REMA 1000

Første genanvendelige kødbakke klar til forbrugerne

Del
I maj måned kunne REMA 1000 annoncere en halvandetårs plan, der skulle ændre hele markedets måde at tænke plastikemballage på. REMA 1000 vil lave kødbakker af kødbakker. I stedet for at bakkerne ryger i storskrald – og bare blive brændt af – så skal husholdningens kødbakker indgå i et cirkulært kredsløb. Målsætningen er, at når der kommer økonomi i at genbruge plast, så vil det på sigt være med til at komme plastikforureningen til livs. Opstarten er gået hurtigt, og allerede nu vil forbrugerne møde de fremtidssikrede kødbakker på det første varenummer.

Det er fem måneder siden, at REMA 1000 meldte ud, at de ville igangsætte en omlægning hen mod at alle deres kødbakker i fremtiden vil være af genanvendt plast. Selvom processen omkring det cirkulære kredsløb ikke er færdigudviklet, er de første genanvendelige PET-kødbakker klar i butikkerne fra uge 41. Det første varenummer bliver 1 kg hakket dansk oksekød fra Himmerlandskød.

- Det er selvfølgelig kun første spadestik, men indtil videre må vi bare rose vores samarbejdspartnere Færch Plast og Himmerlandskød for deres hårde arbejde. Færch Plast har været hurtige til at producere kødbakkerne, og Himmerlandskød har været lige så hurtige til at teste, at de nye kødpakker kan holde på kødets holdbarhed som almindelig plast. Hvis vi gerne vil bekæmpe plastikforurening, er det en opgave, vi må løfte i samlet flok, siger Jonas Garly Sørensen, Kategorichef i REMA 1000.

Om de sidste fem måneders arbejde for at få det første varenummer på plads fortæller Ronnie Jensen fra Himmerlandskød:

- Vi ved, at REMA 1000 har brugt mange ressourcer og rykket hurtigt på dette plastinitiativ, der med tiden kan blive et vigtigt skridt i en mere bæredygtig retning. Vi følte, at vi måtte vise fart og beslutsomhed, når en så stor dagligvarekæde gerne vil have hjælp til at tage socialt ansvar. Derfor glæder jeg mig rigtig meget over, at det første varenummer allerede i efteråret er ude i de nye kødbakker

Målet er 55 mio. kødbakker
Selvom plastforurening er en af de største miljøsyndere, er det kun 15% af al husholdningsemballage, der bliver genanvendt. REMA 1000 satser på at gøre det nemmere for forbrugerne at sortere bakkerne til plast.

- Vi lader jo ikke penge ligge og flyde i naturen, og når plastemballager bliver penge værd, så bliver det mere interessant for alle at få dem samlet sammen. Forbrugeren skal kunne købe kød med god samvittighed og vide, at emballagen er fremstillet af genanvendt plast, de bare skal smide i deres affaldssortering. Det er et fælles ansvar, at det kun er 15% af plastikemballagen fra husholdningen, der bliver genanvendt. Derfor skal vi over tid omlægge hele vores produktion af mere end 55 mio. kødbakker, så kunderne i fremtiden kun kan købe kød i genanvendelige kødbakker, siger Jonas Garly Sørensen.

PET-kødbakkerne er discountkædens største plastinitiativ til dato. Målet er at få forbrugerne til at genanvende deres kødbakker på samme måde, som de genbruger plastikflasker.

Anders Rene Jensen, indkøbsdirektør i REMA 1000, fortalte tilbage i maj, at Danmark i 2030 skal være verdenskendt for cirkulær plastemballage, men at man er klar over, at det ikke sker fra den ene dag til den anden. Alligevel lover REMA-chefen, at kæden om et år kun sælger kød, fisk og fjerkræ i bakker lavet af plasttypen PET, der kan genanvendes igen og igen.

Det nye plastinitiativ er en af flere bæredygtige initiativer igangsat af REMA 1000, der skal sikre et bedre miljø ved at mindske madspil og lette den belastning, som miljøet bliver udsat for, hver gang nyt plast skal fremstilles.

Kontakter

For mere information, kontakt venligst:
Kommunikationsafdelingen hos REMA 1000, tlf. 88816000

Information om REMA 1000

REMA 1000
REMA 1000
Marsalle 32
8700 Horsens

88816000https://rema1000.dk/

REMA 1000 er en landsdækkende discountkæde med fokus på kvalitet til lave priser.

Under overskriften Discount med holdning arbejder REMA 1000 ud fra det tankesæt, at det er muligt at have en klar holdning til varernes kvalitet samtidig med, at varerne sælges til discountpris. Blandt REMA 1000s mærkesager er kampen mod madspild, reduktion af plastik, sundhed og udvikling af økologien i partnerskab med Gram Slot.

'Fællesskaber' er en central del af arbejdet med Discount med holdning, og særligt fokus på at medvirke til at styrke lokale relationer. Det kommer blandt andet til udtryk via platformen REMA 1000 med Vigo, hvor kunder kan få leveret varer og købe ind for hinanden i den lokale REMA 1000.

REMA 1000s butikker er drevet efter en franchisemodel med selvstændige, lokale købmænd i spidsen for den enkelte butik. Der er 360 REMA 1000 butikker i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra REMA 1000

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra REMA 1000

REMA 1000 har højeste niveau af dyrevelfærdsmærket på alle mejeriprodukter fra Gram Slot28.9.2021 12:15:05 CEST | Pressemeddelelse

På det økologiske landbrug Gram Slot i Sønderjylland – som REMA 1000 er medejer af – har køerne fået mere plads at boltre sig på. Det betyder, at alle Gram Slots mejeriprodukter nu har tre hjerter i den statslige dyrevelfærdsmærkningsordning, og det er endnu et skridt i REMA 1000 og Gram Slots fælles arbejde for bedre dyrevelfærd. Alle produkterne kan købes i REMA 1000.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye