Forskningsprojekt skal kurere epilepsi med kunstig intelligens

Med en bevilling fra den prestigefyldte FET-Proactive-pulje under EU’s Forsknings- og Innovationsprogram Horizon 2020 på 8 mio. euro eller ca. 60 mio. danske kr. er forskere fra Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitetet gået sammen med en 11 andre europæiske organisationer om at finde en kur mod epilepsi.
Forskningsprojektet introducerer et paradigmeskifte i behandlingen af hjernesygdomme, for målet er at indsætte en såkaldt biohybrid neuro-elektrisk enhed i selve hjernen, som ved hjælp af både en biologisk og kunstig del skal regenerere ødelagt hjernevæv ved hjælp af kunstig intelligens.
Det er potentielt banebrydende, forklarer lektor Farshad Moradi, som er ekspert i nanoelektronik:
”Vi er i gang med at bygge en hjernelignende computerchip i mikroskala, som ved hjælp af kunstig intelligens skal kunne træne hjernen i, hvordan den skal opføre sig i tilfælde af de fejl, der sker, når hjernens normale elektriske aktivitet forstyrres som følge af eks. epilepsi. Projektet bliver udført i tæt samarbejde med neurobiologer for at kunne undersøge og udvikle et pålideligt hjerneagtigt hardwarekredsløb, der aktiveres af enheder på nano-skala. En sådan chip vil i fremtiden muliggøre behandlingen af eventuelle ødelagte kredsløb i hjernen,” siger han.
Symbiose mellem kunstigt og biologisk
Forskningsprojektet, der går under navnet HERMES (Hybrid Enhanced Regenerative Medicine Systems), skal primært studere epilepsi; en kronisk neurologisk lidelse, som eksempelvis kan give anledning til voldsomme krampeanfald.
50 mio. mennesker lider af sygdommen verden over, hvoraf ca. 8 mio. bor i Europa. Det gør epilepsi til en af de hyppigste neurologiske sygdomme. Patienter, der får sygdommen, lever ofte med den hele resten af livet, så der er god brug for en kur. Forskerne dykker i projektet ned i frontallap-epilepsi, som er den hyppigste form for epilepsi og samtidig den mindst reaktive over for anti-epileptiske lægemidler.
Sygdommen ødelægger området i hjernen kaldet hippocampus, og det er formålet med projektet at genopbygge dette område med ved hjælp af neural biohybrid elektronik, som er baseret på en funktionel symbiose mellem en biologisk enhed og dens kunstige modpart. Forskerne vil således dyrke væv fra hippocampus i laboratoriet og forbinde det med en elektronisk anordning, som efterligner hjernens normale funktion.
Testes på epileptiske mus
Enheden bliver herefter implanteret i hjernen på (indtil videre) laboratoriemus, der lider af epilepsi. Her skal den elektriske enhed, som er udstyret med en kunstig intelligens, guide den biologiske enhed til en korrekt integration med resten af hjernen.
På den måde skal udstyret ”træne” vævet, indtil det ødelagte område er fuldt regenereret og funktionsdygtig, hvorefter den kunstige komponent lukker ned.
HERMES-projektet blev lanceret i maj 2019 og løber i fem år. Projektet partnere ud over Aarhus Universitet er: Istituto Italiano di Tecnologia (Italien), Università degli Studi di Modena e Reggio Emilia (Italien), Università degli Studi di Verona (Italien), Agencia Estatal Consejo Superior de Investigaciones Cientificas (Spanien), Politecnico di Milano (Italien), University of Glasgow (Storbritannien), Tampere University (Finland), Fundacion Instituto de Estudios de Ciencias de la Salud de Castilla y Leon e Universidad de Salamanca (Spanien), Eurokleis S.r.l. (Italien), Radboud Universiteit (Holland), Den Institute (Belgien).
Projektet bliver koordineret af Istituto Italiano di Tecnologia.
Nøgleord
Kontakter
Lektor Farshad Moradi
Mail: moradi@eng.au.dk
Tlf.: 41893344
Jesper Bruun
Kommunikationspartner
Mail: bruun@eng.au.dk
Tlf.: 42404140
Billeder


Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Klimabekymringer ser ikke ud til at påvirke vores mentale helbred11.7.2025 10:30:44 CEST | Pressemeddelelse
Helt modsat hvad tidligere studier har fundet frem til, viser ny forskning fra Aarhus Universitet, at unge voksnes klimabekymringer ikke ser ud til at føre til et dårligere mentalt helbred.
Han kæmper for at bringe forskning ud i virkeligheden: Aarhus-professor modtager international hæder11.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Peter Gorm Larsen har bygget broer mellem forskning og industri i fire årtier. Nu bliver han hædret som æresdoktor for sit banebrydende arbejde med digitale tvillinger og internationalt forskningssamarbejde.
Flere vil uddanne sig til ingeniør på Aarhus Universitet5.7.2025 16:27:39 CEST | Pressemeddelelse
Ingeniøruddannelserne oplever en stigning i antallet af kvote-1-ansøgere på seks procent. På de akademiske landbrugsuddannelser er der både fremgang og tilbagegang.
Positiv dyrevelfærd: AU-forsker er med til at sætte retningen på nyt forskningsområde4.7.2025 09:35:22 CEST | Pressemeddelelse
Tidligere i år udgav en række førende forskere fra hele verden en banebrydende artikel, der definerer begrebet positiv dyrevelfærd. En af forskerne er professor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Margit Bak Jensen.
Dine gener afslører om angstmedicin virker på dig eller ej1.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten halvdelen af alle patienter med angst eller depression oplever ingen virkning af den medicin, de først får udskrevet. Ny forskning viser, at vores gener kan forudsige, hvilke præparater der virker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum