Første Power-to-X-finansiering fra EIFO til Topsoe
30.3.2023 12:30:00 CEST | Danmarks Eksport- og Investeringsfond | Pressemeddelelse
Topsoe og EKF, nu EIFO, har gennem årene haft et tæt samarbejde, og EIFO har tidligere deltaget i flere transaktioner for Topsoe og deres kunder inden for blandt andet den kemiske industri.
Dialogen er intensiveret i løbet af de seneste 18 måneder sideløbende med, at Topsoe har udviklet sine løsninger inden for grøn energiteknologi inklusive Power-to-X.
Parallelt med Topsoe’s beslutning om etablering af produktion af deres SOEC (Solid Oxide Electrolysis Cell) elektrolyseenheder i Herning, har EIFO i dialog med Topsoe arbejdet med finansiering af den betydelige investering. Foruden at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark, træder Topsoe længere ind i Power-to-X værdikæden, hvor de allerede står stærkt.
Elektrolyseenhederne vil primært gå til eksportmarkederne og indgå i Power-to-X projekter. Fabrikken forventes at være fuldt funktionsdygtig i 2025 med en årlig kapacitet på 500 MW elektrolyseenheder med flere projekter på vej.
Godt match
Projektet i Herning passer også godt i EIFO´s strategi om at finansiere den grønne omstilling og derved gøre Danmark rigere og verden grønnere.
”EIFO har årelang erfaring i at støtte den grønne omstilling og projekter inden for vedvarende energi, især inden for vind. Men vores nye og forbedrede Power-to-X & CCUS-indsats sender et stærkt signal til markedet om vores støtte til næste fase af den grønne energiomstilling. Her er Topsoe og finansieringen af den første SOEC-fabrik et vigtigt, første skridt,” siger CEO for EIFO, Peder Lundquist.
Det glæder man sig over hos Topsoe.
”Power-to-X er helt afgørende for, at vi kan levere fremtidens grønne brændstoffer og løsninger til at reducere industriens CO2-aftryk. Hos Topsoe tager vi et stort skridt med fabrikken i Herning, som både bidrager til energitransitionen, men også giver arbejdspladser og vækst i Danmark. Vi er meget tilfredse med at samarbejde med EIFO om finansieringen,” siger Kim Hedegaard, CEO for Topsoe’s Power-to-X division.
Transaktionen sker i samarbejde med Nordea Bank og SEB.
Faktaboks:
Fabrikken i Herning vil producere SOEC elektrolyseenheder, der bruges til at splitte vandmolekyler (H2O) op i hydrogen/brint (H2) og oxygen (O2). Bruges vedvarende energi til at drive processen vil den producerede, grønne brint indgå som en del af den grønne omstilling, herunder ved at erstatte konventionelt produceret brint, der har et betydeligt CO2-aftryk. Fabrikken får i første omgang en kapacitet på 500 MW, men Topsoe har en option på at kunne udvide fabrikken til 5 GW.
Om Topsoe:
Topsoe blev grundlagt i 1940 og er en global leder inden for udvikling af løsninger til en grønnere verden. Topsoe leverer teknologi, katalysatorer og serviceydelser, der fremmer den grønne omstilling.
Vores mission er at bekæmpe klimaforandringer ved at hjælpe vores partnere og kunder med at nå deres mål for klimaneutralitet og reduktion af drivhusgasser, herunder i særligt udfordrede sektorer som luftfart, skibsfart samt i produktionen af råmaterialer.
Topsoe har hovedkontor i Danmark med 2.400 medarbejdere, der betjener kunder over hele kloden. Se mere på www.topsoe.com.
Kontakter
Ina Bjerregaard-CastenborgPresseansvarligDanmarks Eksport - og Investeringsfond
Tlf:20652114Tlf:20652114ibc@ekf.dkInformation om Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Om Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Som Danmarks nationale erhvervsfremmende bank og officielle eksportkreditinstitut arbejder EIFO for at åbne døre for global forretning, skubbe på den grønne omstilling, løfte innovative teknologier og bidrage til Danmarks sikkerhed.
Med et samlet engagement på over 170 mia. kr. og aktiviteter i mere end 100 lande tilbyder EIFO finansielle løsninger til danske virksomheder og deres globale partnere.
EIFO er derudover Danmarks største ventureinvestor og investerer i startups og fonde. I 2024 investerede EIFO 78 gange i selskaber og 16 gange i fonde.
Læs mere på www.eifo.dk
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
EIFO og Danica investerer i milliardfond med fokus på forsvarsteknologi24.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Europæisk milliardfond skal investere i forsvars- og sikkerhedsvirksomheder. Investeringen styrker adgangen til kapital for europæiske vækstvirksomheder og mobiliserer dansk pensionskapital til området. Som følge af investeringen etablerer fonden nordisk hovedsæde i København.
EIFO løfter forventningerne efter positivt halvårsresultat14.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
EIFO kommer klart bedre ud af første halvår af 2026 end forventet og leverer et resultat på 1,6 mia. kr. Fremgangen skyldes især positive værdireguleringer på investeringer og færre tab end forventet. Blandt SMV’erne steg finansieringsvolumen med 80 pct. i første halvår.
Danmark fastholder sin position som et af Europas stærkeste venturemarkeder26.8.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Trods mindre tilbagegang tiltrækker danske startups fortsat betydelig risikovillig kapital, men konkurrencen om de største investeringer er blevet skærpet. Det viser EIFOs årlige analyse From Startup to Scaleup 2026.
Danmark finansierer ny ukrainsk vindpark, der sikrer strøm til titusinder af husstande25.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ruslands krig i Ukraine har skabt et akut behov for ny energiproduktion. Med et lån på 750 mio. kr. baner EIFO (Danmarks Eksport- og Investeringsfond) vej for, at den ukrainske landbrugsvirksomhed Kernel går ind i energiproduktion ved at opføre ny vindpark.
Ny analyse: Danmark står over for milliardstort vækstkapitalgab20.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske vækstvirksomheder kan mangle op mod 69 mia. kr. i kapital frem mod 2035, viser ny analyse fra EIFO, der har styrket indsatsen for at forankre flere virksomheder i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum