Danmarks Frie Forskningsfond

Forskning: CO2 skal omdannes til brændstof

24.5.2019 06:00:00 CEST | Danmarks Frie Forskningsfond | Pressemeddelelse

Del
Forskere skal med finansiering fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøge processer, som genbruger syntesegas til værdifulde langkædede alkoholforbindelser. Med den forståelse er vi måske et skridt nærmere en verden, hvor almindelige biler kører på omdannet CO2.

For at se dette indhold fra dff.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.I et nyt forskningsprojekt, som udvikles i samarbejde med virksomheden Haldor Topsøe, skal forskere fra Aarhus Universitet zoome helt ind på atomniveau i de kemiske processer, som omdanner syntesegas til langkædede alkoholforbindelser - eksempelvis ethanol, der kan bruges som brændstof.

Syntesegas er en gasblanding af brint (H2) og kulilte (CO). Gasblandingen forudses at blive tilgængelig i store mængder fra fornybare kilder - for eksempel fra spaltning af vand og CO2 med brug af grøn strøm.

Når man tilsætter en katalysator, et stof som igangsætter den kemiske proces, til syntesegassen, er det allerede muligt at lave den mest simple alkolholforbindelse - methanol.

- Udfordringen er, at vi ikke målrettet kan styre processen mod de mere værdifulde alkoholforbindelser, der kan bruges som brændstof eller sælges som et udgangsstof til kemisk produktion. Vores mål er forstå processen, og hvad der afgør, om vi får dannet de forbindelser, vi ønsker, fortæller lektor på iNANO, Jeppe Vang Lauritsen fra Aarhus Universitet.

Han skal lede forskningsprojektet ‘Heterogeneous Catalyst for Higher Alcohol Synthesis from Renewable Sources’, som netop har fået støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond.

Som katalysator bruges en blanding af kobber og zink.

- Vi vil godt forstå, hvad der sker på atomart niveau. Hvordan reagerer stofferne med hinanden, hvorfor fører det til de langekædede alkoholforbindelser under nogle betingelser, og hvordan kan vi sikre flere af dem? siger Jeppe Vang Lauritsen.

Haldor Topsøe: "Vi håber, vi kan nå skridtet videre"


Den forståelse vil virksomheden Haldor Topsøe, som er en af verdens førende virksomheder inden for kemiske katalysatorer, kunne bruge til at udvikle katalysatorer.

- Vi havde allerede arbejdet med at omdanne syntesegas til højere alkoholer, men endte ud i, at vi fik mange forskellige slutprodukter. Derfor håber vi, at vi kan nå skridtet videre i det her projekt, siger Jens Sehested, der er R&D Director i Haldor Topsøes udviklingsafdeling.

- En af de store visioner er at kunne lave flydende brændstoffer ud fra fornybare ressourcer. Det er den helt store drøm i et projekt som det her, afslutter han.

Information om Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond
Lerchesgade 35
5000 Odense C

https://dff.dk/

Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) finansierer forskning af højeste internationale kvalitet og styrker den excellente forskning i Danmark. Fonden investerer i risikovillig forskning, der er baseret på forskernes idéer inden for og på tværs af videnskabelige områder, uafhængigt af politiske og strategiske satsninger.

DFF fremmer internationalisering af forskningen og styrker det unge talent såvel som den erfarne forsker. Herudover yder fonden forskningsfaglig rådgivning til minister, Folketing og det øvrige danske og internationale forskningslandskab. Det sker med baggrund i ekspertise og faglig diversitet gennem fondens 84 bestyrelses- og rådsmedlemmer, der alle er anerkendte og aktive forskere.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond

Ny analyse giver for første gang et samlet billede af Danmarks konkurrenceudsatte forskningsmidler12.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Danmark har fået et nyt, samlet overblik over, hvordan de konkurrenceudsatte forskningsmidler fordeler sig på tværs af fonde, bevillingstyper og forskningsområder. For første gang kobles denne viden med en ny indsigt i, hvordan forskerne fordeler sig på tværs af forskningsområderne. Resultatet er et nyt fælles vidensgrundlag om en central del af dansk forskningsfinansiering, der kan være grobund for beslutninger om fremtidens forskningslandskab.

Otte nye skolarstipendier giver studerende mulighed for at prøve kræfter med forskning7.7.2026 14:20:27 CEST | Pressemeddelelse

DFF | Sundhed og Sygdom har netop uddelt i alt cirka 1,5 millioner kroner til skolarstipendier på sundhedsvidenskabelige uddannelser. Bevillingerne giver otte studerende mulighed for at gennemføre et selvstændigt forskningsprojekt under vejledning og få et første indblik i en forskerkarriere. Det er de studerendes vejledere, der har ansøgt om og modtaget bevillingerne på de studerendes vegne.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye