Første danske bog om De Gule Veste udkommer den 17. november – på toårsdagen for udbruddet af oprøret i Frankrig

Del

De Gule Veste har ordet. Beretning om et oprør i Frankrig af Mads Christoffersen

Den 17.november 2018 gik Frankrig i chok. Demonstranter i hundredtusindvis strømmede spontant ud på gaderne og besatte 3.000 rundkørsler og betalingsanlæg ved motorvejene. Derefter fulgte enorme demonstrationer i de store byer – ikke mindst i Paris på Champs Élysées. Alle demonstranter bar gule veste.

De Gule Veste var ikke organiseret på forhånd, de gjorde spontant oprør imod en forhøjelse af priserne på benzin og diesel, men deres krav bredte sig hurtigt til andre områder.

Hvad ville de, hvem var de og hvor kom de fra?

Præsident Emmanuel Macron var med stort flertal blevet valgt året før, og han havde sat sig for at reformere landet efter skandinavisk forbillede. Man hans reformer rejste pludselig en – gul – mur af modstand.

Denne bog giver De Gule Veste ordet. Forfatteren har interviewet 68 Gule Veste i landsbyer i Sydfrankrig, som er bevægelsens epicenter. Han fortæller også om baggrunden for deres krav og beretter om, hvordan bevægelsen mødtes med uhørt politivold og undertrykkelse fra myndighedernes side. Bogen giver et signalement af de dybe skel i det franske samfund, som har skabt konflikten og bevægelsen.

For hver bog der sælges, sender forlaget 10 kr. til en forening af franske ofre for politivold.

Læs mere: www.deguleveste.com
144 sider
ISBN 978-87-970508-2-8

Om forfatteren:

Mads Christoffersen f. 1947. Mag.art. i kultursociologi. Tidligere ansat på DTU og TDC.

Han har tidligere udgivet:
Mænd der mister. Otte personlige historier om at miste sin kæreste til kræft, 2016.
Mord på universitet. En 68’er tilbage på sporet, 2018.
Arbejdet forstået baglæns. Erfaringer fra 40 års arbejdsliv (sammen med Lisbet Theilgaard og Niels Møller, 2019.

Kontakter

Presseansvarlig Henrik Tuxen: email: tuxen@mondogrande.dk. Mob: 2623 1600

Billeder

Information om Forlaget Mondogrande

Forlaget Mondogrande



http://www.mondogrande.dk/

Forlaget udgiver litteratur, som kaster et alternativt lys på kultur og samfund.

Følg pressemeddelelser fra Forlaget Mondogrande

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.