Syddansk Universitet

Forskere er alarmerede: Kviksølv hober sig op på bunden af dybhavsgravene

Del

Dybhavsforskere har fundet overraskende høje kviksølv-koncentrationer i Stillehavets dybhavsgrave

sedimentprøve hentet op fra dybhavsgrav i Stillehavet. credit Anni Glud/SDU
sedimentprøve hentet op fra dybhavsgrav i Stillehavet. credit Anni Glud/SDU

Der ligger hidtil usete mængder af det giftige tungmetal kviksølv på bunden af Stillehavets dybeste grave.

Det konstaterer et internationalt forskerhold i et nyt videnskabeligt studie.

-        Mængden af ​​det kviksølv, vi har fundet i dybhavsgravene, overstiger langt de værdier, der tidligere er registeret i sedimenter fra de åbne oceaner, og de er endda højere end i nogle af de områder på Jorden, der er forurenet af industri-udslip, siger studiets førsteforfatter Hamed Sanei, der er leder af Lithospheric Organic Carbon Group, Århus Universitet.

Studiet er resultatet af et internationalt samarbejde mellem forskere fra Danmark, Canada, Tyskland og Japan. Fra Danmark har også professor Ronnie N. Glud, der er leder af Danish Center For Hadal Research på Syddansk Universitet, deltaget.

Ronnie N. Glud var videnskabelig leder af den ekspedition til de 8-10 km dybe dybhavsgrave, Kermadec og Atacama, i Stillehavet, der nu har givet forskerne de første direkte målinger af kviksølvsaflejringer i dybhavsgravene sedimenter – nogle af de absolut sværest tilgængelige områder på Jorden.

Iflg. Hamed Sanei er den dårlige nyhed, at de høje kviksølvsniveauer til dels kan ses som et udtryk for den stigende udledning af kviksølv til havene, som vi mennesker står for.

-        Den gode nyhed er, at dybhavsgravene fungerer som en endestations-losseplads, og at det kviksølv, der ender her, vil blive begravet i sediment og således deponeret i mange millioner år. Med tiden vil pladetektonik (geologiske aktiviteter) endda bære sedimenterne med kviksølv ned i Jordens indre, siger han og fortsætter:

-        Men selv hvis kviksølv bliver fjernet fra biosfæren og begravet i Jordens indre, er det alarmerende, for det kan være en indikator for havenes generelle sundhedstilstand.

Kviksølv er et naturligt forekommende grundstof, men den største del i naturen kommer fra menneskelig udvinding, produktion og industri. Kviksølv kan optages af naturens dyr og planter og akkumuleres op gennem fødekæden, således at fødekædens top; rovdyr og mennesker, kan indeholde et niveau af stoffet, der bl.a. kan give skader på nervesystemet.

-        Der findes også organismer i dybhavsgravene, som kan optage kviksølv. Det sker, når de omsætter den kviksølvholdige næring, der synker ned til dem. Det kan være alt fra en død tunfisk til døde alger og partikler, som på denne måde overfører kviksølv til dybhavsgravenes organismer, siger Ronnie N. Glud.

De livsformer, der findes i dybhavsgravene, kaldes for hadale livsformer, og det er først og fremmest bakterier, men også forskellige former for krebsdyr og orme.

-        Disse organismer kan formodentligt blive skadet af kviksølv, som vi kender det fra andre livsformer i det lave vand eller omkring os. Det er dog stadigt usikkert, hvordan dybhavsgravenes ophobning af kviksølv påvirker det hadale miljø. Måske er der organismer dernede, specielt tilpasset til livet i et kviksølvrigt miljø. Det kan måske ligefrem være en selektionsfaktor for livet dernede, siger Ronnie N. Glud og fortsætter:

-        Man skal ikke være bange for, at det akkumulerede kviksølv atter føres op gennem fødekæden til os mennesker. Det kommer formodentligt ikke ud af den hadale fødekæde, når først det er kommet derned.

Kviksølv i sig selv er ikke specielt farligt. De fleste har stået med stoffet i skolens fysiklokale, og nogle får stadig taget deres temperatur med et kviksølvs-termometer. Stoffet bliver først farligt, når det indbygges i organiske forbindelser. Så kan det gøre skade, fx på nervesystemet.

Kviksølv er kun et af de mange miljøfremmede stoffer, der findes omkring os. Forskerholdet vil derfor også analysere deres sedimentprøver fra dybhavsgravene for spor af andre tungmetaller og miljøfremmede stoffer som eksempelvis PCB.

-        Dette arbejde har vi netop påbegyndt, men flere forskningshold har allerede påvist overraskende høje niveauer af miljøfremmede stoffer i ådselædende krebsdyr fra dybhavskløfter, fortæller Ronnie N. Glud.

Medforfatter på studiet, Dr. Peter Outridge fra Natural Resources Canada, der også er hovedforfatter af FN's rapport Global Mercury Assessment, siger:

-        Med disse data får vi en stærkt forbedret indsigt i Jordens kviksølvs-kredsløb. Vi har nu lært at kviksølv kan nå ned i dybhavets sedimenter meget hurtigere, end vi hidtil har troet.

Det videnskabelige studie er publiceret i Science Reports.

Danish Center for Hadal Research er et grundforskningscenter for dybhavsforskning. Det undersøger livsformer og biogeokemiske processer i havets dybeste afgrunde for at forstå, hvilke roller disse unikke havmiljøer spiller i vores globale økosystem. 

Kontakter

birgitte svennevigkommunikationsmedarbejderDet Naturvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Tlf:27598679birs@sdu.dk

Billeder

sedimentprøve hentet op fra dybhavsgrav i Stillehavet. credit Anni Glud/SDU
sedimentprøve hentet op fra dybhavsgrav i Stillehavet. credit Anni Glud/SDU
Download
sedimentprøver hentes op fra dybhavsgrav i Stillehavet. credit Anni Glud/SDU.
sedimentprøver hentes op fra dybhavsgrav i Stillehavet. credit Anni Glud/SDU.
Download
Professor Ronnie N. Glud på forskningsskib med friske sediment-prøver fra dybhavsgrav i Stillehavet. credit Anni Glud/SDU.
Professor Ronnie N. Glud på forskningsskib med friske sediment-prøver fra dybhavsgrav i Stillehavet. credit Anni Glud/SDU.
Download

Information om Syddansk Universitet

Syddansk Universitet
Syddansk Universitet
Campusvej 55
5230 Odense M

https://www.sdu.dk/

Læs flere nyheder om naturvidenskabelig forskning på SDU Naturvidenskabs nyhedsside.

Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet

Ny æra på vej: 5G giver droneteknologien nye muligheder21.6.2021 07:50:42 CEST | Pressemeddelelse

Droner kan være en hjælp til miljøovervågning, transport af medicinsk udstyr og diverse kritiske funktioner, men kan komme i karambolage med den eksisterende flytrafik. Med etableringen af det landsdækkende 5G-netværk kan droner flyve ubemandede side om side med fly og andre forhindringer i luften. Det har fået et bredt hold af forskere og virksomheder til at søsætte et ambitiøst droneprojekt med bevilling fra Innovationsfonden.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum