Eva - Danmarks Evalueringsinstitut

Forskere: Samarbejdet om børns skolestart i sfo'en skal være bedre

Del

I dag starter langt over halvdelen af alle danske børnehavebørn deres skolegang i SFO’en. Det aktualiserer behovet for et tæt samarbejde mellem dagtilbud, SFO og skole, der skal kende hinandens pædagogiske tilgange. Ellers risikerer for mange børn en svær skolestart, lyder det fra eksperter.

At kunne sidde stille, holde på en blyant og skrive sit eget navn. Det er nogle af de ting, børnehavebørn regner med, at de skal kunne, når de starter i skole. Det fortæller de i hvert fald, når de bliver spurgt. Men når børnehavebørnene siger farvel til grøn stue, møder de ofte nogle helt andre krav end dem, de har forestillet sig. Ikke mindst fordi en stor del af dem starter deres skoleliv i SFO eller fritidshjem.

Det kan være udfordrende, mener forskere og eksperter, for forskningen viser, at det, der giver børnene en tryg overgang, er oplevelse af sammenhæng. Her kan dagtilbuddets samarbejde med SFO og skole om afstemning af pædagogiske forventninger gøre en væsentlig forskel.

Den udfordrende frie leg

Stig Broström, professor på DPU, har i mange år haft fokus på at undersøge, hvad der sker i overgangen mellem børnehave og skole. Han vurderer, at mange børn i dag risikerer at få en svær skolestart i SFO’en, fordi de ikke er forberedt på, hvad der venter dem. Den pædagogik, som børnene møder i fritidsinstitutionen, er nemlig noget helt andet, forklarer Stig Broström, end det, børnene er vant til at møde i dagtilbuddet og forventer at møde i skolen. SFO’ens pædagogik er funderet i en fritidspædagogisk tradition med børnenes frie leg i centrum i modsætning til arbejdet med mål og læreplaner i dagtilbud og skole. Det er udfordrende for børn, konstaterer Stig Broström.

”De kan have en oplevelse af, at alt kan ske bag skuret i SFO’en, hvor der er færre voksne og mindre struktur end i børnehaven. Og de skal have et vist mål af selvstændighed og ressourcer for at kunne plukke de tilbud, som SFO’en rummer. Har de ikke det, risikerer de en svær skolestart, hvilket kan have negative konsekvenser langt ind i skoleforløbet,” siger Stig Broström.

Sammenhæng i fire dimensioner

Men hvordan kan det pædagogiske personale i dagtilbuddet konkret hjælpe børnene på vej til en skolestart i flere trin?

Forskning af blandt andre svenske Helena Ackesjö og norske Hilde Hogsnes, pointerer, at den gode overgang er karakteriseret ved, at børnene oplever sammenhæng og bliver hjulpet til at have realistiske forventninger til det liv, de møder efter børnehaven. Hogsnes, der har haft særlig fokus på, hvad der sker, når overgangen foregår via SFO’en, henviser til, at sammenhængen skal være til stede i fire dimensioner:

  • Fysisk, det vil sige sammenhæng i det fysiske miljø gennem fx ens legeredskaber eller måder at indrette rum på.
  • Filosofisk, det vil sige sammenhæng i de forventninger og krav, der stilles til leg og læring af lærere og pædagoger. Er børnene fx vant til fra dagtilbuddet, at leg kan have et didaktisk element? Er der i SFO og skole mulighed for, at børn kan arbejde i mindre grupper og gå til og fra?
  • Socialt – at det er en naturlig udvikling at gå fra at være dagtilbudsbarn til SFO- og skoleelev.
  • Kommunikationsmæssigt – at det pædagogiske personale i dagtilbud, SFO og skole har en fælles forståelse af pædagogisk tilgang.

Tal sammen

Særligt den kommunikationsmæssige sammenhæng er udfordrende. For det kræver, at pædagoger i både dagtilbud og SFO og lærerne i skolen tager sig tid til i fællesskab at afklare, hvad en god overgang betyder for dem, vurderer Hogsnes. Stig Broström er enig. Han anbefaler, at dagtilbuddet tager initiativ til at involvere ikke bare skolen, men også SFO’en i børnenes overgang og afholde et møde med begge parter i god tid inden børnenes farvel til børnehaven.

”Dagtilbud, SFO og skole skal skabe en fælles pædagogisk forståelse af, hvad det vil sige at være parat til overgangen fra dagtilbud. Ud fra det fælles grundlag kan man tilrettelægge aktiviteter, der understøtter arbejdet. Det tager måske en formiddag at diskutere, men den tid er godt givet ud,” siger forskeren, der har en række eksempler på konkrete aktiviteter, der kan understøtte overgangen. Som fx didaktisk leg, gensidige besøg, inddragelse af børn i planlægning af aktiviteter (se artiklen Stig Broströms gode råd).

