Forsker med en stærk stemme i den offentlige debat bliver institutleder på Aalborg Universitet
18.5.2020 10:30:21 CEST | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse

Det er en anerkendt forsker med bred videnskabelig erfaring og en stærk stemme i den offentlige debat, der 15. august vender hjem til Aalborg Universitet (AAU) som ny leder af Institut for Politik og Samfund.
Michael Baggesen Klitgaard kommer fra en stilling som professor i velfærdsstudier og offentlig politik ved Institut for Statskundskab på SDU. Han har en ph.d. i offentlig politik og en kandidatgrad i politik og administration fra AAU. Michael Baggesen Klitgaard er en anerkendt forsker med et CV, der tæller flere prestigefyldte formandskaber og ansættelser som gæsteforelæser og professor på danske og udenlandske universiteter. Ligeledes er han en aktiv skribent i medierne med en fast klumme i Altinget.
Leder med blik for den universitære virkelighed
- Michael Baggesen Klitgaard deler fakultetets dagsorden om arbejde med kvalitet i forskning, undervisning, vidensamarbejde og administration. Han har et godt blik for den universitære virkelighed, vi står i. Og sidst men ikke mindst har han en stærk ambition om i samarbejde med medarbejderne at etablere et stærkt Institut for Politik og Samfund. Det er en viden, erfaring og tilgang til opgaveløsningen, som vi glæder os meget til at få bragt i spil, siger Rasmus Antoft, dekan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.
Michael Baggesen Klitgaard glæder sig til at vende hjem til Aalborg, og til Institut for Politik og Samfund, som i hans optik varetager en vital funktion i et demokratisk samfund.
- Det, vi beskæftiger os med, er at belyse de nationale og internationale vilkår, der sætter rammerne for vores samfund, og de mennesker der lever i dem. Det gør vi fra mange forskellige vinkler, og vi belyser både fortiden og samtiden - forhåbentlig til gavn for fremtiden. Vi kan og skal bidrage til at vedligeholde et stærkt demokratisk samfund, og det skal vi gøre med kritiske og robuste analyser, fortæller Michael Baggesen Klitgaard.
Skal turde stille de store og svære spørgsmål
- AAU og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet sætter en ære i at være relevante for samfundet, men også i at være videnskabeligt relevante. Det sidste kræver, at man også tør stille de store og svære spørgsmål, der måske ikke kommer et håndgribeligt produkt ud af i morgen, men som er vigtige at få svar på, og en dag kan vise sig uvurderlige at have viden om, siger Michael Baggesen Klitgaard.
Og udgangspunktet for at instituttet kan indfri netop det potentiale, er i høj grad på plads, mener han.
- Institut for Politik og Samfund er en stærk konstruktion med allerede veletablerede forskningsmiljøer og en bred portefølje af uddannelser. Instituttet er godt igennem første fase af en sammenlægningsproces, og jeg glæder mig til sammen med instituttets medarbejdere at finde ud af, hvor vi som institut skal placere os, hvad vi er fælles om på tværs af fagmiljøerne, og hvordan vi kan realisere instituttets store potentialer yderligere.
Michael Baggesen Klitgaard bor i Odense med sin kone som er lærer og projektleder. Sammen har de tre børn.
Kontakt
Dekan Rasmus Antoft
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet
Tlf. 99408104 eller samf-dekan@aau.dk
Billeder
Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Forsker vil bruge elnettet til AI – kan reducere behovet for nye datacentre1.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil skubbe strømslugende datacentre bagest i køen til det pressede danske elnet. Nu har en forsker fra Aalborg Universitet udviklet en metode, der kan udnytte den eksisterende infrastruktur i elnettet til at udføre AI-beregninger.
Ny digital værktøjskasse giver forældre overblik i børn og unges psykiatriforløb1.7.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Når et barn kommer i psykiatrisk behandling, skal forældrene både støtte barnet og navigere i et komplekst forløb med mange fagpersoner og myndigheder. Fra efteråret 2026 får 2500 familier i to regioner adgang til en ny løsning på sundhed.dk, der samler planer, beskeder og samarbejde ét sted.
Læge punkterer myte: Alkohol i varmen rammer din dømmekraft – ikke din væskebalance26.6.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens temperaturerne stiger, og festivalsæsonen for alvor går i gang, skyder leverlæge udbredt myte ned: Alkohol fører ikke i praksis til væskemangel. Der er helt andre grunde til, at du skal holde igen med de våde varer i varmen.
Køn spiller kun en lille rolle i ansættelsen af seniorer23.6.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Aalborg Universitet viser, at kvinder ikke fravælges i højere grad end mænd, når de søger job senere i karrieren, medmindre de søger produktionsjob.
Lille dansk virksomhed er hjælpetræner for Portugal23.6.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Aalborgensisk virksomhed startede som et studenterprojekt på Aalborg Universitet. Nu skal de hjælpe Portugal med at vinde VM.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

