Første udskibning af vindmøller til Arcadis Ost 1 er gennemført fra Rønne Havn
Etableringen af det tyske vindmølleprojekt, Arcadis Ost 1, har taget et vigtigt skridt, da de første tre vindmøller er blevet udskibet fra Rønne Havn. Den første vindmølle er også netop blevet sat op på havet ud for den nordtyske ø Rügen.

Rønne Havn A/S fungerer som installations- og udskibningshavn for Arcadis Ost 1-projektet, en vindmøllepark drevet af belgiske Parkwind og med vindmøller produceret af danske Vestas. Arcadis Ost 1 har taget et vigtigt skridt i etableringen, da de første tre vindmøller er blevet udskibet fra Rønne Havn, og den første vindmølle er blevet sat op på havet ud for den nordtyske ø Rügen omkring 74 kilometer fra Bornholm.
Havvindmølleparken Arcadis Ost 1 vil kunne producere nok grøn energi til at forsyne op mod 290.000 husstande med strøm. Vindmøllerne skal opstilles på monopæle, som også blev udskibet fra Rønne Havn tidligere på året.
- Havnen og projektsitet i Rønne summer af travle mennesker fra hele verden kombineret med de lokale helte fra Bornholm. Sammen arbejder de tæt med at ændre fremtidens energiforsyning til grøn emissionsfri vedvarende energi. Jeg er glad og stolt over, at udskibningen af de første møller til Arcadis Ost er gået godt. Det sender et signal om, at vi som havn endnu engang har løftet vores primære opgave med at levere en styrket infrastruktur, der kan understøtte den grønne omstilling, siger Jeppe la Cour, Chief Business Officer for Offshore i Rønne Havn A/S.
Arcadis Ost 1-projektet forventes afsluttet i første kvartal i 2023, og i efteråret 2023 lanceres det næste havvindprojekt, hvor Rønne Havn skal fungere som udskibningshavn. Det bliver Iberdrola-projektet Baltic Eagle, hvor der skal etableres 50 Vestas-møller.
Kontakter
Jesper Jürgensen, pressechef Rønne Havn A/S, 3065 2950
Billeder

Links
Information om Port of Roenne A/S
Rønne Havn A/S drifter Bornholms passager- og forsyningshavn og Danmarks østligst beliggende erhvervshavn. Havnen er en vækstmotor for Bornholm og Østersøens centrum for grøn energi, der driver udviklingen af grøn energi, primært gennem udskibning af vindmøllekomponenter i Østersøen
Følg pressemeddelelser fra Port of Roenne A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Port of Roenne A/S
Rønne Havn overtager Espersens bygninger og lejemål på havnen13.1.2023 11:55:18 CET | Pressemeddelelse
Rønne Havn A/S har indgået en aftale med fiskerikoncernen A. Espersen A/S om at overtage alle deres bygninger og lejemål på Rønne Havn. Overtagelsen sker fra den 1. februar 2023, og er en del af fremtidssikringen og udbygningen af Rønne Havn.
Fremtidssikringen af Rønne Havn er et vigtigt skridt tættere målet22.12.2022 14:42:08 CET | Pressemeddelelse
MT Højgaard Danmark er færdig med udbygningen af Galløkken og den anden etape af havneudvidelsen af Rønne Havn. Arbejdet har fulgt tidsplanen på halvandet år og med øget brug af lokale entreprenører.
Rønne Havn begynder genopbygning af kaj 6.10.2022 09:29:06 CEST | Pressemeddelelse
I denne uge begynder genopbygningen af kajen på Rønne Havn, som var udsat for underminering i juli måned. Genopbygningen forventes færdig inden årets udgang.
The future of the Baltic Sea lies in Roenne14.9.2022 09:10:00 CEST | Press release
The Foreign Ministers from Poland and Denmark, Zbigniew Rau and Jeppe Kofod, visited Port of Roenne just two weeks after declaration to sevenfold the amount of electricity from offshore wind in the Baltic Sea by 2030.
Rønne Havn fremrykker havneudvidelse for at imødekomme internationalt behov for syvdobling af havvind i Østersøen inden 203030.8.2022 13:20:50 CEST | Pressemeddelelse
Det international topmøde The Baltic Energy Security Energy Summit har forpligtet sig til at syvdoble mængden af strøm fra havvind i Østersøen inden 2030. For at kunne imødekomme det ønske fremrykker Rønne Havn en planlagt havneudvidelse, så havnen om få år kan håndtere flere projekter på samme tid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum