Forsøg gav skoletrætte motivationen igen: Nu skal det bredes ud over hele landet
10.3.2023 10:32:28 CET | Børne- og Undervisningsministeriet | Pressemeddelelse
En tæt kobling mellem folkeskole og erhvervsskole øger motivationen blandt elever i 8. og 9. klasse, der tidligere har haft lav motivation for at gå i skole. Det viser en erfaringsopsamling på et igangværende forsøg i tre kommuner, hvor udvalgte elever fra folkeskolens ældste klasser undervises i færre fag i folkeskolen, mens de samtidig undervises i valgfag på erhvervsskoler.
På baggrund af erfaringerne fra de tre kommuner vil regeringen gerne sikre rammerne for, at flere kommuner kan gribe muligheden for at hjælpe elever, der mangler motivation i skolens ældste klasser. Konkret udmeldes forsøget igen med deltagelse fra skoleåret 2023/2024. Det giver andre kommuner mulighed for også at være med.
De foreløbige erfaringer med forsøgsordningen ’eud 8/9’ er overordnet positive og eleverne vurderer, at de lærer mere i ’eud 8/9’, end de gjorde i deres tidligere skoleforløb, selvom eleverne fortsat oplever mange udfordringer. De elever, der har deltaget, angiver også, at de trives bedre. Den øgede trivsel skyldes blandt andet, at eleverne i ordningen oplever at have mere til fælles med deres nye klassekammerater og har bedre relationer til deres lærere. Desuden spiller valgfagene på erhvervsuddannelsen en central rolle, da de bidrager til variation i undervisningen og i høj grad flugter med elevernes interesser.
Eleverne får gennem ordningen mulighed for at afprøve forskellige brancher og får i højere grad succesoplevelser i skolen, som motiverer dem til senere at overveje en erhvervsfaglig uddannelse, viser erfaringsopsamlingen.
Erfaringsopsamlingen viser også, at eleverne oplever en væsentlig faglig udvikling, men at det langt fra er alle elever i 9. klasse, der går op til den afsluttende afgangsprøve. Beskrivelser af elevernes faglige resultater skal ses i lyset heraf. Erfaringsopsamlingen peger samtidig på, at elevernes fremmøde og faglige niveau fortsat ligger under landsgennemsnittet, ligesom de kan opleve udfordringer på erhvervsskolerne, fordi lærerne mangler erfaring med målgruppen, og fordi fagudbuddet kan være begrænset og ikke nødvendigvis passer til elevernes behov.
“Jeg blev simpelthen så glad, da jeg første gang besøgte nogle skoletrætte drenge, som fik lov at gå nogle dage om ugen på værkstedet. Der kommer nyt glimt i øjet, når man ikke skal sidde ned hele dagen. Det virker fornuftigt at fokusere på nogle enkelte fag som dansk og matematik og så til gengæld få motivationen tilbage med værktøjet og måske endda finde en fremtidig læreplads. En stor tak til lokalpolitikerne i Odsherred, Tønder og Vesthimmerland. Det er dejligt, at de var friske på at lave dette forsøg. Nu vil jeg sørge for, at det bliver en mulighed for kommuner i hele landet,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
Forsøgsordningen udløber oprindeligt med udgangen af skoleåret 2022/2023, men de tre kommuner, som har været en del af forsøget, får nu mulighed for at forsætte arbejdet i forbindelse med udmeldingen af en ny forsøgsrunde.
FAKTA: Rammeforsøg med ’eud 8/9’
I ’eud 8/9’ får udvalgte elever i 8. og 9. klasse undervisning i færre fag i folkeskolen (dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi) og undervisning i valgfag på en erhvervsskole. ’Eud 8/9’ skal afprøve, om den målrettede undervisning får flere elever til at gennemføre 9. klasse og søge en erhvervsuddannelse. Tre kommuner deltager i rammeforsøget i skoleårene 2020/21-2022/23 med i alt 101 elever. Den reducerede fagrække betyder, at elever i ’eud 8/9’ skal til optagelsessamtale for at blive optaget på en erhvervsuddannelse, fordi de ikke har en fuld afgangseksamen fra folkeskolen.
FAKTA: Om erfaringsopsamlingen
- Erfaringsopsamlingen bygger på elevdata samt interview med elever, folkeskolelærere, kommunale projektledere og repræsentanter fra erhvervsskolerne i de tre kommuner, som har afprøvet ’eud 8/9’. Generaliserbarheden af erfaringsopsamlingen er begrænset set i lyset af, at blot tre kommuner deltager i rammeforsøget, og at der er variationer ift. organisering og tilrettelæggelse.
Resultater fra opsamlingen
- ’Eud 8/9’-elevernes gennemsnitlige fravær ligger på ca. 10 pct. i både 8. og 9.klasse.
- 89 pct. af de ’eud 8/9’-elever, som har taget folkeskolens afgangsprøve, har bestået både dansk og matematik med mindst 02.
- ’Eud 8/9’-elevernes karaktergennemsnit i afgangsprøverne 2021 og 2022 ligger på 4,2 i dansk og 4,6 i matematik.
55 pct. af eleverne i ’eud 8/9’ fortsætter, eller har planer om at fortsætte, på en erhvervsuddannelse efter 9. klasse. (Kilde: uvm.dk)
Nøgleord
Kontakter
Kontakt pressetelefonen på tlf. 2240 0930 for pressehenvendelser til ministeren eller ministeriet.
Eller skriv til presse@uvm.dk
Det er ikke muligt at sende sms'er til pressetelefonen.
Information om Børne- og Undervisningsministeriet
Børne- og UndervisningsministerietFrederiksholms Kanal 21
1220 København K
33 92 50 00https://www.uvm.dk/
Følg pressemeddelelser fra Børne- og Undervisningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børne- og Undervisningsministeriet
Ny temauge skal være med til at styrke børn og unges kendskab til rigsfællesskabet25.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Børn og unge i Danmark skal have en bedre forståelse for rigsfællesskabet og de tre landes fælles historie. Det skal blandt andet ske gennem ny temauge i grundskolen: Rigsfællesskabsugen.
Et år efter: Børne- og Undervisningsministeriet i fuld gang med at følge op på anbefalinger fra Trivselskommissionen25.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Støtte til ophold på efterskoler, smartphonefri skoler og en ny måde at tale om trivsel på. Her er en status på, hvordan Børne- og Undervisningsministeriet arbejder med Trivselskommissionens anbefalinger.
Elever fra Færøerne og Grønland kan nu bo på deres skolehjem i ferier og på helligdage11.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra i år kan elever på erhvervsuddannelser fra Færøerne og Grønland bo på deres skolehjem på helligdage og i ferier.
Grønlands største medie vinder dansk FN-pris29.1.2026 11:30:00 CET | Pressemeddelelse
For første gang uddeler UNESCO i Danmark Den danske UNESCO-pris. Prisen går i år til det grønlandske medie Sermitsiaq for avisens markante og vedholdende indsats for at styrke den demokratiske, mediebårne samtale i Kongeriget Danmark. Den overrækkes torsdag 29. januar til Sermitsiaqs chefredaktør og direktør Masaana Egede. Ifølge juryen har Sermitsiaq i en helt særlig situation løftet et ekstraordinært ansvar. I en tid, hvor Grønland er genstand for massiv international opmærksomhed, har mediet både leveret solid og vedkommende nyhedsdækning til den grønlandske befolkning og fungeret som et afgørende korrektiv over for misinformation – nationalt såvel som internationalt. “Sermitsiaq sikrer en oplyst offentlighed i vanvittig tid. Deres arbejde fortjener dyb anerkendelse. Med få ressourcer styrker de vores demokratiske modstandskraft. Det er publicisme i praksis”, siger Ida Ebbensgaard, forperson for UNESCOs priskomite. “Det betyder mere, end de fleste tror, at vores indsats bliver set o
Nye midler til studieture skal styrke unges viden om Holocaust og antisemitisme27.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Pulje til studieture for gymnasieelever med fokus på Holocaust, der skal være med til at styrke unges viden om Holocaust og antisemitisme, forlænges med fire år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum