Forskningscenter i VIA ansætter docent til forskning i sygepleje

Forskningscenter for Sundhed og velfærdsteknologi på VIA University College har ansat en ny docent. Det er Dorthe Sørensen, som bliver ansat til at udvikle og styrke forskningsmiljøet i centret og i Program for rehabilitering. Hun får også en opgave på VIAs sygeplejerskeuddannelse, hvor hun skal bidrage til den faglige og pædagogiske udvikling af uddannelsen.
Dorthe Sørensen er uddannet sygeplejerske, er lektorbedømt i 2007 og har en ph.d. i sundhedsvidenskab fra Aarhus Universitet fra 2013. Hun har i flere år forsket i rehabilitering og senest været forskningsleder for Program for rehabilitering, der undersøger hvordan mennesker med kroniske lidelser gennem rehabilitering kan opnå et meningsfuldt liv med bedst mulig aktivitet og deltagelse, mestring og livskvalitet.
”Ansættelse af en docent inden for sygepleje er en unik måde at understøtte uddannelsens strategiske udviklingsbehov gennem en systematisk forskningsbaseret indsats. Med sit forskningsengagement i praksis og de partnerskaber, der følger dette, kan docenten bidrage med viden om nye behov til gavn for udvikling af uddannelsen og praksisfeltet,” siger Lars Peter Bech Kjeldsen, der er forskningschef for Forskningscenter for Sundhed og velfærdsteknologi.
Dorthe Sørensen har ud over sin forskning undervist som lektor på VIAs sygeplejerskeuddannelse i Randers siden 2003 og siden 2013 været pædagogisk koordinator, og hun er dermed en stærk og erfaren kompetence inden for undervisning og har et dybtgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen i VIA, der er fordelt på syv campusser på tværs af Region Midtjylland.
Får central rolle på uddannelsen
Som docent får Dorthe Sørensen til opgave at bidrage til udviklingen af sygeplejerskeuddannelsen, og hun forventes at kunne bidrage positivt i udviklingen af de vigtige partnerskaber mellem uddannelse, forskning og praksis.
Dorthe har med sit engagement i projektet ’Human First’, der er et samarbejde mellem Region Midtjylland, Aarhus Universitet og VIA, og samarbejdet med Center for praksisnær rehabiliteringsforskning allerede bidraget til at udvikle partnerskaber, blandt andet ved at fokusere målrettet på involvering af studerende og adjunkter i forskningsaktiviteter.
På sygeplejerskeuddannelsen skal Dorthe undervise, fremme forskning i rehabiliterende sygepleje og i samarbejde med uddannelsesledere og uddannelsesdekanen bidrage til den faglige og pædagogiske udvikling af sygeplejerskeuddannelsen.
I Forskningscenteret skal Dorthe Sørensen i samarbejde med forskningschefen indgå i det strategiske arbejde, planlægning af fundraisingaktiviteter, intern og ekstern repræsentation af centret, herunder intern og ekstern kommunikation.
Akademisk uddannelse:
2013 Tildelt Ph.d. grad i Sundhedsvidenskab ved Faculty of Health, Aarhus Universitet
2013 EANS (European Academy of Nursing Science) 3-årige sommerskoleprogram.
2007 Positiv lektorbedømmelse
2004 Almen-pædagogiske kandidatuddannelse. Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, DPU, Aarhus Universitet
Fakta om VIAs forskningsret:
I 2013 blev professionshøjskolerne anerkendt som forskningsinstitutioner med forskningsret. På finansloven blev der afsat penge til professionshøjskolernes arbejde med anvendt forskning.
Forskning i professionshøjskolerne sker altid i samarbejde med praksis, både private og offentlige virksomheder.
Forskningen giver ny viden til uddannelserne og til de brancher og erhverv, der beskæftiger professionsbachelorer.
Links:
Læs om Forskningscenter for sundhed og velfærdsteknologi
https://www.via.dk/forskning/sundhed-og-velfaerdsteknologi
Se Dorthes profil på UC Viden:
https://www.ucviden.dk/da/persons/dorthe-s%C3%B8rensen
For at se denne video fra www.via.dk, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Læs om Forskningscenter for sundhed og velfærdsteknologi
Nøgleord
Billeder

Links
Information om VIA University College
Fakta om VIA University College:
- VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
- VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
- VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
- VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
- VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
- VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.
Læs mere om VIA University College på www.via.dk
Følg pressemeddelelser fra VIA University College
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIA University College
VIA udgiver ny ESG-rapport: Vi tager skridt i den rigtige retning6.10.2025 12:35:18 CEST | Pressemeddelelse
VIA University College offentliggør nu årets ESG-rapport, der sætter fokus på professionshøjskolens arbejde inden for bæredygtig udvikling. Rapporten viser et samlet fald i CO₂e-udledningerne fra 17.435 ton til 16.684 ton, hvilket svarer til en reduktion på mere end 4 pct.
"Termovejen" i Hornsyld hædres med international varmepumpe-pris23.9.2025 19:39:11 CEST | Pressemeddelelse
Den europæiske forening af varmepumpeproducenter, EHPA, hædrer VIA-fyrtårnsprojektet, som kombinerer klimasikring med kollektiv varme- og køleforsyning baseret på termonet.
VIA University College ansætter ny dekan for Professionsmasteruddannelser og Uddannelsesakademi4.9.2025 13:39:39 CEST | Pressemeddelelse
VIA bliver en dekan rigere, når Linda Greve fra 1. oktober tiltræder stillingen som dekan for det nyoprettede dekanområde for Professionsmasteruddannelser og Uddannelsesakademi.
Indvielse: To testhuse i Lemvig skal finde løsninger på fremtidens oversvømmelser.15.8.2025 13:29:55 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan sikrer vi vores bygninger mod det voksende antal oversvømmelser? I Lemvig starter søgningen efter et svar, når Kystdirektoratet og VIA University College sammen med Lemvig Kommune som samarbejdspartner i klimatilpasningsprojektet, RESIST åbner to testhuse på Lemvig Havn tirsdag d. 19. august. Pressen er velkommen til at deltage.
7.134 har uddannelse i VIA som førsteprioritet5.7.2025 13:36:09 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelserne hos VIA University College har i år samlet set modtaget to procent flere førsteprioritetsansøgninger end i fjor. Uddannelserne til pædagog, lærer, socialrådgiver og fysioterapeut er blandt dem, der går frem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
