Første skridt mod et fornuftigt fødevaresystem
Ved første øjekast var der torsdag aften dårligt nyt for millioner af europæiske landbrugsdyr. Et forbud mod transport af levende dyr på mere end otte timer blev ikke en del af anbefalingerne fra EU's udvalg for dyretransport (ANIT). Det stod klart, efter udvalget torsdag akkurat ikke vedtog forslaget. Men afstemning var uhyre tæt - 15 stemmer for, 15 imod og én oversidder. Resultatet lægger derfor op til en nervepirrende afstemning om anbefalingerne i Europa-Parlamentet i januar, hvor forslaget om transportloftet stilles på ny. Det giver Dyrenes Beskyttelse håb.
- Vi tror på og kæmper med næb og klør for, at et ottetimers transportloft for levende dyr bliver en realitet. Det vil være et afgørende skridt mod et mere fornuftigt fødevaresystem med respekt for de dyr, der lægger liv til vores mad, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.
Der er også optimisme fra den danske EU-parlamentariker bag forslaget.
- Forslaget faldt kun, fordi et medlem af udvalget ville have et loft på fire timer. Jeg er overbevist, om, at der vil være et flertal for loftet på otte timers transport i parlamentet, siger Niels Fuglsang (S), der står bag forslaget sammen med fire andre medlemmer af udvalget.
Dyrenes betaler prisen for profitjagten
Et ottetimers loft for transport kan imødegå mange års udvikling af landbruget i EU, hvor dyrene ofte bliver født i et land, opfedet i et andet og slagtet et tredje. Alene mellem medlemslandene blev der i 2018 handlet med levende dyr for 8,6 milliarder euro. Desværre betaler dyrene prisen for den ensidige profitoptimering. Der er talrige eksempler på dyrenes lidelser: Dyr stuvet sammen på overfyldte og uegnede lastbiler og skibe og transport af dyr, der er uegnede til transport, fordi de er drægtige, nyfødte eller tilskadekomne.
I EU-systemet har der i mange år været en erkendelse af, at reglerne ikke beskyttede dyrene godt nok. Meget kort fortalt kan parlamentets anbefalinger få stor betydning for revisionen af EU's dyrevelfærdsregler, som formodentligt træder i kraft i løbet af 2024.
Mens transportloftet på otte timer i første omgang ikke blev en del af anbefalingen, så var udvalget enige om at anbefale skærpede krav for særligt sårbare dyr. Der var således flertal for, at f.eks. transport af hundyr i sidste tredjedel af drægtigheden bør forbydes. Hos Dyrenes Beskyttelse glæder man sig særligt over anbefalingen af et forbud for transport af ufravænnede dyr under fem uger - og et loft på maks. to timers transport fra dyrene er fem uger gamle
- Det er utrolig godt nyt. Bliver det en realitet, er det slut med lange transporter af spæde kalve, som ikke sikres vand eller mælk under nærmest døgnlange transporter, siger Ditte Erichsen, dyrlæge og master i vurdering af husdyrvelfærd hos Dyrenes Beskyttelse
50.000 skriver under mod transport af spæde kalve
Dyrenes Beskyttelse arbejder sammen med flere end 80 dyreværnsorganisationer i Eurogroup for Animals for en ambitiøs revision af EU's dyrevelfærdsregler. Sideløbende har organisationen i flere måneder presset på for et dansk forbud mod lange transporter af spæde kalve.
Som led i kampen afleverede dyreelskerne i går over 50.000 underskrifter på forslaget om forbud til fødevareminister, Rasmus Prehn. Og muligheden for nye EU-regler får ikke Dyrenes Beskyttelse til at indstille kampen for et dansk stop for transport af spædekalve.
- Revisionen af EU-reglerne har lange udsigter og risikerer at blive udvandet, men EU's transportregler giver de enkelte medlemslande mulighed for at forbyde transporter af udvalgte dyregrupper, som af særlige grunde vurderes ikke at være egnet til transport. Det bør de danske politikere udnytte for allerede nu at beskytte kalvene mod udmarvende transporter, siger Ditte Erichsen
Danmark har i forvejen et særligt forbud mod lange transporter af søer, som har haft et langt og opslidende liv. Sådanne nationale forbud skal godkendes af EU, hvilket også tager tid. Indtil da opfordrer Dyrenes Beskyttelse fødevareministeren til at stramme op på kontrollen af kalvetransporterne.
- Indtil vi får et decideret forbud, skal lovens krav til hvileperioder naturligvis respekteres, og det skal sikres, at kalvene reelt får vand og mælk under turen, siger Ditte Erichsen
Loven kræver, at kalvene skal have en hvilepause på mindst en time efter højest ni timers transport. Her skal det under konstant opsyn sikres, at alle dyr får vand og eventuelt foder på turen. Men Dyrenes Beskyttelses aktindsigter i logbøger, viser at transportfirmaerne i dag får lov at afvikle denne pause oven i chaufførernes kørehviletidspause, hvorfor der reelt kun er ét kvarter til at vande op mod 225 kalve. Samtidig benytter transportørerne sig af vandingsventiler, som intet tyder på, at kalvene kan benytte sig af.
- Transporterne lader til at være indrettet langt mere efter økonomiske interesser end dyrenes behov. Det er skammeligt og burde ikke kunne foregå i Danmark, siger Ditte Erichsen.
Danmark eksporterede i 2020 flere end 33.000 spæde kalve på lange transporter, hvoraf størstedelen blev sendt til Holland. Dyrenes Beskyttelse estimerer, at ca. otte procent af danske kalve fra malkekvægsbesætninger bliver eksporteret som spæde.
Kontakter
Søren KrogsgaardPressekonsulent
Tlf:42474833skr@dyrenesbeskyttelse.dkBilleder
Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Mand idømt 30 dages fængsel i grov vanrøgtsag19.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En landmand fra Sydsjælland er dømt til 30 dages betinget fængsel og må ikke beskæftige sig med kreaturer i tre år. Dommen faldt flere år efter den første af mange anmeldelser fra Dyrenes Beskyttelse.
Over én million udsatte fasaner i 2023: Parti kræver forbud16.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2023 blev der for første gang sat over én million fasaner ud i naturen til jagt. Alternativet fremsætter i dag et lovforslag om forbud mod skydefugle, som Dyrenes Beskyttelse bakker op om
Stadig ubesvarede spørgsmål om væltede grisetransporter15.4.2024 14:17:24 CEST | Pressemeddelelse
Endnu en lastbil med grise er væltet og flere grise er aflivet. Sidste år forulykkede ti lastbiler med grise på de danske veje, viser nye tal. Dyrenes Beskyttelse vil have undersøgt, om lasten med hundredvis af levende grise udgør en risiko i sig selv
Dyrene skal ikke tage skraldet29.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelse oplever for tiden flere henvendelser på dåvildt, der har fået viklet geviret ind i bånd og skrald. Det kan ende med at koste dyret livet.
Dyrenes Beskyttelse: Luftbro med levende krabber er en rigtig skidt idé26.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Grønlandske kæmpekrabber er for første gang fløjet levende til auktion i Danmark. Det fejres af fiskere og flyselskab, men det sker på bekostning af krabberne, mener Dyrenes Beskyttelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum