Aarhus Universitet Natural Sciences

Forskere udvikler nyt protein til forebyggelse af influenzavirusinfektion

Del
Et international forskerhold har udviklet et nyt proteinlægemiddel, som potential kan beskytte mod alle typer af influenza. Ved at levere lægemidlet som en DNA-vektor kan det samtidigt fungere som en universel vaccine mod influenzavirus. Resultaterne er offentliggjort i det prestigefyldte tidsskrift Science.
En lama blev immuniseret med en influenzavaccine og HA protein. Herefter blev der isoleret forskellige domæne-antistoffer, der kunne neutralisere influenzavirus. Disse blev sammensat til et multi-domæne antistof, hvis gen blev indsat i en adeno-associated virus (AAV), som kan benyttes til at udtrykke antistoffet lokalt i de væv, hvor virussen optages. Da AAV’en blev givet til mus, der efterfølgende blev udsat for influenzavirus, var musene beskyttet mod virussen. Figur: Nick Stub Laursen
En lama blev immuniseret med en influenzavaccine og HA protein. Herefter blev der isoleret forskellige domæne-antistoffer, der kunne neutralisere influenzavirus. Disse blev sammensat til et multi-domæne antistof, hvis gen blev indsat i en adeno-associated virus (AAV), som kan benyttes til at udtrykke antistoffet lokalt i de væv, hvor virussen optages. Da AAV’en blev givet til mus, der efterfølgende blev udsat for influenzavirus, var musene beskyttet mod virussen. Figur: Nick Stub Laursen

Influenzavirus er på verdensplan skyld i sygdom hos 3-5 millioner mennesker og mere en 290.000 dødsfald årligt. Tre typer af influenzavirus (A, B og C) inficerer mennesker, men ofte ses infektion med type A eller type B. Inden for influenza A og influenza B findes flere tusinde forskellige stammer, der inddeles i subtyper baseret på overfladeproteinerne hemagglutinin (HA) og neuraminidase. For influenza A findes 18 forskellige subtyper af HA (H1-H18), mens der for influenza B virus findes to forskellige slægter.

Den mest effektive måde at forhindre en infektion er via vaccination. Ved en traditionel influenzavaccination danner immunforsvaret antistoffer mod HA, som kan neutralisere virus og forhindre infektion. Dog sker der konstant mutationer i det gen, som koder for HA, når virus deler sig, og de antistoffer, der blev dannet som følge af vaccination, kan nu ikke genkende HA og neutralisere virus. Således virker vaccinen kun mod virus med den samme eller tæt beslægtede typer af HA og skal fornyes, når en ny type influenza dominerer. Valget af vaccine er baseret på forudsigelser om, hvilken subtype af influenzavirus, som cirkulerer den kommende sæson, og er forudsigelserne ikke korrekte, kan man risikere, at vaccinen har minimal effekt. 

Identificering af antistoffer der kan neutralisere forskellige typer virus

I et forsøg på at finde en bedre vaccine og behandlingsmuligheder har forskerene tidligere isoleret antistoffer, som genkender meget evolutionært bevarede regioner på HA og derfor er i stand til at neutralisere mange forskellige subtyper af virus.  Disse antistoffer kan dog ikke umiddelbart anvendes forebyggende, da dette ville kræve adskillige injektioner af antistofferne i løbet af en influenzasæson for at opnå en tilstrækkelig høj koncentration.

For at overkomme disse begrænsninger valgte forskerne en alternativ strategi baseret på domæne-antistoffer isoleret fra lamaer immuniseret med en influenzavaccine og HA-protein.

-          Det lykkedes os at identificerer antistoffer, som kunne neutralisere mange forskellige typer af virus, og den atomare struktur af antistofferne i kompleks med HA viser, at antistofferne genkender regioner på HA, som er bevaret mellem de forskellige vira, hvilket forklarer, hvorfor de kan neutralisere så mange forskellige typer af virus, fortæller adjunkt Nick Stub Laursen.

-          For at lave et enkelt antistof, som kan neutralisere alle typer af influenza fusionerede vi fire forskellig domæneantistoffer, fortsætter Nick Laursen. Dette nye protein viste sig at være mere potent end de individuelle antistoffer, idet det var i stand til at neutralisere både influenza A og influenza B subtyper in vitro og beskytte mus mod infektion med influenza A og B virus. Hvis antistoffet skal bruges til forebyggelse af influenzainfektioner, skal det gives ofte, hvilket ikke er praktisk muligt, slutter Nick Laursen.

Derfor klonede forskerne genet, som koder for antistoffet, ind i en såkaldt adeno-associated virus (AAV), som kan tilføres gennem næsen. Ved at benytte AAV vil proteinet blive udtrykt lokalt i de væv, hvor AAV’en optages. Da AAV’en blev givet til mus, der efterfølgende blev udsat for influenzavirus, var musene beskyttet mod infektion.  Hvis disse resultater kan overføres til mennesker, vil den samme strategi måske i fremtiden kunne benyttes som universel influenzavaccine.

Nøgleord

Kontakter

Adjunkt Nick Stub Laursen
Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
nsl@mbg.au.dk - 30497099

Billeder

En lama blev immuniseret med en influenzavaccine og HA protein. Herefter blev der isoleret forskellige domæne-antistoffer, der kunne neutralisere influenzavirus. Disse blev sammensat til et multi-domæne antistof, hvis gen blev indsat i en adeno-associated virus (AAV), som kan benyttes til at udtrykke antistoffet lokalt i de væv, hvor virussen optages. Da AAV’en blev givet til mus, der efterfølgende blev udsat for influenzavirus, var musene beskyttet mod virussen. Figur: Nick Stub Laursen
En lama blev immuniseret med en influenzavaccine og HA protein. Herefter blev der isoleret forskellige domæne-antistoffer, der kunne neutralisere influenzavirus. Disse blev sammensat til et multi-domæne antistof, hvis gen blev indsat i en adeno-associated virus (AAV), som kan benyttes til at udtrykke antistoffet lokalt i de væv, hvor virussen optages. Da AAV’en blev givet til mus, der efterfølgende blev udsat for influenzavirus, var musene beskyttet mod virussen. Figur: Nick Stub Laursen
Download

Links

Information om Aarhus Universitet Natural Sciences

Aarhus Universitet Natural Sciences
Ny Munkegade 120
8000 Aarhus C

8715 0000https://nat.au.dk/

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences

Ny opdagelse viser, hvordan celler forsvarer sig i stressede situationer27.2.2024 11:23:23 CET | Pressemeddelelse

En ny undersøgelse foretaget af et internationalt forskerhold afslører, hvordan vores celler forsvarer sig i stressede situationer. Forskningen viser, at en lille ændring i det genetiske materiale, kaldet ac4C, fungerer som en afgørende forsvarer, der hjælper celler med at skabe beskyttende tilflugtssteder kendt som stressgranuler. Disse stressgranuler sikrer vigtige genetiske instruktioner, når cellen står over for udfordringer. De nye resultater kan hjælpe med til at vise nye metoder til at behandle sygdomme.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye