Forsker: Vi redder ikke kloden ved at droppe flyrejser
14.5.2019 08:52:02 CEST | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse
Vi redder ikke klimaet ved at droppe flyrejserne, oksekødet og benzinbilerne. Sådan siger professor i reguleringsteori og prodekan på Aalborg Universitet Jakob Stoustrup i dag i et debatindlæg i Jyllands-Posten.
- Som videnskabsmand ved jeg, at det ikke er løsningen på klimaudfordringerne. Vi redder ikke kloden ved at droppe flyrejserne og afsværge plastic – uanset hvor god samvittighed det giver os, skriver Jakob Stoustrup i sit indlæg.
Han har ellers selv ændret sin personlige livsstil markant for at leve mere bæredygtigt. Kører f.eks. i elbil, spiser kun undtagelsesvis kød, komposterer sit husholdningsaffald og tager toget på sommerferie.
Men den virkelig tunge indsats for klimaet kan kun komme fra ny teknologi, siger Jakob Stoustrup og peger bl.a. på to teknologier udviklet på Aalborg Universitet: Bio-råolie, der kan gøre den tunge transportsektor CO2-neutral, og sugebøttefundamenter, som gør det billigere og lettere at bygge vindmøller endnu længere ude på havet.
- Disse og andre lignende teknologier er det, der kan og skal redde klimaet og kloden. Hvis vi virkelig vil standse klimaforandringerne må vi se fremad i stedet for at forsøge at skrue verden 50 år tilbage ved at fordømme flyrejser og plastic, skriver Jakob Stoustrup.
Han opfordrer derfor danskerne til ved det kommende valg at sætte deres kryds ved politikere, der ikke bare lover nye vindmølleparker eller højere afgifter, men som vil tage politisk og økonomisk ansvar for at gøre nye grønne teknologier til virkelighed.
Nøgleord
Kontakter
Prodekan og professor Jakob Stoustrup, Aalborg Universitet, tlf. 26 12 60 59, e-mail prodekan-tech-udd@aau.dk
Information om Aalborg Universitet
Siden 1974 har Aalborg Universitet (AAU) leveret viden, udvikling og højt kvalificerede kandidater til omverdenen. Inden for uddannelse er universitetet kendt for sit problembaserede projektarbejde, PBL – også kendt som Aalborg-modellen – mens AAU er blandt verdens førende forskningsinstitutioner inden for bl.a. elektronik og energiteknik. Et af AAU’s særkender er også et omfattende samarbejde med erhvervslivet, og Dansk Industri fremhæver AAU som det gode eksempel på samarbejde mellem universitet og virksomheder. AAU havde i 2016 over 20.000 studerende og godt 3.500 medarbejdere fordelt på campusser i Aalborg, Esbjerg og København.
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Socialt udsatte rammes hårdest af oversvømmelser i Danmark9.10.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
En kortlægning fra Aalborg Universitet viser, at sårbare borgere er markant mere udsatte ved kystoversvømmelser og stormfloder. Kystsikring beskytter primært økonomiske værdier og infrastruktur men overser sociale konsekvenser.
Ikke alle har samme ret til at vise vrede8.10.2026 09:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Køn og etnisk baggrund har betydning for, hvem der føler sig nødt til at holde vreden tilbage, og dermed også for, hvem der har mulighed for at reagere på uretfærdigheder. Det viser ny forskning fra Aalborg Universitet.
Ambulanceforbruget blandt ældre falder5.10.2026 09:53:48 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne bliver ældre, men antallet af ambulanceudrykninger pr. ældre borger falder. Det viser en analyse af tre millioner ambulanceudrykninger i Danmark. Årsagen bag bør undersøges yderligere, fastslår forskere.
Aalborg Universitet investerer i AI-kompetencer for alle undervisere1.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aalborg Universitet indfører som det første universitet i Danmark systematisk kompetenceudvikling som livslang læring for universitetets undervisere.
Aalborg Universitet er et af Europas bedste ingeniøruniversiteter28.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Igen er Aalborg Universitet (AAU) i toppen af europæiske ingeniøruniversiteter ifølge en internationalt anerkendt bedømmelsesinstitution.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
