Første del af journalgennemgang er nu afsluttet
Handleplanen for det karkirurgiske område, Forretningsudvalget i Region Sjælland vedtog, indeholder flere indsatser.
En af indsatserne er at foretage gennemgang af en række patientforløb, hvor der er behandlet med benamputation - med henblik på at rådgive og erstatningsvejlede patienter, hvor der er tvivl om, hvor vidt patienternes amputation kunne være undgået eller udskudt.
Speciallæger er nu i mål med at kigge på patientforløb for perioden 2019-2022, hvor en patient har gennemgået en benamputation, uden at der er foretaget en karkirurgisk vurdering indenfor et år før benamputation.
Ved undersøgelsens start identificeredes 291 relevante patientforløb fra perioden. Alle
patientforløb er set igennem. Gennemgangen har vist, at 141 patienter ligger uden for
journalgennemgangens målgruppe, da de enten har fået foretaget amputation på grund af kræft eller traumer, er behandlet i en anden region, eller er vurderet i karkirurgien i Region Sjælland, men uden at det er registreret korrekt.
I alt er derfor tale om 150 relevante patientforløb, hvor det samlede behandlingsforløb nu er gennemgået af både speciallæge i karkirurgi og speciallæge i ortopædkirurgi for at vurdere, om patienternes benamputationer eventuelt kunne have været undgået eller udskudt.
Speciallægerne har identificeret fem patienter fra den 3½ årige periode, som på baggrund af gennemgangen skal vejledes i og hjælpes med at søge erstatning.
- Vi har nu ud fra sygehusjournalerne identificeret patienter, hvor der er er tvivl om, hvorvidt deres amputationer kunne have været undgået eller udskudt, hvis de var blevet set i karkirurgien, og vi tager nu direkte kontakt til patienterne for at erstatningsvejlede og hjælpe dem med at søge erstatning, hvis de ønsker det, siger koncerndirektør Jesper Gyllenborg.
Erstatningssager afgøres alene af Patienterstatningen
Region Sjælland tager direkte kontakt til identificerede patienter. Herunder vil patienterne få et brev om deres muligheder for at klage eller søge erstatning. To af de identificerede patienter er afgået ved døden. Region Sjælland tager via Skifteretten kontakt til boet efter de to afdøde patienter.
Det er alene Patienterstatningen, som afgør, om en borger har ret til erstatning. Hvor mange benamputerede, der tilkendes erstatning, står først klart, når Patienterstatningen har afgjort alle anmeldte sager. Region Sjællands uvildige patientvejledere vil, hvis de identificerede patienter ønsker det, hjælpe med at klage eller søge erstatning.
- Patienterne kan tage udgangspunkt i speciallægernes vurdering, hvis de ønsker at anmelde deres sag til Patienterstatningen. Det er vigtigt at understrege, at alle patienter, uanset om deres forløb er vurderet af speciallæger, kan anmelde en sag til Patienterstatningen, hvis man mener, at der er sket fejl i behandlingen, siger Jesper Gyllenborg.
Patienter kan hos Region Sjællands uvildige patientvejledere få information, rådgivning og vejledning om de rettigheder, patienter i sundhedsvæsenet har. Herunder hvad der er af muligheder for at klage og søge erstatning.
Anden del af gennemgang af patientforløb er undervejs
Resultatet af journalgennemgangen vil blive drøftet med relevante myndigheder, andre regioner og relevante aktører. På den baggrund vurderes det, om der er behov for at ændre eller justere i de patientforløbsgennemgange, der er aftalt som led i handlingsplanen.
- Vi vil nu drøfte resultaterne med blandt andre de to regioner, som foretager samme
journalgennemgang som Region Sjælland med henblik på at finde ud af, hvad næste skridt skal være, siger Jesper Gyllenborg.
På den baggrund drøftes resultaterne og evalueringen med den politiske ledelse i Region Sjælland.
Ud over den journalgennemgang, der nu er afsluttet, gennemgår Region Sjælland som anden del af undersøgelsen også journaler fra en række andre patientforløb, en forløbsgennemgang af 80 patientforløb. Forløbsgennemgangen vil se på hele patientforløbet, og dermed også patientens behandlingsforløb inden første sygehuskontakt.
Det sker i samarbejde med kommuner og praktiserende læger med det formål at finde veje til tidligere at forebygge amputationer. Den undersøgelse forventes afsluttet i slutningen af 2022.
Særligt fokus på sundhedsklynge
Fire af de fem patienter, hvor der er er tvivl om, hvorvidt deres amputationer kunne have været undgået eller udskudt, er behandlet på Nykøbing Falster Sygehus, mens en enkelt har haft sit behandlingsforløb på Holbæk Sygehus.
Det står allerede nu klart, at Region Sjælland vil have et særligt fokus på sundhedsklyngen Nykøbing Falster, der omfatter Nykøbing F. Sygehus, Lolland Kommune, Guldborgsund Kommune og Vordingborg Kommune.
- Rapporten fra Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram viste, at der er sket forholdsmæssigt flere benamputationer i klyngen Nykøbing Falster. Journalgennemgangen bekræfter, at vi har behov for et særligt fokus på den sundhedsklynge, siger Jesper Gyllenborg.
Samtidig har regionen besluttet, at indstilling til amputation ved relevante patientforløb som udgangspunkt skal drøftes tværspecialiseret mellem sygehusene, inden endelig stillingtagen til, om amputation er rette behandling.
Kontakter
Pressevagten
Tlf:57 87 50 52presse@regionsjaelland.dkInformation om Region Sjælland
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Lægemangel: Region Sjælland sætter turbo på29.10.2025 11:15:00 CET | Pressemeddelelse
Jobopslagene bliver flere og flere, og aldrig har der været så mange læger ansat i Region Sjælland. Men virkeligheden er samtidig, at der fortsat er færre læger end i andre dele af landet. Ny kampagne skal hjælpe med at få flere læger til regionens sygehuse og gøre det nemmere at søge en stilling.
Region Sjælland tilbyder nu bustransport til praktiserende læger29.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Region Sjælland åbner som noget nyt faste busruter til praktiserende læger. Det skal være med til at gøre det mere attraktivt at arbejde i de lægedækningstruede områder. Den første af de nye busser kører i dag – 29. oktober – sin første tur mellem Hovedstaden og Maribo.
Genbrug og lokale materialer sparer CO2 og knappe råstoffer på Femern-baneprojekt28.10.2025 14:06:03 CET | Pressemeddelelse
Ved at erstatte grus og sten med moræneler og genanvende skærver har renoveringen af Ringsted-Femern banen reduceret klimaaftryk og sikret bæredygtig råstofforsyning. Region Sjælland arbejder for at mindske brugen af primære råstoffer med 20 % inden 2032 – og projektet er et godt eksempel på, hvordan målet kan nås.
Unges topprioritet bliver til virkelighed - natbetjening ved Østbanen og Odsherredbanen24.10.2025 14:36:07 CEST | Pressemeddelelse
Da de unge fik spørgsmålet om ønsker til forbedring af den kollektive trafik, var svaret klart ”Mulighed for at tage tog og bus om natten”. Fra sommeren 2026 bliver ønsket opfyldt med natbetjening langs Østbanen og Odsherredbanen natten til lørdag og søndag.
Region Sjælland åbner første af 12 faste screeningsteder for brystkræft23.10.2025 16:00:16 CEST | Pressemeddelelse
Region Sjælland tager et vigtigt skridt i forebyggelsen af brystkræft. Det første nye af i alt 12 faste screeningssteder for brystkræft er åbnet på Slagelse Sygehus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
