Forskere vil finde nøglen til behandling af forhøjet blodtryk
27.1.2020 08:15:00 CET | Danmarks Frie Forskningsfond | Pressemeddelelse

Knap en fjerdedel af den danske befolkning lider af et for højt blodtryk. Problemet er, at den anvendte medicin mod forhøjet blodtryk ikke er effektiv i op til halvdelen af alle patienter.
Derfor skal forskningsprojektet 'Blood pressure regulation by endocytic receptors in the kidneys' studere og afdække bestemte mekanismer i nyrerne og deres rolle i blodtryksregulering. Formålet er at få ny viden om metoder til at kontrollere forhøjet blodtryk og nyresygdom.
Projektet har netop fået støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond og er ledet af Kathrin Weyer, som er adjunkt på Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet.
- Vi ved, at bestemte receptor-systemer i nyren kan optage vigtige signalmolekyler, som er involverede i blodtryksregulering. Vi vil gerne forstå, hvilken betydning disse mekanismer har for udviklingen af forhøjet blodtryk og nyresygdom, siger hun.
Forskerne zoomer ind på en særlig receptor i nyrerne, som optager hormonet ANG II og er med til at styre cellernes optag af næring og signalstoffer fra omgivelserne.
Forskerne skal bruge forskellige metoder til at opnå et større indblik i receptoren.
Dels skal de etablere cellekulturmodeller, hvor de vil afdække mekanismerne i de receptorer i nyrecellerne, som indvirker på cellernes optag af signalstoffer.
Dels vil de udvikle dyremodeller med genmodificerede mus, hvor de vil simulere en skade i nyren for at se, hvordan mekanismerne fungerer, og hvad de betyder for udviklingen af forhøjet blodtryk.
Udvikling af ny medicin er en mulighed
Afslutningsvis vil forskerne efterprøve deres fund i prøver fra patienter med nyresygdom og forhøjet blodtryk, så de kan observere sammenhængene i mennesker.
Målet med projektet er at bidrage med afgørende ny viden til udvikling af nye behandlingsstrategier af forhøjet blodtryk og nyresygdom.
- Der er et stort klinisk behov. Vi håber, at vi kan finde nøglen til bedre behandling, så andre kan overtage vores fund og videreudvikle ny medicin, så vi kan bremse udviklingen af forhøjet blodtryk og nyresygdom mere effektivt, siger Kathrin Weyer.
Projektet, som sker i samarbejde med klinikere og forskere fra Aarhus Universitetshospital og Pittsburg University, USA, kommer til at løbe over de næste fire år.
Nøgleord
Kontakter
Pressekonsulent Mette Lynge Hansen, tlf. 7231 8465, e-mail: met@ufm.dk
Billeder
Information om Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) finansierer forskning af højeste internationale kvalitet og styrker den excellente forskning i Danmark. Fonden investerer i risikovillig forskning, der er baseret på forskernes idéer inden for og på tværs af videnskabelige områder, uafhængigt af politiske og strategiske satsninger.
DFF fremmer internationalisering af forskningen og styrker det unge talent såvel som den erfarne forsker. Herudover yder fonden forskningsfaglig rådgivning til minister, Folketing og det øvrige danske og internationale forskningslandskab. Det sker med baggrund i ekspertise og faglig diversitet gennem fondens 84 bestyrelses- og rådsmedlemmer, der alle er anerkendte og aktive forskere.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Vinder af Årets Originale Idé: Sproget skal vise vej – hvor stammer hjulet fra?10.9.2026 12:56:07 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfonds hæderspris for Årets Originale Idé går til professor Thomas Olander. Han vil med sprogets hjælp forsøge at løse en gammel gåde: Hvor og hvornår blev hjulet opfundet? Prisen overrækkes på fondens forskningskonference i dag.
Ny analyse giver for første gang et samlet billede af Danmarks konkurrenceudsatte forskningsmidler12.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har fået et nyt, samlet overblik over, hvordan de konkurrenceudsatte forskningsmidler fordeler sig på tværs af fonde, bevillingstyper og forskningsområder. For første gang kobles denne viden med en ny indsigt i, hvordan forskerne fordeler sig på tværs af forskningsområderne. Resultatet er et nyt fælles vidensgrundlag om en central del af dansk forskningsfinansiering, der kan være grobund for beslutninger om fremtidens forskningslandskab.
Otte nye skolarstipendier giver studerende mulighed for at prøve kræfter med forskning7.7.2026 14:20:27 CEST | Pressemeddelelse
DFF | Sundhed og Sygdom har netop uddelt i alt cirka 1,5 millioner kroner til skolarstipendier på sundhedsvidenskabelige uddannelser. Bevillingerne giver otte studerende mulighed for at gennemføre et selvstændigt forskningsprojekt under vejledning og få et første indblik i en forskerkarriere. Det er de studerendes vejledere, der har ansøgt om og modtaget bevillingerne på de studerendes vegne.
249 mio. kr. til 40 nye Sapere Aude-Forskningsledere24.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
40 forskere får nu mulighed for at forfølge deres egne forskningsidéer og styrke deres rolle som fremtidens forskningsledere. Danmarks Frie Forskningsfond har uddelt 249 mio. kr. til 40 nye Sapere Aude: DFF-Forskningsleder-projekter.
296 millioner kroner til fri, nytænkende forskning6.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond støtter 48 nye forskningsprojekter med samlet 296 mio. kr. Her skal forskerne blive klogere på alt fra forbedring af kemoterapi, omdannelse af CO2 til værdifulde kemikalier til udvikling af digitale infrastrukturer til statslige tjenester.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

