Forskere undersøger risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdom efter svangerskabsforgiftning
17.9.2020 11:13:45 CEST | Hjerteforeningen | Pressemeddelelse
Svangerskabsforgiftning er en graviditetsrelateret sygdom, som rammer omkring 3.000 danske kvinder årligt. Sygdommen er karakteriseret ved forhøjet blodtryk samt forskellige former for organpåvirkning hos den gravide, ligesom fosterets vækst kan blive påvirket under graviditeten. Udover komplikationer i graviditeten har kvinderne fire gange så stor risiko for at få forhøjet blodtryk og dobbelt så stor risiko for at få hjertekarsygdom senere i livet.
– Min forskning skal undersøge, hvornår de tidlige stadier af hjerte-kar-sygdom indtræder efter svangerskabsforgiftning, hvordan hjerte-kar-sygdom hos kvinderne udvikler sig over tid, og hvilke af disse kvinder der mere præcist er i stor risiko for at få hjerte-kar-sygdom, forklarer Maria Guldbrandt Hauge.
Som led i forskningen deltager kvinder, der tidligere har haft en graviditet kompliceret af svangerskabsforgiftning, i et undersøgelsesprogram bestående af bl.a. blodtryksmåling, hjertediagram, blod- og urinprøver samt CT-scanning af hjertet. Kvinderne vil blive sammenlignet med kvinder, der har deltaget i Herlev/Østerbroundersøgelsen, en stor befolkningsundersøgelse.
– Vi har oplevet en stor interesse for projektet, og der har været mange gode tilbagemeldinger, både i forhold til projektets formål og fra selve undersøgelsesdagen. Vi er færdige med at inkludere forsøgsdeltagere, og 926 kvinder har dermed været igennem undersøgelserne. Vi er nu i gang med at analysere data. Vi forventer at være færdige med hele projektet marts 2022, og vi glæder os til at dele vores resultater med omverdenen. Vi håber selvfølgelig, at vores projekt kan tilføre ny viden, som i første omgang kan omsættes til konkret hjælp i form af retningslinjer for opfølgning og forebyggende tiltag, og som forhåbentlig på sigt kan forhindre eller forsinke udviklingen af hjerte-kar-sygdom hos de mange kvinder, som hvert år rammes af svangerskabsforgiftning, forklarer Maria Guldbrandt Hauge.
Kontakt pressekontakt for interview med forsker.
Nøgleord
Kontakter
Mads Louis OrryPressekontakt
Forskning m.v.
Information om Hjerteforeningen
Hjerteforeningen er Danmarks næststørste sygdomsbekæmpende organisation med mere end 116.000 medlemmer. Vi arbejder med forskning i hjerte-kar-sygdomme, forebyggelse af hjertesygdomme og patientstøtte.
Besøg os på hjerteforeningen.dk
Følg pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Fodbold, fællesskab og store oplevelser: Hjertebørn i fodboldskole hos F.C. København7.9.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I weekenden blev den årlige fodboldskole Hjertebold afholdt, hvor 50 hjertebørn og forældre mødtes til en weekend med fodbold, fællesskab og oplevelser. Fodboldskolen er et samarbejde mellem Hjerteforeningen, F.C. København, DGI Fodbold, Rigshospitalet og Comwell Copenhagen Portside.
Hjertegalla 2026 blev en kæmpesucces6.9.2026 23:58:08 CEST | Pressemeddelelse
Det store indsamlingsshow Hjertegalla på TV 2 Charlie og TV 2 Play søndag aften var både rørende og underholdende og resulterede i et samlet indsamlingsbeløb på 26.215.188 kr.
Hjerteforeningen støtter ny forskning med 28,7 mio. kr.29.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Syv hjerteforskningsprojekter bliver nu sat i søen og skal skabe mere hjertesundhed for alle danskere. Forskningen skal styrke forebyggelse af hjerte-kar-sygdom hos især unge og danskere i høj risiko, og skabe bedre rammer for rehabilitering til danskere med hjertesygdom.
Hjerteforeningen: Regeringen tager vigtige skridt for danskernes sundhed2.6.2026 16:53:14 CEST | Pressemeddelelse
Hjerteforeningen glæder sig over, at den nye regering sætter forebyggelse, sundere fødevarer og mindre ulighed i sundhed højt.
Pris til hjertelæge bag international forskning i megastudier1.6.2026 12:02:45 CEST | Pressemeddelelse
Fredag blev Dansk Cardiologisk Selskab og Hjerteforeningens Forskerpris overrakt til professor og speciallæge i kardiologi Tor Biering-Sørensen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
