Forskningschef: Man kan sagtens få et helt almindeligt liv med en ICD

Cirka 1200 danskere får hvert år indopereret en ICD-enhed, som oftest efter et hjertestop. Men bare fordi man har fået indopereret en lille avanceret pacemaker, betyder det ikke, at ens liv med ét nødvendigvis er forandret, forklarer Gunnar Gislason, forskningschef i Hjerteforeningen. 

- Hvis man ellers har været sund og rask og ikke har underliggende sygdomme, vil man som udgangspunkt kunne fortsætte det liv, man har levet hidtil. Selvfølgelig skal man være opmærksom på sin krop og tage det alvorligt, men ICD-enheden fungerer lidt som ens bedste ven, der hjælper til, hvis man igen skulle komme i problemer, fortæller forskningschefen, der også er overlæge og kardiolog ved Gentofte Hospital. 

Forskningschefen understreger dog også, at eftervirkningerne af et hjertestop afhænger meget af hastigheden i responsen på hjertestoppet. Jo længere tid der går, før man får behandling, desto sværere kan det være at komme godt tilbage til livet. For hjernen kan hurtigt blive påvirket, hvis ikke hjælpen kommer hurtigt. Derfor er det vigtigt, at man hurtigt træder til og giver hjertemassage samt tilkalder assistance med hjertestartere, hvis en falder om med hjertestop. 

- Nogle hjertestoppatienter oplever desværre, at det kan være svært at vende tilbage til livet, da hjernen kan have taget skade under hjertestoppet. Derfor er det vigtigt, at man får hurtig hjælp, hvis uheldet er ude, siger forskningschefen.   

ICD-enheden kan behandle hjertestop, der starter som en hurtig og farlig rytmeforstyrrelse fra hjertekamrene. Det sker enten ved, at ICD’en overtager hjerterytmen eller ved at give et elektrisk stød, så man nulstiller strømmen i hjertet og genopretter den naturlige hjerterytme.  

Ifølge Gunnar Gislason er motion og tålmodighed en vigtig faktor for, at man kommer sig bedst muligt efter et hjertestop. Det er dog et fåtal, der dyrker decideret elitesport med en ICD indopereret, men det er muligt under de rette omstændigheder, fastslår han. 

- Elitesport er jo fysisk aktivitet et godt stykke ud over det sædvanlige og er som udgangspunkt hårdt for kroppen og belaster hjertet. Så man bør træde varsomt - da alle kroppe er forskellige - snakke med sin læge og træne stille og roligt op, lyder det. 

Det er dog meget vigtigt, at man med sin ICD er sikker på, at den er gennemtestet, og at den fungerer optimalt selv under hårdt fysisk arbejde, før man begynder at anstrenge sig alt for meget. Derfor er forskningschefens bedste råd da også, at man efter ICD-operationen tager den med ro og får bygget kroppen langsomt op igen. 

- Hvis ellers man er tålmodig, vil langt de fleste kunne leve et godt og trygt liv med en ICD indopereret, heldigvis for det. Men mange med et oplevet hjertestop går også rundt med en angst for, at det kan ske igen. Derfor er det også vigtigt at tale højt om, hvordan man har det, med familie og venner, så det ikke bliver et tabu, siger Gunnar Gislason.  

Man kan også henvende sig til Hjerteforeningens gratis rådgivningslinje, Hjertelinjen, og få hjælp, hvis man er i tvivl om sin ICD-enhed, eller man kan melde sig ind i Hjerteforeningens ICD-klub og møde andre med en ICD.