Forskning forsømmer de yngstes læring

En ny forskningsoversigt fra EVA, som er den første samlede oversigt over al nyere skandinavisk forskning om de 0-2 åriges læring, viser, at der findes begrænset viden på området. Oversigten er et delprodukt af en større undersøgelse af arbejdet med læring hos de 0-2 årige børn, hvor EVA løbende frem til efteråret vil offentliggøre produkter.

Kun 1/10 af al forskning er om de 0-2 årige

Hvis man kigger på al forskning om de 0-6 årige, udgør de 0-2 årige i dagtilbud kun en 1/10. Det er ifølge EVAs specialkonsulent Andreas Hougaard en ærgerlig tendens:

”Nu ved vi også fra anden forskning, at det kan faktisk godt betale sig at udvikle kvaliteten af dagtilbud med fokus på børns læring, og i det perspektiv er det ærgerligt, at der ikke findes mere viden om de yngstes læring”, siger specialkonsulent Andreas Hougaard, der sammen med sin kollega evalueringskonsulent Maia Lindstrøm har udarbejdet forskningsoversigten.

Men hvorfor forskningen ikke har beskæftiget sig med de yngstes læring, kommer forskningsoversigten ikke med nogen bud på. Det er ifølge Andreas Hougard og Maia Lindstrøm heller ikke formålet med oversigten. Den skal i stedet for gøre den viden, der allerede er på området, mere tilgængelig.

De yngste har haft lav status

For at finde et svar på hvorfor forskningen synes at have glemt de 0-2 årige, har EVAluering spurgt Anders Skriver Jensen, som er ph.d., Postdoc fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), og formand for Rådet for Børns læring og direktør for SFI, Agi Csonka. De er begge enige i, at området ikke har fået den opmærksomhed, som det er berettiget til. At de yngste har været forsømt, forklarer de begge ved, at området har haft lav status:

”Set med forskningsmæssige briller har der ikke været stor status i de små børn, og derfor har det levet sit eget liv udenfor radaren. Med serviceloven fra 1998 blev der politisk italesat et læringsbegreb for 0-6 årige, men fokus var på skoleparathed, så derfor fik børnehavebørnene al opmærksomheden – der var simpelthen mere prestige i det end de 0-2 årige”, forklarer Anders Skriver Jensen.

Det manglende blik på 0-2 åriges læring er ifølge Agi Csonka ikke kun begrænset til forskningens verden. Der har været en tendens til at se dagtilbud for de yngste som en erstatning for mor, hvilket gør, at området ikke vægtes fagligt højt:

”Ikke kun i forskningssammenhænge men helt generelt har området været lavt prioriteret. Der har groft sagt været en forståelse af, at vuggestuen kun handler om at skifte ble. Og det er drønærgerligt, for det er vigtigt stykke arbejde, pædagogerne laver med de helt små – særligt for de socialt udsatte børn. Så den manglende forskning afspejler også den lave faglige prioritering, som området har haft”, siger Agi Csonka.

Stigende interesse for de små børns læring

Der er dog ifølge ph.d., Postdoc Anders Skriver Jensen en stigende interesse for området, bl.a. på grund af professor James Heckmanns forskning, om at det kan betale sig at have fokus på læring hos de helt små:

”Området er i forskningsmæssig udvikling, og det hænger bl.a. også sammen med den øget politiske bevågenhed på vigtigheden af de yngstes læring. Det er derfor blevet interessant at undersøge, hvordan de små børn kommer fra ble til ph.d.”, siger Anders Skriver Jensen

Det øgede fokus på de 0-2 åriges læring kan Agi Csonka også godt nikke genkendende til:

”Rådet for Børns læring har også sat fokus på de 0-2 åriges læring, både fordi området har været forsømt, men også fordi det er et meget vigtigt område. Nogle af de dygtige pædagoger, jeg har mødt, som arbejder med læring; hvad de ser og hvad de kan gøre – det er meget imponerende. Så med politisk bevågenhed, professionel stolthed og forskningsmæssig fokus på området, så kan vi nå langt”, pointerer Agi Csonka, formand for Rådet for Børns læring og direktør for SFI.

 

Forskningsoversigt

Du kan downloade forskningsoversigten her

Læs også Forskelle i elevdeltagelse er gymnasielærernes store udfordring

Tilmeld dig EVAs nyhedsbrev