Forsøg med sommergågade i Grindsted Bymidte skal give rum og plads til liv og aktiviteter
17.5.2023 14:03:25 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse

Denne sommer sættes der ekstra fokus på livet i Grindsted bymidte, når Grindsted Handel arrangerer musik hver fredag, og en del af Borgergade spærres af for gennemkørende trafik i en periode på 3 måneder hen over sommeren.
Vi ønsker at teste af, hvad mindre gennemkørende trafik kan gøre for aktiviteter og brugen af Grindsted bymidte. Når vi gør det som et testforsøg, har vi mulighed for at evaluere på effekten og vurdere om det er noget vi skal arbejde videre med.
- Simon Nicolajsen Jørgensen, Formand for Teknik-, Plan- og Kulturudvalget i Billund Kommune.
Forsøget er en del af projektet GrindSTEDET og ”Frie bymidter”, hvor Billund Kommune arbejder med at udvikle Grindsted bymidte med fokus på mere liv og aktivitet, hvor blandt andet ophold i og brugen af byens torve er i fokus.
Et stærkt samarbejde
For at understøtte forsøget med sommergågade er det vigtigt at der bakkes op lokalt, og derfor er både Grindsted Handel og Billund Kommune aktive partnere i forsøget, hvor muligheden for at opleve noget ekstra i bymidten hen over sommeren nu er væsentligt øget. Sommergågaden er en yderligere forlængelse af Grindsteds sommerbyrum, som for fjerde år pryder Torvet, og skaber sommerstemning i byen.I forsøget med sommergågade bliver det undersøgt om mindre biltrafik i bymidten har en effekt på brugen af Torvet, mere ophold i bymidten og øget tryghed for børnefamilier. Derudover evalueres der på om forsøget har en positiv betydning for byens detailhandel.
Vi vil som handelsstandsforening gerne være med til at skabe en levende og attraktiv bymidte, og vi håber på at dette forsøg kan være med til at trække flere besøgende og handlende til. Vi er spændte på effekten af sommergågaden og hvad folk siger til udvidelsen af sommerbyrummet i Grindsted og de aktiviteter vi har planlagt for sommeren.
- Jonas Pedersen, Formand for Grindsted Handel
Både Grindsted Handel og Billund Kommune håber, at byens borgere vil tage godt imod forsøget og bakke op om bymidtens aktiviteter hen over sommeren.
Fakta:
- Dele af Borgergade afspærres i perioden 1. juni til og med 4. september 2023.
- Forsøget med sommergågade er den del af projektet ”Frie bymidter” hvor Billund Kommune sammen med en række samarbejdspartnere og interessenter arbejder med udviklingen af Grindsted Bymidte med fokus på mere liv og aktivitet i bymidten.
Det vil stadig være muligt at køre til bymidten via Vestergade mod Nørregade og i Borgergade mellem Apotekertorvet og Birketorvet.- Cyklende vil stadig have mulighed for at cykle igennem Borgergade. Dog opfordres det til, at man viser hensyn til gående og aktiviteter i området.
- Man kan læse mere om projektet GrindSTEDET og ”Frie bymidter”, det midlertidige sommerbyrum ”Grindsted Bymidteoase” samt afspærringen af Borgergade på www.grindstedet.dk
- Har man ris eller ros til projektet eller gode idéer, er man altid velkommen til at skrive til grindstedet@billund.dk
- De berørte adresser få yderligere besked via e-boks
Kontakter
Anne Maarbjerg RasmussenKommunikationskonsulent
Tlf:20 42 84 85ammr@billund.dkBilleder


Links
Information om Billund Kommune
Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Ny leder af Billund Bibliotekerne bliver Judith Benz Therkelsen3.7.2026 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Judith Benz Therkelsen, der er uddannet bibliotekar og mangeårig leder i Vejle Bibliotekerne, er ansat som ny leder af Billund Bibliotekerne. Judith tiltræder 1. august 2026.
Fagligt stærk duo i spidsen for ny kunstfestival i Billund Kommune1.7.2026 14:13:42 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune har indgået samarbejde med kunsthistoriker og kurator Anders Berg Jacobsen samt billedkunstner og kurator Sofie Telling Berg om udviklingen af den nye kunstfestival Transformation – Festival for Kunst og Rum. Festivalen er en del af et nyt kultursamarbejde i Trekantområdet og er primært finansieret af kulturaftalemidler fra Kulturministeriet.
Ny leder fundet til Mark – Museet for en Ny Danmarkshistorie1.7.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Marie Lilholt tiltræder den 1. august 2026 som ny museumsleder hos Mark – Museet for en Ny Danmarkshistorie. Marie kommer med mere end 10 års ledelseserfaring fra kulturområdet og har en kandidatgrad i klassisk arkæologi.
HN Group vinder Den Sociale Virksomhedspris 202617.6.2026 15:00:59 CEST | Pressemeddelelse
Billund-virksomheden HN Group, der er specialiseret i fremstilling af plastemner, modtager Den Sociale Virksomhedspris 2026 for virksomhedens stærke engagement i at skabe plads til mennesker, som har brug for støtte til at komme i job eller tilbage til arbejdslivet.
Elever i fuld gang med forberedelserne til Legens Festival8.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 11. juni, på FN’s Internationale Dag for Leg, fejrer alle skoler og dagtilbud i Billund Kommune Legens Festival. Over hele kommunen tager børn, unge og voksne del i en masse legende aktiviteter - og forberedelserne er i fuld gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
