Forskning giver grobund for forandring
Innovationsfonden, EUDP og ELFORSK udgiver statusrapporten ’Energi20’ om den offentlige forskning i energiteknologi.
533 energiprojekter indenfor energisystemer, vindenergi, energieffektivitet og andre højaktuelle emner er i gang i regi af tre offentlige puljer – Innovationsfonden, EUDP og ELFORSK – lige nu. Samlet modtager projekterne støtte på 3,9 mia. kr. over deres projektperioder.
Det viser en opgørelse i publikationen ’Energi20: Forskning giver grobund for forandring’, der udgives af Innovationsfonden, EUDP og ELFORSK.
I et forord til årspublikationen fastslår vicedirektør Annemarie Munk Riis fra Innovationsfonden, bestyrelsesformand Anne Grete Holmsgaard fra EUDP og forsknings- og udviklingsdirektør Jørgen S. Christensen fra Dansk Energi, at de næste ti år bliver spændende for alle, der arbejder med forskning, udvikling og demonstration af energiteknologier.
Et bredt flertal i Folketinget har en ambition om, at Danmark i 2030 har reduceret udledningen af drivhusgasser med 70 procent. Det giver puljerne – og mange andre – en vigtig opgave.
- Den gode nyhed er, at virksomheder, videninstitutioner og forskere – med støtte fra Innovationsfonden, EUDP, ELFORSK m.fl. – er i gang med at så frø til de forandringer, der skal til, fastslår trekløveret.
Klimaaftalen fra den 22. juni 2020 beskriver nogle af de elementer, der skal i spil. De store linjer handler om direkte og indirekte elektrificering af store dele af samfundet, energieffektiviseringer samt mere grøn fjernvarme og grønne brændsler; emner som Innovationsfonden, EUDP og ELFORSK har arbejdet med i en del år.
- Vores tre offentlige puljer har allerede bidraget til at gøre Danmark til et af verdens mest energieffektive samfund. Danmark står på et grønt fundament, der kan sikre, at de fossile brændsler stort set vil være ude af el- og varmeproduktionen i 2030, fastslår Annemarie Munk Riis, Anne Grete Holmsgaard og Jørgen S. Christensen.
’Energi20: Forskning giver forandring’ giver et overblik over statslige bevillinger og udmøntninger for de tre puljer. Samtidig anskueliggør publikationen med ti spændende cases, hvad nogle af midlerne går til. Hent publikationen på www.energiforskning.dk
Kontaktinformation
Innovationsfonden: Scientific Officer Sune Dalgaard Ebbesen på tlf. 61 90 50 30
EUDP: Sekretariatschef Claus Meineche på tlf. 33 92 77 93
ELFORSK/Dansk Energi: Forsknings- og udviklingsdirektør Jørgen S. Christensen på tlf. 20 90 77 80
Nøgleord
Links
Information om Dansk Energi
Dansk Energi er erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark. Sammen leverer vores medlemmer stadigt grønnere strøm til danskerne samtidig med, at de sikrer strøm i stikkontakten 99,99 procent af tiden til konkurrencedygtige priser.
Den danske energiindustri beskæftiger samlet set flere end 56.000 danskere og er med sine milliardtunge investeringer i infrastruktur og teknologi et af Danmarks stærkeste erhverv. Energiindustrien er en grundpille i dansk eksport. I 2016 eksporterede Danmark nemlig energiteknologi for 75,6 mia. kroner, svarende til 11 procent af den samlede vareeksport.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Energi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Energi
Milepæl: Nu skal vi tænke i strøm time for time12.1.2021 07:22:12 CET | Pressemeddelelse
Flere og flere familier får i fremtiden en mindre samlet energiregning, når både bil og opvarmning bliver elektrisk, men kommer til at bruge over 20.000 kr. om året til strøm. Fra nytår kan alle måle elforbruget time for time, og vi kan både være grønne og spare penge ved at bruge strømmen, når der er rigeligt af den.
Rekordår: Strømmen har aldrig været grønnere22.12.2020 07:33:35 CET | Pressemeddelelse
Andelen af vedvarende energi i strøm er den højeste nogensinde, og CO2-indholdet er det laveste. 2020 er et helt elektrisk rekordår, som sætter en tyk grøn streg under, at el er en klimahelt.
Grøn skattereform øger farten – men kunderne får fortsat ingen afklaring om fremtidens energiregning8.12.2020 15:40:47 CET | Pressemeddelelse
Energikunder mangler fortsat klar besked om fremtidig beskatning af olie, kul og gas, og selvom afklaring ser ud til at komme hurtigere end regeringens udspil lagde op til, er det fortsat en udfordring. Det mener Dansk Energi om aftalen om Grøn skattereform og opfordrer samtidig til at øge tempoet yderligere.
Dansk Energi om finansloven: Alle grønne investeringer tæller6.12.2020 15:12:32 CET | Pressemeddelelse
Der står corona hen over finansloven for 2021, men den indeholder også grønne investeringer for at overkomme den økonomiske krise, der er opstået af coronakrisen. Og det er godt, mener Dansk Energi, der dog håber på, at finansloven følges op af en ambitiøs grøn skattereform.
Grøn aftale giver danskerne billigere elbiler4.12.2020 16:26:40 CET | Pressemeddelelse
Dagens aftale om bilafgifter giver danskerne vished om bilpriserne og indeholder alle forudsætninger for, at der vil blive solgt markant flere elbiler i de kommende år, mener Dansk Energi.
Regeringens ”Grøn Skattereform” giver ikke nok klarhed om afgifter for energisektoren og vores kunder23.11.2020 11:45:39 CET | Pressemeddelelse
Det giver mening, at regeringsudspil ikke indeholder en generel CO2 afgift, der hæver omkostninger for vores eksporterhverv. Men regeringen skylder energikunderne større klarhed om fremtidens beskatning af olie, gas og kul til opvarmning og for CO2-beskatningen af el til elbiler, mener Dansk Energi.
18 førende Power-to-X-aktører samles om anbefalinger til national strategi19.11.2020 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Power-to-X er afgørende for at nå danske klimamål og erstatte sort med grønt i industri og tung transport. Dansk Energi samler nu de afgørende virksomheder på tværs af hele værdikæden til at stå bag konkrete anbefalinger til regeringen om, hvordan en dansk Power-to-X-strategi skal udformes.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum