Aarhus Universitet: Aarhus BSS

Forskere kortlægger sammenhænge mellem psykiske sygdomme

Del
Halvdelen af dem, der udvikler en svær psykisk lidelse som depression før de fylder 20, vil også udvikle en angstlidelse i løbet af de næste 15 år. Det er blot ét af de mange resultater, som en ny landsdækkende befolkningsundersøgelse fra Aarhus BSS ved Aarhus Universitet viser om sammenhængene mellem forskellige psykiske sygdomme.

Den nye forskning fra Center for Registerforskning på Aarhus BSS giver for første gang en omfattende beskrivelse af risici for dobbeltdiagnoser inden for de ti hovedgrupper af psykiske sygdomme – også kaldet komorbiditet. Baseret på registerdata fra 5,9 millioner mennesker bosiddende i Danmark fra 2000 til 2016 er undersøgelsen det mest detaljerede studie af komorbiditet inden for mental sundhed nogensinde.

Resultaterne er netop offentliggjort i JAMA Psychiatry, der er et af de mest prestigefyldte videnskabelige tidsskrifter inden for psykiatrisk forskning i verden. Forskerne har samtidig udviklet en interaktiv hjemmeside, der giver fagfolk og lægfolk adgang til at studere risici for dobbeltdiagnoser efter alder, køn og type af psykisk lidelse.

”Dette er den første undersøgelse, der ved hjælp af tilgængelige nationale registre fra en hel befolkning giver en omfattende beskrivelse af alle de mulige forbindelser mellem par af psykiske sygdomme. Vi vidste fra tidligere studier, at nogle typer af psykiske ledelser har tendens til at forekomme sammen. Men nu kan vi bekræfte, at komorbiditet er reglen og ikke undtagelsen. Dem som bliver diagnosticeret med en specifik psykisk sygdom, er også mere tilbøjelige til at blive diagnosticeret med alle andre typer af psykiske sygdomme,” siger postdoc og hovedforfatteren bag undersøgelsen, Oleguer Plana-Ripoll, Center for Registerforskning på Aarhus BSS.

Undersøgelsen har blandt andet afsløret, hvordan forskellige typer af psykiske sygdomme akkumulerer over et livsforløb, og på grund af studiets størrelse var forskerne blandt andet i stand til at måle de absolutte risici for at udvikle mere end én psykisk sygdom senere i livet. Undersøgelsen viste således, at de personer, som diagnosticeres med en psykisk sygdom, ikke blot er mere tilbøjelige til at blive diagnosticeret med andre psykiske sygdomme, men også at risikoen er der selv 15 år efter den første diagnose.

Demokratiserer data med interaktiv webside

Undersøgelsen udspringer dels af det nationale psykiatriprojekt, iPSYCH, dels af et Niels Bohr Professorship ved Aarhus Universitet, der er ledet af professor John McGrath, som undersøger nye innovative metoder relateret til psykiatrisk epidemiologi.​

"Det er en stor og omfattende undersøgelse, der giver nye detaljer om forholdet mellem de forskellige psykiske lidelser, som vi ikke tidligere har set. Vi har tilført feltet mere finkornede deltaljer - for eksempel at risikoen for at udvikle mere end én psykisk lidelse ikke er konstant over tid,” siger Oleguer Plana-Ripoll.

Ud over den videnskabelige publikation er undersøgelsens resultater offentligt tilgængelige på en interaktiv webside, der både kan bruges af læger og offentligheden.

"Vi ønsker at demokratisere resultaterne, så de bliver tilgængelige for klinikere og personer med psykiske lidelser samt deres omsorgspersoner. Vores håb er, at denne nye information kan hjælpe klinikere med at overvåge udviklingen af ​psykiske lidelser. Det kan særligt få betydning for personer, som udvikler en psykisk lidelse, når de er unge,” siger John McGrath.

Baggrund for studiets resultater

Læs artiklen: Exploring Comorbidity Within Mental Disorders Among a Danish National Population.

Hjemmeside: nbepi.com

Nøgleord

Kontakter

Dr Oleguer Plana-Ripoll
Center for Registerforskning
Aarhus BSS, Aarhus University
Tel: +45 42688115
opr@econ.au.dk


Professor John McGrath
Center for Registerforskning
Aarhus BSS, Aarhus University
Tel: +45 87165312
Email: j.mcgrath@ug.edu.au

Billeder

Links

Information om Aarhus Universitet: Aarhus BSS

Aarhus Universitet: Aarhus BSS
Aarhus Universitet: Aarhus BSS



Om Aarhus BSS

Aarhus BSS er en bred business school ved Aarhus Universitet. Med ca. 15.700 dagsstuderende og flere tusinde deltidsstuderende, 275 ph.d.-studerende og godt 500 videnskabelige medarbejdere er Aarhus BSS en af Europas største business schools og Danmarks største universitære enhed inden for business og samfundsvidenskab med en stor faglig bredde.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Aarhus BSS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Aarhus BSS

”Kan du huske, da vi….” – er en vigtig vending for forældre, der vil understøtte deres børns sprog19.3.2024 08:30:00 CET | Pressemeddelelse

Nyt forskningsstudie fra TrygFondens Børneforskningscenter ved Aarhus BSS på Aarhus Universitet viser, at helt almindelige hverdagssamtaler om oplevelser, forældre og børn har haft sammen, kan give 3-5-årige børn lige så gode muligheder for at udvikle deres sprog som boglæsning med far eller mor. Begge aktiviteter er dog vigtige, for de giver børn forskellige typer af sprogligt input.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye