Første spæde tegn på ny kontorvirkelighed
12.2.2021 07:15:00 CET | EjendomDanmark | Pressemeddelelse
Fra spisebordene eller minikontorer i soveværelset har størstedelen af landets mange kontoransatte sendt mails, chattet og holdt onlinemøder hjemmefra. Arbejdspladsen er under coronakrisen rykket til de private rammer.
En helt ny undersøgelse fra EjendomDanmark viser således, at der er stigende restancer for kontorsektoren, der ellers tidligere har ligget mere stabilt. Det kan være et spædt tegn på, at det ikke længere kun er de helt nedlukkede områder som butikkerne, der kan mærke effekten af coronakrisen.
Samtidig med at de nye erfaringer med hjemmearbejde kan være en lejlighed til, at virksomheder nu genbesøger deres behov og faciliteter, hvis mange medarbejdere også efter en genåbning ønsker at tage et par dage ugentligt fra privaten:
”På rekordtid lærte alle at bruge teams, google meet og zoom, så der har været en utrolig omstillingsparathed på alle niveauer i organisationerne. Det har selvfølgelig været nødvendigt for at få arbejdet til at glide, men det sætter også turbo på en tendens, hvor kontoret i fremtiden skal kunne noget andet end i dag,” siger Jannick Nytoft, adm. direktør i EjendomDanmark.
Ringerum, pladskrav og fleksibilitet
For med de mange onlinemøder – som sandsynligvis er kommet for at blive – vil der være behov for flere små ringerum på kontorerne. Det er dog ikke givet, at alle virksomheder vil nedskalere på pladsen til medarbejderne, selvom flere i fremtiden vil arbejde hjemmefra. Tendensen går på samme tid nemlig i to forskellige retninger:
”På den ene side er der nogen steder ikke behov for samme antal pladser, når der ikke er fuld bemanding på kontoret. På den anden side er der også kontorer, hvor man har siddet meget tæt. Så mens nogle virksomheder overvejer, om der skal sløjfes pladser, skal andre se på kvaliteten af deres faciliteter. Det seneste år har alle lært vigtigheden af afstand, og det gælder også på arbejdspladsen,” siger Jannick Nytoft.
Kontorernes restancer var i januar oppe på 1,2 mia. kr. Det er et markant lavere niveau end butikssektoren, men det er stadig det højeste niveau for kontorer siden foråret 2020.
Kontakter
Jannick NytoftAdm. direktør
Tlf:27112073jny@ejd.dkCecilie Lund VintherPressekonsulent
Tlf:21404675clv@ejd.dkVedhæftede filer
Information om EjendomDanmark
EjendomDanmark er erhvervsorganisationen for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark. Organisationen repræsenterer ca. 85% af det professionelle ejendomsmarked med over 100.000 medarbejdere og en omsætning på knap 100 mia. kroner. Medlemmerne er blandt andre pensionskasser, ejendomsselskaber, ejendomsadministratorer, grundejerforeninger, forsikringsselskaber og pengeinstitutter, fonde, advokater, ejendomsmæglere samt entreprenører, arkitekter og ingeniører.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Peter Stenholm stopper som administrerende direktør i EjendomDanmark2.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forretningsudvalget i EjendomDanmark har besluttet at afslutte samarbejdet med administrerende direktør Peter Stenholm. Arbejdet med at finde en ny direktør er sat i gang.
Studiestart nærmer sig: Seks gode råd til jagten på en lejebolig4.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når studiestarten nærmer sig, stiger efterspørgslen på mindre lejeboliger. EjendomDanmark har samlet en række råd til, hvordan du finder bolig og undgår de typiske faldgruber.
Undgå at tage væggelus med hjem fra ferien10.7.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Væggelus kan gemme sig i kufferten og hurtigt sprede sig til andre boliger. Derfor har EjendomDanmark samlet fire gode råd til, hvordan du undgår at få dem med hjem fra sommerferien.
Fem ting, du skal være opmærksom på ved Airbnb-udlejning i sommerferien7.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Reglerne for korttidsudlejning via platforme som Airbnb varierer alt efter boligtype, og som vært har du stadig ansvaret, hvis noget går galt. Her er EjendomDanmarks fem gode råd til dig, der overvejer at udleje din bolig i sommerferien.
Færre tomme butikslokaler i landets største byer5.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EjendomDanmark viser, at butikstomgangen er faldet til 5,8 procent på landsplan. Særligt København driver udviklingen, men også andre større byer oplever stigende efterspørgsel på butikslejemål.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
