Forslag til justeret skolestruktur sendes i høring
14.6.2022 15:34:26 CEST | Næstved Kommune | Pressemeddelelse

Medlemmerne af Børne- og Uddannelsesudvalget er enige om, at folkeskolerne i Næstved Kommune leverer høj faglig kvalitet og gode faglige resultater, som kommer langt de fleste børn til gode. Udvalget har dog et ønske om, at endnu flere børn sikres trivsel og læring i deres ”lokale” folkeskole. Forslaget til en justering af skolestrukturen skal ses i dette lys.
Nye betegnelser for skoler og afdelinger
For at understøtte oplevelsen af at hver enkelt afdeling er en lokal skole, som er tilknyttet et lokalområde, foreslås der en ændring i måden, vi navngiver skoler og afdelinger på. Forslaget indebærer, at det, der i dag hedder skole, fremover bliver et distrikt, og det, der i dag er en afdeling, fremover bliver til skole.
Det betyder for eksempel, at Ellebækskolen med afdelingerne Kildemark og Kalbyris fremadrettet vil hedde Distrikt Ellebæk, som Kildemarkskolen og Kalbyrisskolen vil høre under.
Flere distrikter
Forslaget til ændret struktur indeholder forslag om at opdele de to store skoler; Lille Næstved Skole og Kobberbakkeskolen i flere distrikter med færre afdelinger i hver. De konkrete forslag til ændringer i de to distrikter fremgår af høringsmaterialet.
Det bemærkes samtidig, at der ikke er forslag om lukning af afdelinger/matrikler.
Skoleskift efter 3. klasse foreslås afskaffet
I den nuværende struktur er der på to skoler, Ellebækskolen og Kobberbakkeskolen indskolingsafdelinger, som betyder, at børnene går på den pågældende matrikel til og med 3. klasse, derefter skifter de til en anden afdeling. Der er tale om et skifte meget tidligt i børnenes skolegang, og udvalget foreslår, at børnene fremover først flytter matrikel efter 5. eller 6. klasse.
Endelig lægger nogle forslag op til, at der fremadrettet skal være flere skoler med 0-9. klasse. Dette gælder for eksempel Toksværd Skole og Karrebæk Skole, som begge i dag går til 6. klasse.
Etablering af specialskole
I dag varetages den meget specialiserede undervisning i vid udstrækning på specialafdelingen under Kobberbakkeskolen. Udvalget foreslår, at den meget specialiserede undervisning fremadrettet foregår på en specialskole, som bliver en selvstændig organisatorisk enhed og ikke kommer til at høre under et skoledistrikt.
Specialundervisningen for flertallet af de børn, der har behov for det, vil fortsat blive varetaget på den enkelte skole. Udvalget har et ønske om, at langt de fleste børn får imødekommet deres behov i eller tæt på den almene undervisning – til gavn for alle børns læring og trivsel.
Om høringen
Forslag til justeret skolestruktur sendes i høring frem til d. 12. september 2022 kl. 12.00. Den endelige beslutning om justering af skolestrukturen træffes i Byrådet den 2. oktober 2022.
Invitationen til at komme med høringssvar vil blive sendt direkte til en række parter, heriblandt eksempelvis skolebestyrelser, elevråd, de faglige organisationer, lokalråd og handicaprådet. Derudover vil der blive lavet en åben høring via en portalløsning, som giver forældre og andre interesserede mulighed for at komme med input.
Se alle forslagene her og læs mere om høringen her: https://www.naestved.dk/hoeringer/borgermoeder-og-hoeringer/forslag-til-skolestruktur-i-hoering
Medlemmerne fra de forskellige partier i Børne- og Uddannelsesudvalget udtaler:
Radikale Venstre:
- Som udvalgsformand glæder det mig, at vi som enigt udvalg nu kan sende forslag til skolestruktur i høring. Jeg er meget optaget af, at vores skoler skal være lokalt forankrede, det signalerer vi blandt andet ved at kalde alle enheder for skoler. Samtidig lægger vi op til, at børn med stærkt specialiserede behov skal tilbydes en selvstændig skole på lige fod med alle andre børn i vores kommune, siger Lars Hoppe Søe.
Socialdemokratiet:
- Ingen skal frygte, at den lokale skole lukkes i denne struktur. Nu skal fokus være på, hvordan vi udvikler vores skolevæsen. Vi skal passe bedre på de svageste, og derfor skal der være specialtilbud på alle matrikler, så man også som specialelev kan gå på sin lokale skole. Undtagelsen er de børn, der har bedst gavn af at gå på en specialskole. De børn ,skaber vi nu rammerne for, kan trives på kommunens kommende specialskole. Et andet forslag går på, at skolerne skal have deres navne tilbage, og beslutningerne skal træffes lokalt under hensyn til, hvad der giver bedst mening på det enkelte, siger Michael Perch og Per Sørensen.
Venstre:
- Vi glæder os over, at det er lykkedes os at blive enige om modeller for Næstveds skoler, der giver mere nærhed og selvstændighed - hvilket vi længe har kæmpet for. Vi ønsker som udgangspunkt stærke og lokalt forankrede skoler, der går fra 0.-9. klasse, og vi ser frem til en grundig og åben høring, siger Sebastian Mylsted-Schenstrøm og Stine Andersen.
Enhedslisten:
- Enhedslisten ønsker mindre folkeskoler med mere nærvær og bedre relationsdannelse. Vi ønsker mere selvbestemmelse på de små skoler i landdistrikterne og et generelt demokratisk løft på skoleområdet, blandt andet via øget forældreinddragelse. Derfor er vi rigtig glade for, at forslaget til ny skolestruktur netop opfylder alt dette. Vi glæder os til en endnu bedre folkeskole i Næstved Kommune, siger Susanne Steensgaard Tariq.
Nye Borgerlige:
- Jeg er rigtig glad for den store borgerinddragelse, der indgår i forslaget. Samtidig er det vigtigt for mig, at både skoleledere og undervisere kan se sig selv i strukturen. Jeg håber, at overflødige kommandoveje kan reduceres, og beslutninger kan tages på lavest mulige niveau, siger Kasper Schneider.
Kontakter
Kasper SchneiderMedlem af Børne- og Uddannelsesudvalget
Tlf:26272785kansch@naestved.dkLars Hoppe SøeFormand for Børne- og Uddannelsesudvalget
Tlf:30 59 41 94larso@naestved.dkMichael PerchNæstformand for Børne- og Uddannelsesudvalget
Tlf:25 45 05 24mipni@naestved.dkPer SørensenMedlem af Børne- og Uddannelsesudvalget
Tlf:40742475perso@naestved.dkSebastian Mylsted-SchenstrømMedlem af Børne- og Uddannelsesudvalget
Tlf:53372148smyls@naestved.dkStine AndersenMedlem af Børne- og Uddannelsesudvalget
Tlf:21835535stiand@naestved.dkSusanne Steensgaard TariqMedlem af Børne- og Uddannelsesudvalget
Tlf:40465420ssttar@naestved.dkBilleder

Information om Næstved Kommune
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Næstved Kommune får erfaren og stærk profil som ny kommunaldirektør27.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Næstved Byråd har torsdag aften besluttet at ansætte Henrik Harder som ny kommunaldirektør i Næstved Kommune. Med ansættelsen ser kommunen frem til et stærkt og tillidsfuldt samarbejde om den fortsatte udvikling af Næstved.
Næstved får en ny daginstitution i 202826.3.2026 20:18:11 CET | Pressemeddelelse
Byrådet har torsdag aften besluttet at afsætte 51,3 millioner kroner til at få bygget en ny daginstitution i Næstved.
Dansk-tysk konference i Næstved samler unge og beslutningstagere om fremtidens Femern Bælt-region26.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Konference styrker samarbejdet mellem danske og tyske unge, fagfolk og politikere for at skabe en mere sammenhængende og bæredygtig Femern Bælt-region.
Invitation: Forbered dig på dit barns møde med nikotin19.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Næstved Kommune inviterer forældre til gratis aften om unges brug af nikotin. Journalist Jacob Kragelund fra DR Kontant fortæller om børn og nikotinprodukter.
Børnene overhaler de voksne: Rekordhøj læselyst på bibliotekerne17.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde overhaler børnenes læselyst de voksnes på bibliotekerne i Næstved Kommune. I 2025 stod børnematerialer for 51 procent af det samlede udlån.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
