Furesø Kommune

Første uddeling fra ny pulje til kultur og idræt

Del
Spændingen var stor, da Udvalg for kultur, fritid og idræt skulle gennemgå ansøgningerne til den nye pulje for Vores Furesø. Fem projekter, der spænder lige fra digital kulturformidling til sommercamp for børn og unge, blev valgt. Puljen er på 200.000 kr. og knap 110.000 kr. er nu blevet fordelt.
Med midler fra 'Vores Furesø' bliver der igen i år Tennis Camp i Hareskov-Værløse Ttennisklub.
Med midler fra 'Vores Furesø' bliver der igen i år Tennis Camp i Hareskov-Værløse Ttennisklub.

”Vi har etableret puljen for Vores Furesø, fordi Furesø er fuld af borgere og foreninger, som har fingeren på pulsen og masser af gode ideer. Dem vil vi gerne bakke op om, for de er med til at sætte skub i samarbejdet om at virkeliggøre vores politik, Vores Furesø. Vi er begejstrede for de ansøgninger, vi har fået”, siger Tine Hessner (B), formand for Udvalg for kultur, fritid og idræt.

Stort behov for aktiviteter efter corona
”En del af ansøgningerne tyder på, at der er et stort behov for at vende tilbage til et aktivt og socialt liv efter nedlukningen både for ældre, børn og unge”, konkluderer Tine Hessner. De bevilgede midler går for eksempel til, at Hareskov-Værløse Tennisklub kan afholde en intern sommerferiecamp for børn og unge og til, at Lillevangs Venner kan arrangere aktiviteter for de ældre på Lillevang.

Ny læring og ro til fordybelse
”Andre ansøgninger vidner om, at foreningerne for alvor begynder at udvikle på deres virtuelle platforme og formidling”, tilføjer hun. For eksempel skal Furesø Kunstforening udvikle ny hjemmeside, mens Jonstrupsamlingens Venner i samarbejde med andre foreninger udvikler virtuel historieformidling. Dertil kommer udgivelsen af en dybdegående artikel om Søndersø, udarbejdet af Værløseegnens historiske forening.

Foreningerne spiller en nøglerolle
”Coronaperiodens nedlukning har skabt afsavn og ensomhed, men også ny inspiration til virtuel aktivitet”, understreger Muhammed Bektas (A), næstformand i Udvalg for kultur, fritid og idræt og tilføjer: ”Her spiller borgere og foreninger en nøglerolle i forhold til at tænke i nye fællesskaber og aktiviteter. Et godt samarbejde med de lokale kræfter er helt afgørende for, at vi kan udvikle og finde gode, fælles løsninger på kommunens velfærdsopgaver”.

Hvordan kan du søge?
I puljen for Vores Furesø er der stadig 90.000 kr. tilbage, som kan søges af borgere og foreninger i Furesø. Restmidlerne fordeles nu efter ”først til mølle-princippet”. Furesø Kommune har desuden andre søgbare puljer, som du kan læse mere om på furesoe.dk/oplevelser/puljer
Kontakt kultur@furesoe.dk eller fritid@furesoe.dk for mere info.

Nøgleord

Kontakter

Tine Hessner (B)

Formand for Udvalg for kultur, fritid og idræt; Medlem for Udvalg for skole og ungdomsuddannelse; Medlem af Økonomiudvalget; Medlem af Udvalg for beskæftigelse og erhverv

Tlf:4119 6041tih1@furesoe.dk

Muhammed Bektas (A)

Næstformand i Udvalg for kultur, fritid og idræt; Medlem af Udvalg for beskæftigelse og erhverv; Medlem af Udvalg for digitalisering og innovation; Medlem af Udvalg for skole og ungdomsuddannelse

Tlf:4267 5512mbe1@furesoe.dk

Billeder

Med midler fra 'Vores Furesø' bliver der igen i år Tennis Camp i Hareskov-Værløse Ttennisklub.
Med midler fra 'Vores Furesø' bliver der igen i år Tennis Camp i Hareskov-Værløse Ttennisklub.
Download

Information om Furesø Kommune

Furesø Kommune
Furesø Kommune
Stiager 2
3500 Værløse

http://www.furesoe.dk/

Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune

Stor interesse for ny fodboldklasse20.3.2024 11:52:17 CET | Pressemeddelelse

På Lyngholmskolen var der godt besøgt på informationsmødet om Furesøs nye fodboldklasse på 6. årgang. Her mødte nysgerrige forældre og elever fem af de primære kræfter i forløbet i Gentofte, der fortalte om deres erfaringer. Tidligere elev Magnus Malmberg fremhævede den tætte relation, der opstår mellem elev og lærere, fordi klassen undervises af de samme tre lærere i hele udskolingen. Næste skridt er en åben prøvedag onsdag den 3. april.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye