Aarhus Universitet: Science and Technology

Forskere kortlægger alle nulevende og udryddede pattedyrarter

Del

Et dansk-svensk forskerhold har offentliggjort det hidtil mest detaljerede slægtskabstræ og atlas over pattedyr, hvor de sammenkæder alle de nulevende og nyligt uddøde arter af pattedyr – næsten 6000 i alt – og kuldkaster mange tidligere ideer om globale mønstre i biodiversiteten.

Den brune bjørns udbredelse i dag markeret med blå farve. Den røde farve viser, hvor arten også ville være at finde i dag, hvis ikke den var blevet fordrevet. Grafik: Søren Faurby, Göteborgs Universitet
Den brune bjørns udbredelse i dag markeret med blå farve. Den røde farve viser, hvor arten også ville være at finde i dag, hvis ikke den var blevet fordrevet. Grafik: Søren Faurby, Göteborgs Universitet

Mange andre forskere har fremstillet slægtskabstræer for pattedyr og kort over deres udbredelser, men tidligere studier har udeladt en meget vigtig gruppe af arter – nemlig de arter, der er udryddet af mennesker.

”Det er første gang, vi har været i stand til i vidt omfang at inkludere uddøde arter som pungulven eller den uldhårede mammut, og indregne menneskets påvirkning af nulevende arters regionale levesteder, i sådan en stor database, og det ændrer virkeligt vores forståelse af, hvad der er ”naturligt” og unaturligt”,” forklarer Søren Faurby, biolog ved Gøteborg universitet og leder af forskningsgruppen bag studiet, som netop er offentliggjort i det videnskabelige tidskrift Ecology.

Forskere bruger normalt kort over for pattedyr-arters udbredelse til at undersøge biodiversitetsmønstre eller til at forudsige konsekvenserne af klimaforandringer, men disse kort er ofte ufuldstændige. De viser kun, hvor arterne forekommer nu - ikke deres naturlige udbredelser. Mange arter har fået deres udbredelse reduceret drastisk på grund af mennesker, der f.eks. har jaget dem intensivt eller ødelagt deres habitater.

”Den brune bjørn er i dag et symbol på urørte vildmarker i Alaska eller Rusland, men dens historiske udbredelse strakte sig hele vejen fra Mexico til Nordafrika. Hvis vi vil vide, hvordan global opvarmning påvirker den brune bjørn, kan vi ikke se bort fra dens historiske udbredelsesområde,” forklarer Søren Faurby.

Pungulven udryddet for et øjeblik siden

Det er også vigtigt at inddrage arter, hvor mennesket ikke bare har reduceret deres udbredelsesområde, men har udryddet den fuldstændig.

”Hvis vi studerer globale mønstre i biodiversitet, er vi nødt til også at inddrage arter som pungulven, der blev udryddet for under 100 år siden, hvilket kun er et øjeblik i geologisk tidsskala,” siger palæontolog og medforfatter Matt Davis fra Aarhus Universitet.

"Vi forbinder store dyr som elefanter og løver med Afrika i dag, men i størstedelen af de sidste 30 millioner år har der levet store pattedyr over næsten hele jorden. De er først for relativt nylig blevet fordrevet eller udryddet af mennesker. Selv en art som den uldhårede mammut, som de fleste opfatter som forhistorisk, fandtes stadigvæk, da Egyptens pyramider blev bygget,” siger Matt Davis.  

Gamle kort og nye algoritmer

Det var langt fra let at opbygge en database over alle pattedyrsarter. Det tog forskningsgruppen, der har hovedkvarter på Aarhus Universitet, flere måneder bare at kombinere eksisterende databaser og udfylde huller i den samlede database. Derefter nærstuderede de gamle kort og databaser fra naturhistoriske museer for at forstå, hvor arterne kunne have forekommet i dag, hvis det ikke havde været for menneskelig indflydelse.

Det var endnu mere vanskeligt at tilføje uddøde arter til slægtskabstræet og at estimere, hvor de kunne have forekommet i dag, hvis de stadig var i live. Forskerne kombinerede data fra DNA og data fra fossilfund rundt om i verden med nyudviklede algoritmer for at estimere, hvordan de uddøde arter ville passe ind blandt nulevende arter. 

Nyt udgangspunkt for naturgenopretning

”Denne detaljerede database har allerede givet os den nødvendige evidens til at udpege udgangspunkter for genetablering af naturen, og til at genvurdere flere varme debatemner i biodiversitets forskningen. Men det er kun begyndelsen,” siger professor Jens-Christian Svenning, som leder Aarhus-delen af forskerholdet.

Han forventer, at andre forskere, naturforvaltere og undervisere vil finde den åbent tilgængelige database værdifuld i deres arbejde.

”Vi bruger allerede databasen til globalt at kvantificere og kortlægge menneskeskabte underskud i biodiversiteten og vurdere potentialet for genoprettelse," forklarer han.  

Nøgleord

Kontakter

Postdoc Søren Faurby
Göteborg Universitet
Mail: soren.faurby@bioenv.gu.se
Mobil +46 73 642 24 82

Professor Jens-Christian Svenning
Institut for Bioscience - Center for Biodiversitetsdynamik i en verden under Forandring,
Aarhus Universitet
Mail: svenning@bios.au.dk
Mobil: +45 2899 2304

Billeder

Den brune bjørns udbredelse i dag markeret med blå farve. Den røde farve viser, hvor arten også ville være at finde i dag, hvis ikke den var blevet fordrevet. Grafik: Søren Faurby, Göteborgs Universitet
Den brune bjørns udbredelse i dag markeret med blå farve. Den røde farve viser, hvor arten også ville være at finde i dag, hvis ikke den var blevet fordrevet. Grafik: Søren Faurby, Göteborgs Universitet
Download
Kort over den faktuelle udbredelse af store pungdyr i Australien i dag (øverst) og hvordan udbredelsen ville have set ud, hvis ikke de fleste af de store pungdyr var uddøde. Til højre et slægtstræ over et udpluk af de store pungdyr (som er en underklasse af pattedyr). Slægterne med brune cirkler er uddøde i forhistorisk tid, de røde cirkler betyder 'kritisk truet', gul 'næsten truet' og grøn 'ikke truet'. Cirklernes størrelser markerer desuden dyrenes vægt. Grafik: Søren Faurby, Göteborgs Universitet
Kort over den faktuelle udbredelse af store pungdyr i Australien i dag (øverst) og hvordan udbredelsen ville have set ud, hvis ikke de fleste af de store pungdyr var uddøde. Til højre et slægtstræ over et udpluk af de store pungdyr (som er en underklasse af pattedyr). Slægterne med brune cirkler er uddøde i forhistorisk tid, de røde cirkler betyder 'kritisk truet', gul 'næsten truet' og grøn 'ikke truet'. Cirklernes størrelser markerer desuden dyrenes vægt. Grafik: Søren Faurby, Göteborgs Universitet
Download

Information om Aarhus Universitet: Science and Technology

Aarhus Universitet: Science and Technology
Aarhus Universitet: Science and Technology



Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Science and Technology

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Science and Technology

Hvorfor sku’ man samarbejde med biologer?25.9.2018 10:22pressemeddelelse

Kan bakterier rense op efter en olieforurening eller fjerne lugten fra grisestalde? Kan vilde blomster hjælpe med klimatilpasning? Kan man få en god forretning ud af tang? Hvordan får vi alle sammen noget ud af en tættere kontakt mellem videnskab og erhvervslivet? Aarhus Universitet inviterer til dialog, hvor der vil være svar på tiltale, syn for sagn og plads til nye idéer. Det sker til netværks- og karrieredagen BIO Match, som løber af stablen fredag 28. september i Aarhus.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum