Forskere skal kortlægge H.C. Andersens litterære tricks

Hvordan gik det egentlig til, da H.C. Andersen for knap 200 år siden med blæk og papir forfattede sine verdensberømte klassikere som Den Lille Havfrue, Kejserens nye klæder, Snedronningen og mange flere?

Det skal forskere fra H.C. Andersen Centret ved SDU i gang med at undersøge, for Augustinusfonden har netop bevilget 6,2 mio. kr. til at digitalisere og udgive manuskripterne til 50 af H.C. Andersens mest kendte eventyr og historier. Det er første skridt til at realisere det store projekt med at digitalisere og udgive Andersens manuskripter.

Unikt indblik

De seneste to år har forskerne – som et pilotprojekt - siddet bøjet over Danmarks mest berømte forfatters skrøbelige udkast og manuskripter til eventyret Isjomfruen. De har tydet svært læselig gotisk håndskrift og nøje studeret de mange lag af papirlapper i manuskripterne for at finde svar på, hvordan teksten ændrede sig efterhånden som H.C. Andersen arbejdede med den.

Og ud fra pilotprojektet har de udviklet en digital model, der både giver indblik i, hvordan H.C. Andersen skabte og redigerede sine eventyr, og samtidig gør manuskripterne digitalt tilgængelige for alle interesserede.

Store forfattere bøvler også med ord

Og Ane Grum-Schwensen, der er ansat ved H.C. Andersen Centret og museumsinspektør på Odense Bys Museer, glæder sig til fem år mere fordybet i Andersens manuskripter

-Det ufatteligt spændende at få indblik i H.C. Andersens proces fra første udkast til færdigt eventyr og gøre dette rige forskningsmateriale tilgængeligt for både forskere, undervisere og elever, så det bliver nemt at søge i. Manuskripterne er fysisk placeret på mindst 11 forskellige lokaliteter i Danmark og udlandet. Nu samler vi det digitalt, forklarer hun.

Hun fortæller videre, at en vigtig del af projektet bliver at se nærmere på, hvordan digitaliseringsprojektet kan bidrage til at forny gymnasiernes og universiteternes undervisning i H.C. Andersens værker.

-Vi håber, at vores manuskriptforskning kan bidrage til at gøre den kreative skriveproces langt mere jordnær for studerende, fordi de kan få indblik i, hvordan selv store forfattere bøvlede med ordene.

Nybrud i litteraturforskningen

H.C. Andersen Centrets digitale udgave er nyskabende i dansk litteraturforskning på grund af sin såkaldte genetiske metode, der gennem digitalisering af de forskellige tekststadier giver indblik i HCA’s kreative proces og tilføjer nye perspektiver til læsning og tolkning af de kendte eventyr.

Internationalt har førende forskningsmiljøer i de senere år udgivet digitale genetiske udgaver af værker af Samuel Beckett, James Joyce og Goethe. Og nu kommer H.C. Andersen og forskerne ved H.C. Andersen Centret altså med i det internationale felt, der flytter litteraturforskningen i nye retninger.

Det er planen, at arbejdet med den digitale manuskriptudgave af H.C. Andersens eventyr og historier begynder efter sommerferien, forskerne søger flere midler til projektet, der er budgetteret til i alt 15 mio. kr. over de næste fem år.