Første charter fra Danmark lettede i dag fra Billund Lufthavn
3.7.2020 07:28:10 CEST | Billund Lufthavn | Pressemeddelelse
Luften sitrede med spænding. Snakken var fyldt med forventningsglæde. Gate 10 i Billund Lufthavn var her til morgen fyldt med chartergæster, der skulle på det første charterfly ud af Danmark siden den 13. marts, hvor Coronakrisen lukkede Danmark.
Rejsen går mod Chania på Kreta, hvor de første 118 danskere skal prøve kræfter med en charterferie i den virkelighed, som Corona har efterladt. Den første charterferie sydpå vækker i hvert fald begejstring hos både administrerende direktør i Billund Lufthavn, Jan Hessellund og hos administrerende direktør i Bravo Tours, Peder Hornshøj.
– Det er jo fantastisk, at der så kort tid efter, at de nye rejsevejledninger trådte i kraft, flyver et fyldt fly med chartergæster til sydens sol. Det understreger, at danskerne er klar til at rejse udenlands, og at rejsebureauerne alligevel har mulighed for at få lidt ud af sommersæsonen, siger Jan Hessellund.
Peder Hornshøj er også glad for den store begivenhed, der i dag har udspillet sig i Billund Lufthavn.
– Vi arbejder hver dag for at give danskerne mulighed for at komme på ferie. Det har derfor været hårdt, at Coronakrisen lavede en så hård opbremsning. Derfor giver dagen i dag også en ekstra forløsning, da vi igen kan sende rejseglade danskere på ferie. Og så som de første, smiler Peder Hornshøj.
Stor rejselyst har skabt ventelister
Billund Lufthavn har fået lavet en undersøgelse blandt vestdanskerne, der viste, at 30 procent af vestdanskerne var klar til at rejse udenlands, så snart muligheden bød sig. Det har i dag vist sig at være rigtigt.
Flere af passagerne, der i morges var klar til en uges ferie i Chania, sagde, at de bare havde ventet på muligheden for at rejse af sted. Peder Hornshøj bekræfter også, at der er stor efterspørgsel på rejserne, og at der endda har været ventelister.
– Chaniarejserne blev sat til salg for 14 dage siden, og de har været ekstremt populære. Der er hurtigt blevet udsolgt, hvorefter ventelisterne bare er vokset. Det er et sjældent syn med ventelister på charterrejser, men der er også venteliste til rejsen på mandag, hvor vi flyver til Zakynthos i Grækenland, fortæller Peder Hornshøj og afslutter:
– Og fra næste uge flyver vi desuden til Rhodos og Mallorca, hvor der stadig er billetter til salg.
Fakta:
Køb rejser fra Billund Lufthavn med Bravo Tours
Du kan rejse med Bravo Tours fra Billund Lufthavn til:
Kreta, Mallorca, Rhodos og Zakynthos.
Find alle destinationer, du kan flyve til fra Billund Lufthavn her.
Kontakter
Mads Bisp AgersnapPR Manager
Tlf:30165877mbp@bll.dkBilleder
Information om Billund Lufthavn
Følg pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Luftfragt sætter historisk rekord i Billund Lufthavn1.10.2026 14:46:13 CEST | Pressemeddelelse
Efteråret er godt i gang i Billund Lufthavn, hvor både ferie- og erhvervsrejsende er med til at holde aktiviteten høj. Samtidig sætter luftfragten ny rekord med det højeste tonnagetal på en enkelt måned i Billund Lufthavns historie.
Fra afgangshal til bjergtop: Direkte på skiferie fra Billund16.9.2026 13:00:28 CEST | Pressemeddelelse
Når vinteren kalder på puddersne, brede pister og hyggelige aftener i alpebyen, behøver bjergene ikke at føles langt væk. Fra Billund Lufthavn kan du rejse direkte til populære skidestinationer i Østrig, Frankrig og Italien. Uden mellemlandinger bliver turen fra Danmark til sneen både hurtig, enkel og overskuelig – med mere tid til selve skiferien.
Billund Lufthavn går efteråret i møde med vækst og nye ruter1.9.2026 11:17:03 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke kun passagerflyselskaberne, der har haft travlt i Billund Lufthavn hen over sommeren. Også på fragtområdet fortsætter den positive udvikling. Luftfragten er med til at holde vare- og forsyningskæder i bevægelse. Samtidig blev sommeren rundet af med nyheden om, at både Spies Rejser og Primo Tours åbner for rejser fra Billund til den græske ferieø Kos i 2027.
Vestdanskerne fløj mere: Billund Lufthavn voksede 7 procent i juli3.8.2026 10:21:53 CEST | Pressemeddelelse
Nye flyruter, en stærk chartertrafik og fortsat stor rejselyst sendte 377.744 passagerer gennem Billund Lufthavn i juli. Dermed blev juli årets travleste måned med en vækst på 7,3 procent sammenlignet med samme måned sidste år.
Motorvejsudvidelse styrker adgangen til Billund Lufthavn21.7.2026 08:09:26 CEST | Pressemeddelelse
Udbygningen af E45 giver hurtigere og mere stabile rejser til Billund Lufthavn og gør lufthavnen tilgængelig for flere rejsende.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
