Første sejlplan med Express 5

Så er Bornholmslinjens sejlplan for 2023 klar. Det er den første sejlplan med Express 5, som lige nu er ved at blive bygget på Austals hurtigfærgeværft i Filippinerne. Sejlplanen afslører, hvor stor betydning det får for kapaciteten på Bornholm, at verdens største hurtigfærge bygget helt specielt til Bornholmske forhold sættes i drift på øens livline.
Fra den 20. marts 2023 kommer Express 5 til at sejle alle de afgange, som normalt bliver sejlet med Express 1 - 2.924 afgange i alt. Forskellen på de to færgers kapacitet betyder, at der potentielt bliver plads til 527.100 flere passagerer og 78.268 flere biler på ruten mellem Rønne og Ystad.
”Indsættelsen af Express 5 opfylder et stort ønske fra hele Bornholm – og det bliver kulminationen på arbejdet med at få udviklet trafikken til og fra Bornholm”, siger Jesper Skovgaard, kommerciel direktør for Molslinjen.
Og kapaciteten på øens færgedrift kan blive endnu højere, hvis det lykkes med planerne om at beholde Express 1 som højkapacitetsfærge i stedet for Max. Den sag drøftes i øjeblikket mellem Trafikkontaktrådet, Transportministeriet og rederiet. Hvis Express 1 beholdes på øen, vil det eksempelvis betyde mere end 25 procent flere bilpladser i juli.
I praksis svarer det til et potentiale på godt 800.000 ekstra rejsende til Bornholm, hvis færgerne fyldes helt op.
”Det vil betyde endnu større fleksibilitet for øens færgedrift. Man kan på ingen måde afvise, at der ikke stadig vil kunne findes udsolgte afgange på de store lørdage, men vi vil få langt bedre plads til eksempelvis campingvogne og til de bornholmere, som gerne vil rejse ud på søndage”, forklarer Jesper Skovgaard.
Sejlplan 2023 er tilgængelig for booking på hjemmesiden og på app fra den 8. august 2022.
Kontakter
Jesper MaackPR- og kommunikationschef
Tlf:20196215jma@molslinjen.dkBilleder

Information om Molslinjen A/S
Om Molslinjen:
Molslinjen er Danmarks største indenrigs færgeselskab. Med en flåde på 15 skibe driver selskabet i alt ni ruter fordelt på Alslinjen, Bornholmslinjen, Fanølinjen, Langelandslinjen, Molslinjen og Samsølinjen. Tilsammen har færgerne mere end otte millioner gæster årligt. Ruterne Aarhus – Odden, Ebeltoft – Odden og Rønne – Ystad betjenes af nogle af verdens største katamaran-færger, og det gør Molslinjen til et af verdens største hurtigfærge-rederier. I samarbejde med Herning Turist driver Molslinjen busruten Kombardo Expressen. Den kører direkte til København fra Aarhus, Randers, Aalborg, Holstebro, Herning, Silkeborg og Rønne samt en række andre jyske byer.
Molslinjen beskæftiger i dag mere end 1000 medarbejdere. Mere info: www.molslinjen.dk
CSR: Molslinjen Commitment / Molslinjen Code of Conduct for Business Relationships.
Følg pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Molslinjen kan nu sende besætninger på kursus i eget friluftsbassin1.7.2025 09:11:46 CEST | Pressemeddelelse
Molslinjen har netop sendt de allerførste interne kursister igennem sikkerhedskursus – og det i det samme vand, som færgerne sejler i på deres tur ind til Odden Færgehavn. Rederiet har lavet et øvelsesbassin i et hjørne af havnen.
Ny færgesang til Bornholmslinjen27.6.2025 10:02:27 CEST | Pressemeddelelse
Det skabte stor opstandelse, da Molslinjens rute på Kattegat for nylig erstattede den gamle, klassiske Kombardo-sang med en ny. Nu kommer den nye sang til Bornholmslinjen i en særlig bornholmerudgave.
Rekordmange med færgerne i ugen med Folkemøde på Bornholm24.6.2025 14:06:26 CEST | Pressemeddelelse
Ugen med Folkemødet trak rekordmange passagerer med Bornholmslinjens færger. Det viser rederiets opgørelse over biler og passagerer på Rønne-Ystad og Rønne-Køge for hele uge 24 i år.
Lydbølgerne skal gå mindre højt på de danske færger19.6.2025 09:01:31 CEST | Pressemeddelelse
Lydbølgerne skal sænke sig på de danske færger. Derfor går rederier og arbejdstagerforeninger nu sammen om en kampagne, som skal få passagerer og færgernes besætninger til at tale pænt til hinanden.
Molslinjens nyeste elfærge i drift14.6.2025 11:54:05 CEST | Pressemeddelelse
Molslinjens nyeste elfærge, ’Nerthus’, har bestået alle test og syn, og færgen er således af myndighederne godkendt til sejlads på ruten fra Ballen på Samsø til Kalundborg på Sjælland. Færgen sejler sin første tur fra Kalundborg klokken 07.45 på mandag den 16. juni 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum