Forskere peger på nye veje for dansk kystturisme
Kystturisme er det største forretningsområde inden for dansk turisme målt i omsætning og antal overnatninger, og lige nu er kystturismen i vækst blandt både danske og udenlandske besøgende. Der er dog ingen tvivl om, at dette turistområde i fremtiden får konkurrence fra andre destinationer, og det er derfor vigtigt at udvikle dansk kysturisme – ikke mindst uden for højsæsonen – for fortsat at tiltrække turister. På den baggrund har en gruppe forskere som led i projektet InnoCoast sammen med offentlige turismeorganisationer og mindre forretningsdrivende arbejdet med at udvikle fremtidens oplevelser og forretningsmodeller.
- Det handler om at udvide oplevelsespaletten for turisterne og i højere grad inddrage dem i oplevelserne fx i formidlingen af historiske begivenheder. I stedet for primært at tænke i, hvordan noget historisk har set ud, så har vi tænkt i, hvordan det har lydt. Hvordan lyder en hekseforfølgelse fx? Det har vi eksperimenteret med og er kommet med et koncept til et kommende heksemuseum i Ribe, forklarer projektleder og lektor på Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet Anette Therkelsen.
Lokalhistorien levendegøres gennem nye samarbejder
Forskerne har derudover fokuseret på at skabe nye deleøkonomiske forretningsmodeller, som i fremtiden kan binde mindre forretningsdrivende, lokale ildsjæle og turister sammen og skabe et mere robust grundlag for kystturismen.
- I fremtiden bliver vi nødt til at tænke samarbejde på nye måder på tværs af private, offentlige, civilsamfundets og turisternes interesser og gerne med inddragelse af aktører, som ikke normalt er en del af turismen. Som led i projektet er mikro-iværksættere som kunsthåndværkere og lokale fødevareproducenter fx gået sammen med borger- og idrætsforeninger, kulturinstitutioner og kirker om at formidle en pilgrimsrejse og levendegøre lokalhistorien. En af de tendenser, vi ser, er, at turisterne ønsker at lære et givent ”local-hood” at kende, og det har været centralt for forretningsmodellerne, siger Anette Therkelsen.
Fakta:
- InnoCoast er et treårigt forskningsprojekt om innovation i dansk kystturisme
- Projektet er støttet med seks mio. kr. af Innovationsfonden
- I projektet indgår AAU, SDU, RUC, CBS og CRT, Dansk Kyst og Naturturisme, VisitDenmark og Feriehusudlejernes Brancheforening samt mindre forretningsdrivende langs kysterne
- Læs mere på innocoast.aau.dk
- Torsdag den 24. januar kl. 10-17 afholder forskningsgruppen afslutningskonference på AAU i Rendsburggade 14 i Aalborg.
Kontakter
Projektleder Anette Therkelsen på e-mail: at@cgs.aau.dk eller på tlf.: 2497 2212.
Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Aalborg Universitet har skabt vækst og udvikling i 50 år19.4.2024 09:36:21 CEST | Pressemeddelelse
I år er det 50 år siden Aalborg Universitet blev etableret efter årelang kamp fra nordjyske politikere, virksomheder og gymnasieelever. Beslutningen om at etablere et universitet i Aalborg har haft stor betydning for vækst og beskæftigelse i Nordjylland. Samtidig har AAU leveret forskning af højeste kvalitet både nationalt og internationalt.
AAU-forskere har opfundet stærkt værktøj til at nedbringe CO2-udledning17.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aalborg Universitet har udviklet en model og database, som kan beregne produkter og materialers CO2-aftryk. Det er vigtige data i forhold til at få indblik i, hvor man kan ’spare’.
Nyt forskningsprojekt sigter mod at forbedre trivslen blandt demensramte med musik16.4.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt projekt, støttet af VELUX FONDEN, retter fokus mod demensomsorgen på plejecentre rundt omkring i landet. Målet er at højne fagligheden i den daglige pleje, så trivslen stiger og forbruget af antipsykotisk medicin kan sænkes.
Europæiske millioner til ny forståelse af global ulighed11.4.2024 12:31:55 CEST | Pressemeddelelse
For at forstå de situationer, mennesker står i, når de bliver fængslet, udelukket eller fordrevet, er man nødt til at se på de berørte som del af familier og ikke kun som individer. Derfor modtager et danskstyret forskningsprojekt nu europæisk millionstøtte til at skabe nye forståelser for global ulighed.
Sætter lys på trafikkens mørketal og finder en tredobling i antallet af ulykker2.4.2024 14:37:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er langt flere ulykker i trafikken, end hvad de nuværende ulykkesstatistikker viser. Det er et af resultaterne af et forskningsprojekt om mørketal i trafikken, der er ledet af forskere fra Aalborg Universitet. I forsøget er ambulancedata brugt til at afdække nye, sorte pletter på vejene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum