Forskningschef bliver DMI’s ny vicedirektør
9.6.2020 13:23:39 CEST | DMI – Danmarks Meteorologiske Institut | Pressemeddelelse

Den 1. august tiltræder Ulrik Korsholm, som DMI’s ny vicedirektør. Han kommer fra stillingen, som forskningschef på DMI, som han har bestridt siden sommeren 2016.
DMI’s direktør Marianne Thyrring ser frem til et kommende samarbejde med Ulrik:
”Rollen som DMI’s vicedirektør er ganske vigtig i DMI’s arbejde med at gennemføre vores strategi og lede de mange forandringer, som instituttet er i gang med i disse år. Såvel Ulriks faglige som ledelsesmæssige pondus var afgørende for valget af Ulrik som DMI’s nye vicedirektør. Tilliden til, at Ulrik kan spille rollen som brobygger mellem DMI og omverdenen, er meget stor”
Ulrik lægger ikke skjul på, at han glæder sig til at indtræde i DMI’s direktion.
”DMI spiller en enorm vigtig rolle i det danske samfund. Hver dag leverer vi vejrudsigter til flere millioner danskere og data til nøgleindustrier til landbruget, til Beredskaberne og fly- og skibstrafikken. For nylig blev vi udpeget som regeringens klimavidenskabelige rådgiver og har åbnet dørene for Nationalt Center for Klimaforskning, hvor vi skal bedrive banebrydende klimaforskning. Det er super spændende opgaver, og jeg glæder mig enormt til at trække i arbejdstøjet, som DMI’s nye vicedirektør ”, siger Ulrik
Ulrik Korsholm er 45 år gammel og er uddannet som Cand. Scient. fra Københavns Universitet. Han startede som videnskabelig medarbejder på DMI i 2002, og blev senere, som nyuddannet PhD i 2009, ansat som forsker. Efter nogle år som forsker begav Ulrik sig ind i på ledelsesvejen, da han i 2015 blev sektionsleder i den daværende sektion for Klima og Arktis for derefter i 2016 at blive udnævnt til forskningschef.
Kontakter
DMI Kommunikation
Tlf:39157509presse@dmi.dkBilleder
Information om DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.
Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.
Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Havisen breder sig, men bliver tyndere29.10.2026 09:56:07 CET | Pressemeddelelse
Efter en rekordlav vinterudbredelse er havisen i Arktis kommet overraskende godt gennem sommeren. Men under overfladen fortsætter isen med at svinde. Omkring Antarktis er vinterisen for fjerde år i træk usædvanligt sparsom. Havisen er både et spejl af klimaforandringerne og med til at drive dem.
Vestjyderne løber med regnen28.10.2026 13:46:45 CET | Pressemeddelelse
Bor du i Vestdanmark, får du omkring 30 procent mere regn end i den østlige del af landet. Den nye rapport ’Klimastatus 2026’ fra DMI viser, at den markante forskel mellem øst og vest også består i fremtidens vådere klima.
Danmark har udsigt til markant færre frostdøgn28.10.2026 10:22:59 CET | Pressemeddelelse
Vinteren 2025-26 var den koldeste i Danmark i 13 år. Alligevel blev det kun til 52 frostdøgn. DMI-rapporten ‘Klimastatus 2026 viser, at frosten er på hastigt tilbagetog, men mildere og vådere vintre betyder ikke nødvendigvis mindre vedligehold af veje.
Byen holder på varmen – også når kroppen trænger til pause27.10.2026 13:04:57 CET | Pressemeddelelse
På varme nætter er danske storbyer omkring to grader varmere end det åbne land. Lokalt kan forskellen overstige tre grader. Den nye DMI-rapport ‘Klimastatus 2026’ sætter fokus på den varme, der bliver hængende efter solnedgang, og som kan blive en voksende udfordring for sundheden.
Højere hav giver stormfloden tag i flere bygninger26.10.2026 10:25:42 CET | Pressemeddelelse
En halv meter højere hav kan øge det bygningsareal, der trues af en 100-års stormflod, med mere end 150 procent. Ny analyse i DMI-rapporten ‘Klimastatus 2026’ viser, hvordan stigende havniveau gør stadig større dele af Danmarks bebyggelse sårbar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

