Region Sjælland

Forsøgsordning baner vejen for flere fodterapeuter i Region Sjælland

Del
Ny forsøgsordning gør det lettere og mere attraktivt for fodterapeuter at starte egen klinik i Region Sjælland. Målet er at tiltrække flere fodterapeuter, og dermed sikre regionens borgere let adgang til fodterapi.

Region Sjælland har fokus på at skabe lige adgang til sundhed for alle. Blandt andet ved at bane vejene for at relevante sundhedstilbud er tilgængelige for og tæt på borgerne. Derfor starter en forsøgsordning for fodterapeuter, der træder i kraft 1. marts.

- Vi vil gerne have flere fodterapeuter til regionen. Især de steder, hvor der er langt mellem klinikkerne. Det er især vigtigt for de af vores borgere, der har diabetes og derfor er afhængige af let adgang til fodterapi. Derfor gør vi det nu mere attraktivt for fodterapeuter at slå sig ned de steder, hvor der ikke er så mange. På sigt skal det gerne fremtidssikre, at de borgere, der er meget afhængig af fodterapeutisk behandling, faktisk også har adgang til dem, fortæller Anders Koefoed, regionrådsmedlem i Region Sjælland og formand for Samarbejdsudvalget for Fodterapi.

Forsøgsordningen gør det lettere for nye fodterapeuter, der ønsker at nedsætte sig i Region Sjælland, at søge om ydernummer i udvalgte områder og ansætte medhjælpere. Målet er at få flere fodterapeuter til regionen og dermed gøre det lettere for borgerne at få fodterapeutisk behandling på fodterapeutklinikker og i eget hjem.

Nye klinikker og bedre indtjeningsmuligheder

Forsøgsordningen fjerner nogle af de barrierer, der kan spærre for fodterapeuternes ønske om at nedsætte sig i regionen. Samtidigt bliver det mere attraktivt for eksisterende fodterapeutklinikker at udvide. Eksempelvis kan hver klinik indgå aftale om at ansætte op til seks behandlende medhjælpere, uden at det medfører loft over omsætningen. Ændringerne glæder Trine Christensen, formand for Danske Fodterapeuter.

- Det glæder mig, at det nu bliver meget nemmere for fodterapeuter i Region Sjælland at få et ydernummer og levere fodterapi med tilskud til borgere med diabetes, ledde- eller psoriasisgigt eller nedgroede negle. Det er afgørende for forebyggelsen, at tilgængeligheden er god, og fodterapeuter har kapacitet nok til at behandle borgerne efter behov. Med den nye model, som regionen har indført, kan vi løfte opgaven meget bedre, siger Tina Christensen.

Forsøgsordningen i Region Sjælland kører foreløbigt frem til 2023.

Kontakter

Anders Koefoed, regionrådsmedlem i Region Sjælland og formand for Samarbejdsudvalget for Fodterapi, 20 78 60 68
Tina Christensen, formand for Danske Fodterapeuter, 61 28 60 82

Information om Region Sjælland

Region Sjælland
Region Sjælland
Alleen 15
4180 Sorø

https://www.regionsjaelland.dk

Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye