Forskere kortlægger dansk børnekræft gennem 72 år

Lad os slå det fast fra starten: Kræft er fortsat en meget sjælden sygdom hos børn, med kun knap 300 nye tilfælde i Danmark om året.

Men der er alligevel god grund til at dykke ned i registrene og kigge nærmere på udviklingen – for kræft er en alvorlig sygdom, der ofte kræver langvarig behandling og kan give mange senfølger. Der er brug for mere viden om udviklingen, også set i lyset af at man kun sjældent kan finde en årsag til, at et barn udvikler kræft.

Hyppigheden stiger
Forskere fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning har nu gennemgået det danske Cancerregister i perioden 1943 – 2014 og set på, hvor mange børn, der gennem årene har fået kræft.

I hele perioden på 72 år drejer det sig om 15.184 børn. I gennemsnit er det 211 nye tilfælde om året. Gennem hele perioden kan forskerne se, at hyppigheden stiger, men fra 1977 begynder kurven at stige mere stejlt. I perioden 1943 – 1955 var der hvert år 168 nye børn, der fik stillet en kræftdiagnose. Godt 60 år senere i perioden 2006 – 2014 er der nu 280 nye tilfælde om året.

Gennem alle årene var hyppigheden af kræft højest hos børn i alderen 0–4 og 15–19 år og lavest hos børn i alderen 5–14 år. Det er hyppigst drenge, der udvikler kræft, men de senest år er hyppigheden af kræft hos piger steget mest markant.

Seniorforsker hos Kræftens Bekæmpelse, Marie Hargreave, er medforfatter til studiet. Hun fortæller, at studiet er den største kortlægning af børnekræft i Danmark nogensinde.

- Vi har længe haft en formodning om, at hyppigheden af kræft hos danske børn er stigende, og det kan vi nu slå fast, siger Marie Hargreave og fortsætter:

- Studiet kan blandt andet bruges til sundhedspolitisk planlægning og til at sammenligne os med andre lande. Og det kan også bruges som udgangspunkt for mere forskning i årsagerne til, at flere børn får kræft. Kan der eksempelvis være nogle miljømæssige faktorer, der spiller ind? Det skal der forskes mere i.

Ændret livsstil kan spille ind
Danmark er blandt de lande i verden, hvor hyppigheden af børnekræft er højest. Heldigvis er vi i Norden også bedst til at behandle kræft hos børn, så fire ud af fem børn i dag overlever deres sygdom. Men der er brug for at finde frem til, hvorfor stadig flere børn får kræft, så flere tilfælde måske kan undgås i fremtiden.

Marie Hargreave har forsket i årsager til børnekræft i mange år. Hun har for nylig vist, at børn født efter fertilitetsbehandling, hvor det befrugtede æg har været frosset ned, har en let øget kræftrisiko. Og for halvandet år siden, udgav hun et studie, hvor hun viste, at hvis en mor tager hormoner i form af p-piller optil og under en graviditet, så har barnet en let øget risiko for at udvikle leukæmi.

– Der kan være ting der har ændret sig i vores livsstil og i miljø, der kan være årsag til, at flere børn får kræft. Men der er kun ganske få anerkendte risikofaktorer, og det er vanskeligt at forske i, da der heldigvis er meget få børn, der bliver ramt, og derfor kun få børn at basere forskningen på. Men dette studie understreger behovet for flere forskningsprojekter, der kan identificere risikofaktorer for børnekræft, siger Marie Hargreave.

Forskningscenter i børn med kræft
Ved Knæk Cancer indsamlingen sidste år gik 25. mio. kr. til et nyt nationalt forskningscenter i børnekræft. I spidsen for det center står Kjeld Schmiegelow, professor ved Rigshospitalets Juliane Marie Center. Han påpeger, at kræft er en relativ sjælden sygdom blandt børn, og Danmark er et lille land, hvorfor studiet kan være forbundet med noget usikkerhed. Men, siger han, hvis der er en stigning, hvad er det så reelt et udtryk for?

- For leukæmi har der uden tvivl været en stigning. I de nordiske lande har vi den største hyppighed i verden af leukæmi blandt børn. Det mener vi hænger sammen med, at vi i Norden lever ekstremt sundt og rent. Tidligere studier har nemlig vist, at sygdommen opstår blandt børn, der kun har været udsat for meget få infektioner, så deres immunsystemet har ikke har lært at bekæmpe infektioner, forklarer Kjeld Schmiegelow.

Det kan dog ikke forklare hele stigningen, og han mener også at der er brug for mere forskning på området:

- Man har også set en stigende hyppighed i andre lande – men hvad ligger der bag ved det? Kræft er mange forskellige undertyper, så man skal et spadestik længere ned og kobler mere dybdegående biologi på de her analyser, så vi kan blive klogere på, hvilke undertyper af kræft, der er steget, slutter han.

Læs forskningsartiklen i Acta Oncologica