Forskere fjerner gærcelles sexlyst og gør den til cannabis-sporhund
NY MEDICIN Forskere fra SCIENCE på Københavns Universitet har ændret almindeligt bagergær, så det nu kan sanse de aktive stoffer i cannabis. Gærcellen viser det ved at farve sig selv rød. Resultatet baner både vejen for, at flere aktører kan opdage nye stoffer til medicinsk brug og for en ny form for narkotest, som kan bruges på en smart phone.

En gærcelle er en simpel organisme, der kun foretager sig to ting i livet: Den æder og forplanter sig. Men nu har forskere fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet udstyret gærceller fra almindeligt bagergær med en ny funktion.
Forskerne har nemlig erstattet gærcellens sexlyst med en smags- og lugtesans, der gør den i stand til at opfange de aktive stoffer i cannabis, som kaldes cannabinoider. Samtidig har forskerne ved hjælp af lysende signalstoffer fået gærcellen til at blive rød eller lyse op, når den opdager cannabinoiderne. Studiet er udgivet i Nature Communications.
”Vi har lavet en levende sensor ud af gærcellen, som nu kan sanse cannabinoider eller andre molekyler, der har samme funktion som cannabinoider. Biosensoren kan bl.a. bruges til at lede efter nye stoffer, der har de samme egenskaber som cannabinoider og dermed demokratisere udviklingen af medicin, så flere end bare medicinalfirmaerne er i stand til at opdage nye stoffer,” siger professor Sotirios Kampranis fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet, som har stået i spidsen for forskningen.Professor Sotirios Kampranis. Foto: Emil Blangstrup Toft
Bliver rød og lyser når den sanser cannabinoider
Mennesker smager og lugter ved hjælp af hundredvis af forskellige såkaldte GPCR’er (G-protein-koblede receptorer). I næsen alene er 400 forskellige GPCR’ere ansvarlige for, at vi kan opfange og skelne mellem eksempelvis duften af roser og friskbagte boller, der begge aktiverer forskellige GPCR’ere, som efterfølgende sender et signal videre til hjernen.
Sotirios Kampranis har sammen med sine forskerkolleger byttet den GPCR, som gærceller bruger til at sanse det modsatte køn i omgivelserne, ud med den GPCR som vi mennesker bruger til at genkende cannabinoider. Samtidig har forskerne tilføjet et sæt nye gener i gærcellens arvemateriale, så den ved hjælp af et farvepigment bliver rød eller lyser op, som en lygte, når den sanser cannabinoider i omgivelserne.
”Gærcellen sender nu et klart signal videre, når der er cannabinoider i dens omgivelser. Det gør os i stand til at screene tusindvis af planter for stoffer med et terapeutisk potentiale, og vi kan også undersøge, om folk er på stoffer, eller om nogen forsøger at smugle ulovlige cannabinoider eller ’designer drugs’ gennem lufthavnskontrollen,” forklarer professor Sotirios Kampranis.
Opdagede fire nye stoffer på en dag
Cannabinoider findes naturligt i vores kroppe i det, der kaldes det endocannabinoide system. Systemet har bl.a. betydning for vores appetit, humør og smertelinddring. Netop derfor valgte forskerne at indkode gærcellen med evnen til at finde cannabinoider, men det kunne i princippet også have været opioider eller andre grupper af stoffer, som også kan bruges i medicinsk sammenhæng.
At gærcellen faktisk kan finde nye stoffer, hersker der ingen tvivl om. For ved de indledende tests satte forskerne gærcellen til at undersøge 1600 tilfældige stoffer fra en stor database over kemiske stoffer, som Københavns Universitet råder over, og her var der hurtigt bid.
”På en enkelt dag fandt gærcellen fire uopdagede stoffer, som aldrig før var blevet forbundet med antiinflammatoriske egenskaber eller smertelindring, men som potentielt kunne bruges til det,” siger Sotirios Kampranis.
Når medicinalfirmaerne i dag leder efter ny medicin, er det ved hjælp af højtavanceret robot- og laboratorieudstyr, som universiteter og andre ikke-kommercielle institutioner aldrig kommer i nærheden af på grund af økonomi. Men at forskerne nu har udviklet et nyt alternativ, kan gøre flere i stand til at lede efter gavnlige stoffer i naturen.
”Det er en crowdsourcing-tilgang, hvor mindre laboratorier kan finde flere nye potentielle stoffer til medicin. Jeg ser det ikke som en konkurrence med medicinalselskaberne - nærmere som noget, der kan skabe en synergi mellem uafhængige spillere i den videnskabelige verden og medicinalindustrien,” siger Sotirios Kampranis.
Gadget på telefonen kan finde narko
Forskerne har også udviklet en transportabel plastikdims med en gærcelle-biosensor indeni. Nede i plastikdimsen kan man så lægge fx plantemateriale, spyt, urin, blod eller materiale fra en kuffert, som man gerne vil have gærcellen til at teste.
Anordningen bruger mobiltelefonens kamera til at se, om gærcellerne lyser op, og det tager blot 15 minutter at få et svar. Og den applikation kan måske hjælpe politiet m.fl. med at opspore narko i lufthavne eller udføre tests.
”Vi kan teste for både naturlige cannabinoider samt designer-drugs, der er kemiske stoffer med meget anderledes strukturer, men med samme effekt som cannabinoider. Vi kunne i princippet også ændre på gærcellen, så den kunne opfange opioider, som fx morfin, fentanyl og oxycodon,” siger Sotirios Kampranis.
Anordningen kan 3D-printes eller sammensættes fra materialer, som kan nemt fås online og forskerne arbejder lige nu på at gøre testværktøjet gratis tilgængeligt for så mange som muligt, men samtidig være i stand at bevare en form for kontrol, så værktøjet kan vedligeholdes og videreudvikles.
Billeder
Links
Information om Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Bülowsvej 17
1870 Frederiksberg C
35 33 28 28https://science.ku.dk/
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution.
Fakultetets væsentligste opgave er at bidrage til løsning af de store udfordringer, som vi står overfor i en verden under hastig forandring med øget pres på bl.a. naturressourcer og markante klimaforandringer - både nationalt og globalt.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Danmark skal lede forvandlingen af hele EU’s fødevaresystem3.2.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Universitet står i spidsen for et nyt omfattende EU-projekt, CLEVERFOOD, som på tværs af Europas lande skal mobilisere EU’s borgere for at ændre fødevaresystemet, så vi når klimamålene. Projektet skal også samle og koordinere en lang række indsatser på fødevareområdet til gavn for klima, bæredygtighed, biodiversitet og folkesundhed.
Stort forskningsprojekt undersøger hvordan det ser ud, når proteiner fra HIV og coronavirus binder til medicin2.2.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Samspillet mellem molekyler er grundlaget for liv og for hvordan vi behandler sygdomme. Men hvordan ser det egentlig ud, når et virus-protein møder et molekyle som dem der findes i medicin og binder sig til det? Et nyt forskningsprojekt, der er blevet tildelt 65 millioner kroner af Det Europæiske Forskningsråd, har nu til formål at kaste lys over denne hidtil usynlige proces.
Kaffe med mælk kan have en anti-inflammatorisk effekt30.1.2023 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kan noget så simpelt som kaffe med mælk have en anti-inflammatorisk effekt på mennesker? Det tyder ny forskning fra Københavns Universitet på. En kombination af proteiner og særlige antioxidanter fordobler nemlig de antiinflammatoriske egenskaber i immunceller. Forskerne håber at kunne undersøge de sundhedsmæssige effekter på mennesker.
Guldkorn fra tusindvis af tweets kan overbevise os om at spise mere klimavenligt30.1.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Oplevelser og meninger vinder over fakta på Twitter, når samtalen er bæredygtig mad. I et nyt studie viser forskere fra Københavns Universitet, at det kan lade sig gøre at kortlægge folks holdninger på sociale medier ved hjælp af sprogalgoritmer. Et fremskridt som kan gøre politikere og myndigheder klogere, når befolkningen skal nudges i den rigtige retning.
Danish quantum physicists make nanoscopic advance of colossal significance26.1.2023 20:00:00 CET | Press release
In a new breakthrough, researchers at the University of Copenhagen, in collaboration with Ruhr University Bochum, have solved a problem that has caused quantum researchers headaches for years. The researchers can now control two quantum light sources rather than one. Trivial as it may seem to those uninitiated in quantum, this colossal breakthrough allows researchers to create a phenomenon known as quantum mechanical entanglement. This in turn, opens new doors for companies and others to exploit the technology commercially.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum