Første liveshow i X Factor 2020: Blachman kan lave ægte hattrick
19.2.2020 09:00:00 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Den hurtigtsnakkende og kompromisløse Thomas Blachman er vant til at sidde over for deltagerne i X Factor og give sin uforbeholdne mening om deres sangpræstationer til kende. Han har siddet i dommerstolen i 12 ud af 13 sæsoner og har de seneste to år vundet sangkonkurrencen med en af sine deltagere.
Og hvis man skal tro Danske Spil, så har Blachman også i år gode muligheder for at nå helt tops i X Factor:
”Thomas Blachman har de seneste to sæsoner bevist, at han både kan udvikle sine deltagere fra show til show og vælge sangnumre, som appellerer til seerne. Og i år har han desuden unge, talentfulde solister, der kan gå hele vejen. Derfor tror vi på, at Blachman laver et hattrick og ligesom i 2017 og 2018 vinder X Factor”, siger Peter Emmike, oddsansvarlig i Danske Spil.
Vinder Blachman for tredje år i træk, bliver han den kun anden dommer i X Factor, som har lavet et ægte hattrick. Hidtil er det kun Remee, der har gjort det. Han vandt både i 2015, 2016 og 2017 med Emilie Esther, gruppen Embrace og Morten Nørgaard.
Odds på Thomas Blachman som vindende dommer i X Factor 2020 giver pengene 2,00 gange igen. Lige efter ham følger Ankerstjerne, der i år har fået grupperne, til odds 2,25, mens Oh Land, som skal hjælpe sine tre solister over 23 år til sejr, er sat til 6,00.
Når Blachman og Ankerstjerne spås de største vinderchancer, hænger det sammen med, at den 20-årige Alma Agger fra Christianshavn i København og den sammensatte tomandsgruppe bestående af 19-årige Magnus Lasse Petersen fra Silkeborg og Aksel Skoldaa Kempf fra Odense ifølge Danske Spil meget vel kan være de blandt de kommende finaledeltagere.
”Ungekategorien plejer at klare sig godt, selvom det dog er seks sæsoner siden den sidst vandt, men både Alma og Mathilde ser ud til at være stærke sangerinder med karisma. Og Ankerstjerne har med Magnus og Aksel fået en spændende gruppe, som meget vel kan blive publikumsyndlinge”, siger Peter Emmike.
Både Alma og Magnus og Aksel giver pengene 3,50 igen som vindere af X Factor 2020, mens den 15-årige Mathilde er sat til odds 6,50.
Men selvom der tegner sig et felt af forhåndsfavoritter, er det alligevel svært at forudsige, hvordan sangkonkurrencen falder ud i år:
”X Factor har tidligere haft sin helt egen dynamik, og det er utrolig svært på forhånd at vurdere, hvem der går hele vejen. Nerver kan påvirke deltagerne, dommerne kan komme på kant med hinanden, og seerne har det med at overraske. Det bliver derfor spændende at se, hvordan deltagerne klarer sig på fredag i det første live-show, og hvem der stemmes ud”, siger Peter Emmike.
Skal man tro Danske Spil, bliver det første live-show endestationen for den 34-årige rapper Kaspar Andersen med kunstnernavnet Kali.
Kontakter
Thomas Bille Winkel, pressechef i Danske Spil, tlf.: 40 91 98 78, tobw@danskespil.dk.
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil efterlyser vinder af 10 millioner kroner15.3.2026 08:45:00 CET | Pressemeddelelse
Ved lørdagens trækning i Lotto ramte en heldig dansker plet på alle syv vindertal – et held i spil, der udløser en førstepræmie på 10 millioner kroner. Se her, hvor kuponen er købt. Måske er det din?
Danske Spil: ”Kun et mirakel kan redde dem!”13.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Særligt én deltager har grund til at frygte, at næste afsnit af X Factor bliver det sidste. Danske Spils oddssætter er i hvert fald ikke i tvivl: ”De andre acts er simpelthen bedre!”
Danske Spil leverer solidt årsregnskab med 1,8 mia. kr. til udlodningsmidlerne13.3.2026 08:56:03 CET | Pressemeddelelse
Danske Spils årsregnskab for 2025 viser det højeste resultat efter skat i koncernens historie og et bidrag til udlodningsmidlerne på 1,8 mia. kr. til gavn for gode formål. Samtidig har Danske Spil udviklet forretningen i et marked præget af både hårdere og international konkurrence samt ændrede forbrugsvaner.
San fra Brønderslev havde lige fået ny bil – så ringede Danske Spil med 200.000 kroner: ”Jeg troede, det var svindel”12.3.2026 08:50:00 CET | Pressemeddelelse
San Chan fra Brønderslev var glad for sin helt nye bil, da han meget uventet vandt den store gevinst i den gratis Klub Lotto.
Danske Spil: Troels Lund Poulsen end ikke i danskernes top 311.3.2026 10:21:41 CET | Pressemeddelelse
Kunderne hos Danske Spil har i mere end en måned haft mulighed for at gætte på Danmarks kommende statsminister – de mest populære lige nu er Mette Frederiksen, Lars Løkke Rasmussen og Alex Vanopslagh.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