Læreplaner giver ikke svar

Trine Ankerstjerne er uddannelsesleder på professionshøjskolen Absalon med særlig faglig indsigt i skole- og fritidspædagogik. Hun er i tråd med Stig Broströms vurdering af, at overgangen til SFO i dag er udfordrende for mange børn, fordi de møder en markant anderledes pædagogisk tradition. Og mener også at dagtilbud, SFO og skole har brug for at kende mere til hinandens opfattelse af, hvad det vil sige for et barn at være parat til et liv i skole og SFO.

”Vi har en masse lovgivninger og styrkede læreplaner, der peger på, at vi skal kunne arbejde med overgange og skoleparathed. Men hvad det betyder reelt, afhænger lidt af, hvad man synes de forskellige steder,” siger Trine Ankerstjerne.

Uklarhed sværest for udsatte børn

Manglende klarhed om hinandens pædagogiske tilgang og læringsmiljø går især ud over udsatte børn, mener Trine Ankerstjerne.

”Særligt udsatte børn kan have svært ved at afkode, hvad SFO’en og skolen egentlig vil med dem. Og de oplever at fejle, når de starter i SFO’en og ikke passer ind,” siger Trine Ankerstjerne, der mener, at netop det også kan forklare, at et stigende antal af skolestarterne går 0. klasse om.

Skoleparathed handler også om mod

Både Trine Ankerstjerne og Stig Broström ser et behov for at gøre op med de gængse forestillinger om, at skoleparathed mest handler om at lære at sidde stille, være selvhjulpen og skrive sit eget navn.

Stig Broström: ”Forestillingerne er udbredte blandt både børn og voksne. Og de er jo ikke forkerte. Det er godt at kunne skrive sit navn og være selvhjulpen! Men det er ikke essensen af at være skoleparat. Det handler i langt højere grad om, at børnene har lyst til at lære, og at de har lyst og mod til at etablere nye sociale relationer. Det er kompetencer, børnene har brug for i både SFO og skole. Og det det, der skal være i centrum for det pædagogiske arbejde,” siger Broström og fortsætter.

”Det handler ikke bare om det sidste år i børnehaven. Det handler om den pædagogik, som foregår fra børnene starter i institution. På den måde er overgangsarbejdet også noget helt grundlæggende.”

Lyst til læring i centrum

Trine Ankerstjerne slutter af:

”Vejen frem må være et tæt samarbejde med børnenes motivation og lyst til læring i centrum. For det er det, der binder barnets hverdag i dagtilbud, SFO og skole sammen og kan være udgangspunktet for en grundig faglig og afklarende dialog om, hvad der er henholdsvis dagtilbuddets, SFO’ens og skolens rolle og ansvar. Og om hvordan, de hver især bedst understøtter børnenes læring og trivsel. Det har vi brug for mere viden om.”

Faktaboks: Fra kommune til kommune: konkret inspiration til overgangsarbejdet

EVA undersøgte i 2017 seks kommuners erfaringer med styrke overgangen fra dagtilbud til skole. Kommunerne havde fået del i Børne- og Socialministeriets puljepenge og erfaringsopsamlingen giver blandt andet eksempler på, hvordan kommunerne formulerer et fælles pædagogisk grundlag, bruger didaktisk pædagogik, besøger skolen, bruger artefakter, mv. Læs mere om kommunernes erfaringer her https://www.eva.dk/dagtilbud-boern/styrkede-overgange-dagtilbud-grundskole

Faktaboks: Nye rammer for SFO-pædagogikken?

Et lovforslag fra februar 2018 gør op med den frie pædagogik, der hidtil har været den traditionelle tilgang til pædagogikken på klub- og fritidsområdet. Lovforslaget lægger op til, at SFO’en i perioden frem til skolestart enten skal videreføre arbejdet med dagtilbudlovens pædagogiske læreplaner eller arbejde med de kompetenceområder, som Folkeskoleloven opstiller som fokus i børnehaveklassen. Ambitionen med lovforslaget er at sikre større sammenhæng for barnet og at barnet

Nøgleord

Kontakter

Information om Eva - Danmarks Evalueringsinstitut

Eva - Danmarks Evalueringsinstitut
Østbanegade 55, 3. sal
2100 København Ø

3555 0101http://www.eva.dk/
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gør uddannelser og dagtilbud bedre - gennem evalueringer, analyser og redskaber, som bidrager til at udvikle kvalitet. Vores viden bruges på alle niveauer - fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier.

Følg pressemeddelelser fra Eva - Danmarks Evalueringsinstitut

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Eva - Danmarks Evalueringsinstitut

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum