Forskere og industrieksperter forenes i SPARK Denmark for at styre dansk innovation i mål med kommercialisering og startkapital

Danmark er et foregangsland, både når det gælder grundforskning inden for life science og når man ser på antallet af registrerede patenter per capita inden for biotek og medtek. Desværre står antallet af nye lancerede produkter og løsninger ikke mål med dette, fordi den kommercielle ekspertise samt evnen til at rejse startkapital ofte mangler. Dét problem søger SPARK Denmark at gøre op med.

SPARK-programmet blev oprindeligt etableret ved Stanford Universitet i 2006. Siden er SPARK blevet et globalt program, som nu er udrullet til 40 forskellige forskningsinstitutioner og med nordeuropæiske hubs i hhv. Tyskland, Norge og Finland.

Formålet med SPARK er at forbedre translationen af lovende akademiske projekter, og dermed øge chancerne for, at de ender som løsninger og produkter til gavn for patienter og samfund. Forskere i programmet bliver del af et internationalt SPARK-netværk, der giver adgang til en bred kreds af industrieksperter i rollen som mentorer, samt startkapital, uddannelsesseminarer og internationale SPARK Summits.

”Erfaringerne fra udlandet viser, at det er nødvendigt at bygge bro mellem den akademiske verden og erhvervslivet. Når akademiske forskere får adgang til udviklings- og kommerciel ekspertise fra industrien, sikrer det, at flere nye innovative opfindelser og løsninger kommer på markedet. Foruden at give de enkelte projekter et løft, er SPARK-programmet med til at styrke den danske talent-pipeline, så virksomhederne også i fremtiden kan rekruttere de bedste hoveder inden for deres felt. Desuden giver programmet et stort karrieskub til de enkelte forskere og innovatorer,” siger Mikkel Skovborg, Senior Vice President, Innovation, Novo Nordisk Fonden.

Målgruppen for SPARK-programmet spænder fra ph.d.-studerende til erfarne professorer fra alle danske universiteter og hospitaler. Med Københavns Universitet som tovholder, og med de øvrige fire store danske universiteter (AAU, AU, SDU og DTU) forankret i projektet, forventes det, at SPARK-programmet kommer til at ramme bredt, både nationalt og fagligt. I løbet af de første fem år vil op til 45 projekter modtage en bevilling til programmet. Ansøgning om at blive optaget på SPARK-programmet foregår i åben konkurrence og bliver vurderet af en udvælgelseskomite, der består af repræsentanter fra universiteterne og eksterne life science-eksperter.

Trine Winterø, prodekan for Innovation og Samfundsrelationer på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, siger: ”Danske universiteter har i mange år manglet dette direkte link til at få industriens specialister helt ind i forskningslaboratorierne og hjælpe med at definere, hvad et relevant proof-of-concept studie indebærer – og dermed løfte den translationelle udfordring, der ligger i at få mere forskning ud fra universiteterne til gavn for samfundet. Det er de allerførste trin i den lange værdikæde hen imod et kommercielt interessant produkt, vi nu løfter med SPARK-programmet, og vi glæder os meget til det nationale universitetssamarbejde og samarbejdet med life science-eksperter fra industrien.”

Stor betydning for dansk innovation
I løbet af de første fem år vil det være ansøgere med projekter inden for life sciences, der vil komme i betragtning til SPARK-bevillinger. Specifikt drejer det sig om projekter på tidlige stadier inden for farma, medtek, sundhedsteknologi og industriel biotek. Når forskerne har været gennem et SPARK-forløb med deres projekt, er det hensigten, at projektet har nået et niveau, der gør det attraktivt for yderligere finansiering.

Hans Schambye, formand for DANSK BIOTEK og administrerende direktør for Galecto, Inc., siger: ”En af de største udfordringer for en succesfuld biotek-branche i Danmark er, at for lidt af universiteternes topklasse-forskning bliver til nye virksomheder og nye produkter. SPARK-systemet har allerede vist sit værd i andre lande og i og med, at Danmark har en unik position med mange erfarne og dygtige mennesker i life-science virksomhederne, er der al mulig grund til at tro, at det også vil fungere her. Det er en rigtig god idé at give universitetsforskere adgang til skræddersyede mentorer, som både kan give råd og vejledning, men også spotte de kommercielle muligheder i forskningen.”

Den første ansøgningsrunde finder sted i maj-juni 2022, og de projekter, der modtager en bevilling, vil blive indrulleret i løbet af efteråret.