Forskning for mere viden om tarmkræftscreening
22.6.2020 12:51:35 CEST | Kræftens Bekæmpelse | Pressemeddelelse
Alle danskere i alderen 50-74 år får i dag tilbud om at deltage i regelmæssig screening for tarmkræft. Her afleverer man en afføringsprøve, og hvis det viser sig, at den indeholder spor af blod, bliver man indkaldt til nærmere undersøgelse – typisk en kikkertundersøgelse. Det sker årligt for omkring 20.000 danskere.
Heldigvis viser den grundigere undersøgelse ofte, at der ikke er tale om kræft, men spørgsmålet er så, hvor længe der skal gå, inden man igen skal aflevere en afføringsprøve eller tilbydes en ny kikkertundersøgelse. Går der for længe, risikerer man at overse forstadier til kræft, og går der for kort tid, risikerer deltagerne at skulle igennem unødvendigt mange undersøgelser.
– I dag er der forskel på, hvor længe man skal vente efter en kikkertundersøgelse der ikke viste kræft, før man igen inviteres til at deltage i screeningsprogrammet eller får tilbuddet om en kikkertundersøgelse. I dag får man tilbuddet igen efter et, tre eller otte år. Dette system er imidlertid baseret på sparsom videnskabelig viden, og derfor er der forskel på retningslinjerne i de forskellige europæiske lande, siger Sisse Helle Njor. Hun er lektor ved Randers Regionshospital og starter nu et forskningsprojekt, som skal give et svar på hvad der er det bedste valg.
I dag: Sparsom viden
Den nye undersøgelse skal baseres på data fra de danskere, der indtil nu har deltaget i tarmkræftscreeningen.Her vil forskerne undersøge, om de nuværende perioder er optimale:
– Hvis vi eksempelvis finder, at ingen eller meget få af dem, der tilbydes kikkertundersøgelse efter et eller tre år, har udviklet tarmkræft, tyder det på, at perioden måske godt kunne være længere, inden de atter skal tilbydes en kikkertundersøgelse. Omvendt, hvis der blandt dem, der har ventet otte år på en ny invitation til screening, er mange, som får stillet diagnosen tarmkræft, tyder det på, at den periode er for lang, og at de skal indkaldes til screening hurtigere, siger Sisse Helle Njor.
Viden fra det nye forskningsprojekt vil altså komme patienterne direkte til gavn og være med til at sikre det bedst mulige tilbud – uanset om det bekræfter de nuværende inddelinger, eller viser, at de bør revideres. Forskerne forventer at have resultater klar inden for de næste tre år.
Kræftens Bekæmpelse støtter forskningen
Forskningsprojektet ”TIMING -Rettidig opfølgning i tarmkræftscreening” har modtaget 657.800 kr. fra Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg.
Kontakter
Mette Vinter Weber, Kommunikationsrådgiver, Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, e-mail: mvw@cancer.dk, tlf: 28952828
Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Fanget i afhængigheden: 250.000 unge vil gerne ud af deres nikotinforbrug15.9.2026 07:00:37 CEST | Pressemeddelelse
Afhængigheden har godt fat i de danske børn og unge, men fire ud af fem ønsker at stoppe med at bruge et nikotinprodukt. Det viser nye tal fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF).
De færreste ved det: Alkohol øger risikoen for kræft1.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kun 28 pct. af voksne danskere kender til sammenhængen mellem alkohol og kræft, viser nye tal fra Kræftens Bekæmpelse.
Kræftens Bekæmpelse hædrer to unge kræftforskere27.8.2026 19:45:28 CEST | Pressemeddelelse
Kumar Somyajit og Henry Smith er modtagere af Kræftens Bekæmpelses forskningstalentpriser 2026.
Ny forskning: Flere kvinder i Danmark begynder på hormonbehandling27.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter 20 år med lavt forbrug viser nye tal, at flere kvinder får hormonbehandling.
Kræftens Bekæmpelse vil investere i nye løsninger mod kræft26.8.2026 09:22:02 CEST | Pressemeddelelse
Foreningen afprøver, om en impact fond kan skaffe flere midler og nye løsninger til gavn for kræftsagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
