Forsker modtager hæder for sit arbejde 'farlige' lege

Del
Jens-Ole Jensen, der er docent og ph.d. på VIA University College, har modtaget Jørn Møllers Legepris 2018 for sin forskning og arbejde med at udvikle børns leg.
Fra venstre: Martin Sækmose Lykkegaard, Finn Berggren og Jens-Ole Jensen
Fra venstre: Martin Sækmose Lykkegaard, Finn Berggren og Jens-Ole Jensen

Jørn Møllers Legepris uddeles hvert år til en formidler, forsker eller legepersonlighed, som på en særlig nyskabende måde arbejder med at fremme forståelsen af at lege. Den ære tilfaldt i år Jens-Ole Jensen fra VIA University College, som fik følgende ord med på vejen af juryen:

”Med afsæt i Jens-Ole Jensens begejstring for gymnastikkens verden voksede der et stærkt engagement for at udvikle børns motoriske evner gennem udfordrende og legende miljøer. Dette lagde blandt andet grundlaget for Gymnastik og Motorikcenteret i Århus,” lød det blandt andet fra juryen.

Farlig leg på børnenes præmisser
Jens-Ole Jensen forsker blandt andet i såkaldte risikobetonede lege, som er vilde og farlige legeformer, som i høj grad foregår på børnenes egne præmisser – vel at mærke uden de voksnes behov for at overvåge og pakke børnene ind i vat. Og netop muligheden for at sætte dét fokus på dagsordenen er den største glæde hos prismodtageren.

”Det betyder naturligvis meget at få anerkendelse for sit arbejde - især når den kommer fra så dygtige fagkolleger, som peger på netop mig. Men det, der betyder mest for mig, er, at vores arbejde med at tænke leg, idræt og bevægelse på en helt ny måde nu bliver sat på dagsordenen. Især med alle de fantasiløse og ikke-børnevenlige legepladser, som eksisterer rundt omkring,” siger Jens-Ole Jensen.

Prisen blev uddelt i forbindelse med Gerlev Idrætshøjskoles 80-års fødselsdag, hvor blandt andre forhenværende kulturminister Bertel Haarder var blandt festtalerne. Foruden Jens-Ole Jensen modtog Martin Sækmose Lykkegaard, der er grundlægger af Center for Kamp og Kultur på Gerlev Idrætshøjskole, også Jørn Møllers Legepris 2018.

Om prisen
Jørn Møllers Legepris er oprettet til minde om Gerlev Idrætshøjskoles legeforsker Jørn Møller (1949-2009), hvis forskning bl.a. dannede grundlag for etableringen af Gerlev Legepark i 1998. Prismodtagerne udvælges af en komité, som blandt andet består af forskere og formidlere inden for leg og idræt.

Nøgleord

Billeder

Fra venstre: Martin Sækmose Lykkegaard, Finn Berggren og Jens-Ole Jensen
Fra venstre: Martin Sækmose Lykkegaard, Finn Berggren og Jens-Ole Jensen
Download
Motorikhallen i Springcenter Aarhus,  hvis principper blandt andet bygger på Jens-Ole Jensens forskning.
Motorikhallen i Springcenter Aarhus, hvis principper blandt andet bygger på Jens-Ole Jensens forskning.
Download
Motorikhallen i Springcenter Aarhus, som indbyder til 'farlig' leg på børnenes egne præmisser.
Motorikhallen i Springcenter Aarhus, som indbyder til 'farlig' leg på børnenes egne præmisser.
Download

Information om VIA University College

VIA University College
VIA University College
Hedeager 2
8200 Aarhus N

87 55 00 00http://via.dk/

Fakta om VIA University College:

  • VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
  • VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
  • VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
  • VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
  • VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
  • VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.

Læs mere om VIA University College på www.via.dk

Følg pressemeddelelser fra VIA University College

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra VIA University College

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye