Professionshøjskolen Metropol

Forskningssamarbejde skal løfte folkesundheden

Del
Professionshøjskolerne UCC og Metropol går nu sammen med Københavns Universitet i et fællesskab, der skal styrke forskning tæt på praksis og løfte uddannelserne.

Brugen af velfærdsteknologi som fx telemedicin stiger både i kommuner og regioner i disse år, ligesom kravet om mere borgerinddragelse og sammenhængende patientforløb. Det skyldes den samfundsmæssige udvikling med et stigende antal ældre, flere borgere med livsstilssygdomme og kroniske sygdomme samt behovet for at udnytte ressourcerne på velfærdsområdet optimalt. Men hvordan designer man de nye sundhedsløsninger til fordel for både borgere og samfundsøkonomi?

Det er et af de mange væsentlige spørgsmål om vores samfund og velfærd, som et nyt partnerskab mellem Københavns Universitet og de to professionshøjskoler Metropol og UCC skal finde svarene på.

- Professionshøjskolerne er eksperter i praksisrettede undersøgelser, mens universitetsforskernes styrke er at undersøge og analysere praksis ud fra et teoretisk perspektiv. Sammen kan vi gennem betydelige synergieffekter bidrage til løsningen af centrale og påtrængende samfundsmæssige problemstillinger, siger rektor Ralf Hemmingsen, Københavns Universitet.

Partnerskabet skal understøtte de tre institutioners forskningsmiljøer på områder som fx befolkningens kostvaner og livsstil, inklusion i folkeskolen, og hvordan man underviser i og lærer fremmedsprog. Og ikke mindst skal partnerskabet styrke videndeling og professionelt samarbejde i velfærdssektorerne.

- Jeg glæder mig til at se, hvordan vi i fællesskab, gennem den øgede krydsbefrugtning mellem teori og praksis, kan give nye svar og stille nye spørgsmål til væsentlige samfundsområder. De projekter, vi søsætter sammen, skal hurtigt gerne omstættes til praksis og refleksion gennem uddannelserne – hos os uddanner vi både socialrådgivere, sygeplejersker, ernæringseksperter og folkeskolelærere, siger rektor Stefan Hermann fra professionshøjskolen Metropol, som sammen med rektor Laust Joen Jakobsen, professionshøjskolen UCC og rektor Ralf Hemmingsen, Københavns Universitet, underskriver partnerskabsaftalen i dag.

På folkesundhedsområdet indgår professionshøjskolen Metropol i partnerskabet med en række ph.d.-samarbejder med Det Natur- og Biovidenskabelige og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og blandt andre Rigshospitalets Hjertecenter.

Også fokus på folkeskolen
På skoleområdet har UCC stærke fagdidaktiske kompetencer, og partnerskabet skal ligeledes bidrage til at løfte væsentlige udfordringer i forhold til undervisning folkeskolen. Det skal bl.a. ske i form af en række tværgående forskningssamarbejder om, hvordan man underviser i og lærer dansk, fremmedsprog og naturfag.


- I partnerskabet får vi en ny mulighed for at løfte den praksisrelevante uddannelsesforskning i fællesskab mellem universitet og professionshøjskole. Samarbejdet imødekommer et stort behov for at koordinere og fokusere forskningsindsatsen på uddannelsesområdet. Med samarbejdet styrker vi mulighederne for udveksling, udvikling og anvendelse af viden til gavn for bl.a. folkeskolen og dagtilbud, siger rektor Laust Joen Jakobsen, Professionshøjskolen UCC.


Partnerskabet har allerede en række velfungerende samarbejder både på forsknings- og uddannelsesområdet og på efter- og videreuddannelsesområdet. Parterne indgår desuden i to konsortiesamarbejder. Erfaringerne fra disse samarbejder skaber et solidt fundament for det styrkede samarbejde på forskningsområdet.

Arbejdsplan
Partnerskabet prioriterer følgende forskningstemaer i perioden 2014-2015:
1) Fagdidaktik, herunder især dansk, dansk som andetsprog, fremmedsprog, matematik og naturfag
2) Natur- og kulturformidling, udeskolepædagogik
3) Ernæring, sundhed, fysisk aktivitet og livsstil
4) Velfærds- og sundhedsteknologier
5) Inklusion/eksklusion

Partnerskabet i tal
UCC og Metropol er to af i alt syv professionshøjskoler i Danmark, som uddanner ledere og medarbejdere til landets folkeskoler, institutioner og sundhedssektor.
UCC og Metropol har begge mere end 10.000 studerende og ca. 1.000 medarbejdere.
Københavns Universitet har godt 40.000 studerende og næsten 10.000 medarbejdere.

Nøgleord

Kontakter

Kontakt
Jens Erik Mogensen, prodekan for uddannelse (formand for arbejdsgruppen, som står bag partnerskabsaftalen)
Det Humanistiske Fakultet
Københavns Universitet
Mobil: 28 75 84 06
Mail: jem@hum.ku.dk


Randi Brinckmann Wiencke, dekan
Professionshøjskolen Metropol
Mobil: 72 48 77 30
Mail: rawi@phmetropol.dk


Tove Hvid, dekan
Professionshøjskolen UCC
Mobil: 41 89 74 83
Mail: thp@ucc.dk

Information om Professionshøjskolen Metropol

Professionshøjskolen Metropol
Professionshøjskolen Metropol



Professionshøjskolerne Metropol og UCC underskriver i dag en partnerskabsaftale med Københavns Universitet om forskning og uddannelse.

Følg pressemeddelelser fra Professionshøjskolen Metropol

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Professionshøjskolen Metropol

Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge vil give børnene en stemme -  åbningskonference 15. november13.11.2017 06:30:00 CET | Pressemeddelelse

Mere end 60.000 børn og unge i Danmark har særlige sociale behov. Vi ved allerede en del om, hvad der kendetegner denne gruppe, og om de udfordringer der er ved de eksisterende tilbud på området. Der mangler imidlertid viden om, hvordan man konkret kan arbejde med at styrke den sociale mobilitet for udsatte børn og unge. Derfor har alle landets professionshøjskoler i samarbejde etableret Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge, forkortet NUBU.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye