Forskere udvikler nyt protein til forebyggelse af influenzavirusinfektion
Influenzavirus er på verdensplan skyld i sygdom hos 3-5 millioner mennesker og mere en 290.000 dødsfald årligt. Tre typer af influenzavirus (A, B og C) inficerer mennesker, men ofte ses infektion med type A eller type B. Inden for influenza A og influenza B findes flere tusinde forskellige stammer, der inddeles i subtyper baseret på overfladeproteinerne hemagglutinin (HA) og neuraminidase. For influenza A findes 18 forskellige subtyper af HA (H1-H18), mens der for influenza B virus findes to forskellige slægter.
Den mest effektive måde at forhindre en infektion er via vaccination. Ved en traditionel influenzavaccination danner immunforsvaret antistoffer mod HA, som kan neutralisere virus og forhindre infektion. Dog sker der konstant mutationer i det gen, som koder for HA, når virus deler sig, og de antistoffer, der blev dannet som følge af vaccination, kan nu ikke genkende HA og neutralisere virus. Således virker vaccinen kun mod virus med den samme eller tæt beslægtede typer af HA og skal fornyes, når en ny type influenza dominerer. Valget af vaccine er baseret på forudsigelser om, hvilken subtype af influenzavirus, som cirkulerer den kommende sæson, og er forudsigelserne ikke korrekte, kan man risikere, at vaccinen har minimal effekt.
Identificering af antistoffer der kan neutralisere forskellige typer virus
I et forsøg på at finde en bedre vaccine og behandlingsmuligheder har forskerene tidligere isoleret antistoffer, som genkender meget evolutionært bevarede regioner på HA og derfor er i stand til at neutralisere mange forskellige subtyper af virus. Disse antistoffer kan dog ikke umiddelbart anvendes forebyggende, da dette ville kræve adskillige injektioner af antistofferne i løbet af en influenzasæson for at opnå en tilstrækkelig høj koncentration.
For at overkomme disse begrænsninger valgte forskerne en alternativ strategi baseret på domæne-antistoffer isoleret fra lamaer immuniseret med en influenzavaccine og HA-protein.
- Det lykkedes os at identificerer antistoffer, som kunne neutralisere mange forskellige typer af virus, og den atomare struktur af antistofferne i kompleks med HA viser, at antistofferne genkender regioner på HA, som er bevaret mellem de forskellige vira, hvilket forklarer, hvorfor de kan neutralisere så mange forskellige typer af virus, fortæller adjunkt Nick Stub Laursen.
- For at lave et enkelt antistof, som kan neutralisere alle typer af influenza fusionerede vi fire forskellig domæneantistoffer, fortsætter Nick Laursen. Dette nye protein viste sig at være mere potent end de individuelle antistoffer, idet det var i stand til at neutralisere både influenza A og influenza B subtyper in vitro og beskytte mus mod infektion med influenza A og B virus. Hvis antistoffet skal bruges til forebyggelse af influenzainfektioner, skal det gives ofte, hvilket ikke er praktisk muligt, slutter Nick Laursen.
Derfor klonede forskerne genet, som koder for antistoffet, ind i en såkaldt adeno-associated virus (AAV), som kan tilføres gennem næsen. Ved at benytte AAV vil proteinet blive udtrykt lokalt i de væv, hvor AAV’en optages. Da AAV’en blev givet til mus, der efterfølgende blev udsat for influenzavirus, var musene beskyttet mod infektion. Hvis disse resultater kan overføres til mennesker, vil den samme strategi måske i fremtiden kunne benyttes som universel influenzavaccine.
Nøgleord
Kontakter
Adjunkt Nick Stub Laursen
Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
nsl@mbg.au.dk - 30497099
Billeder
Links
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Ny indsigt i kolesterols dynamik kaster lys over neurodegenerativ sygdom8.4.2024 09:43:27 CEST | Pressemeddelelse
Forståelsen af kolesterolbalancen i celler åbner op for nye perspektiver på den neuro-degenerative sygdom Niemann-Pick type C, der også kaldes "børne-demens". Disse resultater udgør et betydningsfuldt skridt i retning af at behandle denne sygdom.
Stjernen Epsilon Indi skælver ganske svagt - vi er et skridt nærmere på at forstå de stjerner, som ligner Solen27.3.2024 16:29:52 CET | Pressemeddelelse
En række Aarhus-forskere er dybt involverede den nye opdagelse.
De første mennesker kom til Europa for mindst 1,4 mio. år siden – fra øst6.3.2024 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dateringer af jordlag med primitive stenredskaber i det vestlige Ukraine viser, at menneskeslægten – sandsynligvis i form af arten Homo erectus – var til stede i Europa allerede for 1,4 millioner år siden. De er 2-300.000 år ældre end de hidtil ældste fund i Spanien og Frankrig, og kaster nyt lys over menneskets kolonisering af det europæiske kontinent.
Ny opdagelse viser, hvordan celler forsvarer sig i stressede situationer27.2.2024 11:23:23 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse foretaget af et internationalt forskerhold afslører, hvordan vores celler forsvarer sig i stressede situationer. Forskningen viser, at en lille ændring i det genetiske materiale, kaldet ac4C, fungerer som en afgørende forsvarer, der hjælper celler med at skabe beskyttende tilflugtssteder kendt som stressgranuler. Disse stressgranuler sikrer vigtige genetiske instruktioner, når cellen står over for udfordringer. De nye resultater kan hjælpe med til at vise nye metoder til at behandle sygdomme.
Fremmede planteædere er lige så gode for lokale planter som hjemmehørende arter19.2.2024 11:16:59 CET | Pressemeddelelse
Nyt stort studie viser, at ideen om, at hjemmehørende dyr er bedre for det lokale økosystem end introducerede arter, er forkert. I stedet er det dyrenes måde at søge føde på, der har betydning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum