkerup:

”Vi er nødt til at gøre flere ting. Vi ved, at langt de fleste større nybyggerier i dag er lejeboliger. Der skal mere fokus på ejerboliger – også målrettet de unge.”

Nøgleord

Kontakter

Information om Dansk Ejendomsmæglerforening

Dansk Ejendomsmæglerforening
Dansk Ejendomsmæglerforening
Gammel Kongevej 60
1850 Frederiksberg C

7025 0999https://www.de.dk/

Dansk Ejendomsmæglerforening er brancheforening for ejendomsmæglere i Danmark. Foreningen blev stiftet i 1912 og har til formål at varetage medlemmers erhvervsmæssige og branchemæssige interesser. Foreningen arbejder for: At medlemmerne på en betryggende og professionel måde yder formidling af fast ejendom

Følg pressemeddelelser fra Dansk Ejendomsmæglerforening

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Ejendomsmæglerforening

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye