Forsker i 1960’ernes arkitektur får Julius Bomholt-prisen
Julius Bomholt-prisen blev i dag overrakt til Vibeke Andersson Møller på Nationalmuseet af kulturminister Jakob Engel-Schmidt. Det sker på baggrunds af hendes forskning udgivet i bogen ”Dansk Arkitektur i 1960’erne”.
Over næsten 600 sider gennemgås i bogen de visioner, der prægede 60’ernes – i dag tit udskældte – danske arkitektur, som i dag fortsat ses i hele landet i form af eksempelvis parcelhuse, lejlighedskomplekser, svømmehaller, skoler, hospitaler og biblioteker.
Byggeriet blev skabt ud fra store visioner og har ifølge Vibeke Andersson Møller været afgørende for, at man kunne realisere det danske velfærdssamfund, som vi kender i dag.
”Jeg er utrolig glad og stolt, fordi det er en stor anerkendelse af mit arbejde og af et emne, som ligger mig meget på sinde. I dag færdes vi jo overalt i eller omkring byggeri fra 1960’erne. Det er de bygninger, der gav velfærdssamfundet dets fysiske form. De er en vigtig del af vores nyere kulturarv, som vi måske let kan overse, fordi vi bevæger os rundt i det til daglig. Alligevel rummer de en vigtig fortælling om vores historie, og de er helt aktuelle og relevante, fordi de er en vigtig del af det liv, som vi lever i dag,” siger Vibeke Andersson Møller, seniorforsker på Nationalmuseet.
Det er takket være forskning, som den Vibeke Andersson Møller har bedrevet, at vi hele tiden kan være relevante og komme med nye indsigter, mener Rane Willerslev, direktør for Nationalmuseet.
”Julius Bomholt-prisen er en meget vigtig anerkendelse af den forskning, der foregår på Kulturministeriets område. Forskning er en vigtig del af Nationalmuseets virke, fordi den er med til at give os nye perspektiver på vores historie og nutid. Vibeke Andersson Møller viser med sin forskning, at arkitekturen i 1960’erne, som ofte er udskældt, faktisk er skabt på store visioner om nye måder at indrette fællesskaber på, som også er relevante i dag,” siger Rane Willerslev.
Det er fjerde gang, forskere ved Nationalmuseet modtager Julius Bomholt-prisen.
Bogen ”Dansk Arkitektur i 1960’erne” er på 592 sider og publiceret i 2019 af Forlaget Rhodos.
Kontakt:
Vibeke Andersson Møller, seniorforsker ved Nationalmuseet, 4120 6250, vam@natmus.dk
FAKTA OM JULIUS BOMHOLT-PRISEN
Julius Bomholt-prisen gives for nyskabende forskning af højeste kvalitet som anerkendelse af en fremragende forskningsindsats. Prisen uddeles én gang om året. Første gang var i 2012.
Prisen er indstiftet af Kulturministeriet og navngivet efter Danmarks første kulturminister, Julius Bomholt. Vinderne af Julius Bomholt-prisen modtager en medalje i bronze skabt af billedkunstner Morten Stræde.
Nøgleord
Kontakter
John Fhær Engedal NissenKommunikationsmedarbejderNationalmuseet
Tlf:41 20 68 49jni@natmus.dkBilleder
Information om Nationalmuseet - Museer, forskning og bevaring
Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum. Det ligger i Prinsens Palæ i København, hvor det har haft adresse siden 1849.
Nationalmuseet består foruden af besøgsstedet i København også af en forsknings-, samlings og bevaringsafdeling, der tager sig af konservering og bevaring af Danmarks kulturskatte samt forskning i både kulturhistoriske og naturvidenskabelige emner.
Der er 18 besøgssteder knyttet til Nationalmuseets organisation, som Rane Willerslev er direktør for.
Følg pressemeddelelser fra Nationalmuseet - Museer, forskning og bevaring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nationalmuseet - Museer, forskning og bevaring
Ny forskning: Vigtig person fra Vindelev har været en del af den europæiske elite i jernalderen6.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En gård i den lille jyske by Vindelev har formentlig huset en meget vigtig og international personlighed, viser ny forskning i Vindelevskatten, som er udgivet i internationalt forskningstidsskrift.
Udbetaling af danefæ slår rekord for tredje gang på få år29.2.2024 06:00:03 CET | Pressemeddelelse
Der findes så mange historiske genstande, at udbetalingerne for danefæ slår rekord for tredje gang indenfor få år. Særligt unge, kvinder og endda familier har taget detektorhobbyen til sig og er dermed med til at redde genstande, før de risikerer at gå tabt.
Guldring afslører mulig ny fyrsteslægt i Sydvestjylland med alliance til Frankerriget19.2.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Detektorfører har fundet sjælden guldring, der måske afslører en ny, ukendt fyrsteslægt ved Emmerlev i Sydvestjylland, der havde tæt forbindelse til datidens europæiske stormagt. Ringen er fundet i samme område som guldhornene, hvor en ukendt elite kan have regeret i flere hundrede år, mener arkæologer.
Jens-Kristian Lütken er nyt medlem i Nationalmuseets Museumsråd1.2.2024 09:58:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt medlem i Museumsrådet for Nationalmuseet er Jens-Kristian Lütken, der er beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune (V). Han indtræder i rådet den 1. februar 2024.
Nationalmuseet slår besøgsrekord og ansætter forskere5.1.2024 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Mere end to millioner var sidste år forbi Nationalmuseets besøgssteder, som dermed slår besøgsrekord. Samtidig forventer Nationalmuseet i år at ansætte samme antal forskere som før besparelsesrunden i 2022.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum