Forskere kortlægger alle nulevende og udryddede pattedyrarter
Mange andre forskere har fremstillet slægtskabstræer for pattedyr og kort over deres udbredelser, men tidligere studier har udeladt en meget vigtig gruppe af arter – nemlig de arter, der er udryddet af mennesker.
”Det er første gang, vi har været i stand til i vidt omfang at inkludere uddøde arter som pungulven eller den uldhårede mammut, og indregne menneskets påvirkning af nulevende arters regionale levesteder, i sådan en stor database, og det ændrer virkeligt vores forståelse af, hvad der er ”naturligt” og unaturligt”,” forklarer Søren Faurby, biolog ved Gøteborg universitet og leder af forskningsgruppen bag studiet, som netop er offentliggjort i det videnskabelige tidskrift Ecology.
Forskere bruger normalt kort over for pattedyr-arters udbredelse til at undersøge biodiversitetsmønstre eller til at forudsige konsekvenserne af klimaforandringer, men disse kort er ofte ufuldstændige. De viser kun, hvor arterne forekommer nu - ikke deres naturlige udbredelser. Mange arter har fået deres udbredelse reduceret drastisk på grund af mennesker, der f.eks. har jaget dem intensivt eller ødelagt deres habitater.
”Den brune bjørn er i dag et symbol på urørte vildmarker i Alaska eller Rusland, men dens historiske udbredelse strakte sig hele vejen fra Mexico til Nordafrika. Hvis vi vil vide, hvordan global opvarmning påvirker den brune bjørn, kan vi ikke se bort fra dens historiske udbredelsesområde,” forklarer Søren Faurby.
Pungulven udryddet for et øjeblik siden
Det er også vigtigt at inddrage arter, hvor mennesket ikke bare har reduceret deres udbredelsesområde, men har udryddet den fuldstændig.
”Hvis vi studerer globale mønstre i biodiversitet, er vi nødt til også at inddrage arter som pungulven, der blev udryddet for under 100 år siden, hvilket kun er et øjeblik i geologisk tidsskala,” siger palæontolog og medforfatter Matt Davis fra Aarhus Universitet.
"Vi forbinder store dyr som elefanter og løver med Afrika i dag, men i størstedelen af de sidste 30 millioner år har der levet store pattedyr over næsten hele jorden. De er først for relativt nylig blevet fordrevet eller udryddet af mennesker. Selv en art som den uldhårede mammut, som de fleste opfatter som forhistorisk, fandtes stadigvæk, da Egyptens pyramider blev bygget,” siger Matt Davis.
Gamle kort og nye algoritmer
Det var langt fra let at opbygge en database over alle pattedyrsarter. Det tog forskningsgruppen, der har hovedkvarter på Aarhus Universitet, flere måneder bare at kombinere eksisterende databaser og udfylde huller i den samlede database. Derefter nærstuderede de gamle kort og databaser fra naturhistoriske museer for at forstå, hvor arterne kunne have forekommet i dag, hvis det ikke havde været for menneskelig indflydelse.
Det var endnu mere vanskeligt at tilføje uddøde arter til slægtskabstræet og at estimere, hvor de kunne have forekommet i dag, hvis de stadig var i live. Forskerne kombinerede data fra DNA og data fra fossilfund rundt om i verden med nyudviklede algoritmer for at estimere, hvordan de uddøde arter ville passe ind blandt nulevende arter.
Nyt udgangspunkt for naturgenopretning
”Denne detaljerede database har allerede givet os den nødvendige evidens til at udpege udgangspunkter for genetablering af naturen, og til at genvurdere flere varme debatemner i biodiversitets forskningen. Men det er kun begyndelsen,” siger professor Jens-Christian Svenning, som leder Aarhus-delen af forskerholdet.
Han forventer, at andre forskere, naturforvaltere og undervisere vil finde den åbent tilgængelige database værdifuld i deres arbejde.
”Vi bruger allerede databasen til globalt at kvantificere og kortlægge menneskeskabte underskud i biodiversiteten og vurdere potentialet for genoprettelse," forklarer han.
Nøgleord
Kontakter
Postdoc Søren Faurby
Göteborg Universitet
Mail: soren.faurby@bioenv.gu.se
Mobil +46 73 642 24 82
Professor Jens-Christian Svenning
Institut for Bioscience - Center for Biodiversitetsdynamik i en verden under Forandring,
Aarhus Universitet
Mail: svenning@bios.au.dk
Mobil: +45 2899 2304
Billeder
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Studie baner vejen for ny viden om mavetarmsygdomme17.4.2024 10:13:17 CEST | Pressemeddelelse
Overgangen fra spiserøret til mavesækken er et ret sårbart område set ud fra et medicinsk synspunkt, som ofte er forbundet med patologiske sygdomme, der kan føre til kræft. Et internationalt forskerhold har nu opnået ny viden om dette område, som kan bane vejen for nye forebyggelses- og behandlingsmuligheder.
Fremtidens industrirobotter skal i langt højere grad tænke selv16.4.2024 08:25:13 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt skal ved hjælp af kunstig intelligens give robotter mulighed for at tilpasse sig uforudsete hændelser og nye scenarier i fremtidens automatiserede arbejdsopgaver.
Nu ved vi, hvornår Limfjorden naturligt har været åben ud til Nordsøen11.4.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis ikke vi konstant gravede sand væk, ville Limfjorden være lukket ud mod Nordsøen. Men sådan har det ikke altid været. Ny forskning viser, hvornår i løbet af de sidste 10.000 år Limfjorden fra naturens side har været åben.
Nye klimavenlige ingredienser til fødevarer skal komme fra planter10.4.2024 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt skal reducere klimaaftrykket af fødevareingredienser med mindst 33% ved at erstatte æg med plante-baserede ingredienser, som giver god tekstur og smag, der tiltaler forbrugerne og deres pengepung. Projektet er et samarbejde mellem to institutter ved Aarhus Universitet og Ingrediensvirksomhederne Palsgaard A/S og Nexus A/S. Innovationsfonden har investeret 23 mio. kr. i projektet.
Digitale tvillinger skal gøre fremstillingsindustrien mere robust over for uforudsete begivenheder27.3.2024 09:15:13 CET | Pressemeddelelse
Force majeure, ufred, blokerede handelsruter, pandemier. Uforudsete nedbrud i den globale forsyningskæde som følge af pludselige hændelser gør fremstillingsindustrien sårbar. Det skal et nyt internationalt forskningsprojekt nu forsøge at tackle.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum