Salling Group

Forsinket julegave: Byt BR- og Toys'R'Us-legetøj i føtex og Bilka

Del
Børn med julegaver fra en af de konkursramte legetøjskæder får nu en hjælpende hånd. Fra d. 2. januar tilbyder føtex og Bilka landsdækkende bytteservice.

Det er ikke altid let at ramme plet med julegaven, og derfor er januar højsæson for at få byttet legetøjet. Det har ikke været muligt for alle de danskere, der købte gaverne i konkursramte BR og Toys’R’Us, og dem kommer Bilka og føtex nu i møde med en bytteservice.    

- Vi ved, hvor meget det betyder for danskerne at give julegaver til hinanden. Og hvor vigtigt det er, at de også kan byttes til det helt rigtige. Det er virkelig ulykkeligt, at kolleger i branchen går konkurs, og mange danskere derfor risikerer at brænde inde med julegaver, så nu forsøger vi at give en hjælpende hånd, siger Mark Nielsen, direktør i Bilka.

Bilkas og føtex' bytteservice dækker julegaver købt i BR og Toys'R'Us i Danmark, hvis varen findes i føtex, Bilka eller de to kæders netbutikker. Julegaverne byttes til andet legetøj i føtex' og Bilkas udvalg.

- Med over 100 lokale butikker landet over har vi en mulighed for at komme kunder i stort set alle egne af Danmark til undsætning. Der kan være enkelte forskelle i vareudvalget, men vi lover at gøre, alt hvad vi kan for at hjælpe, siger Thor Jørgensen, direktør i føtex.

Den landsdækkende bytteservice gælder hele januar måned.

- - - - 

Fakta

Bilka og føtex bytter fra d. 2. januar 2019 julegaver købt i BR og Toys'R'Us.

Den landsdækkende bytteservice omfatter julegaver i ubrudt emballage købt fra d. 1. november 2018, hvor der kan fremvises bon eller byttemærke. Medbringer kunden en bon, byttes varen til andet legetøj svarende til den pris, der er angivet på bonen. Ved byttemærke byttes til varens tilbudspris. 

Julegaverne byttes til varer indenfor Bilkas og føtex' aktuelle legetøjssortiment. Enkelte forskelle i sortimentet kan forekomme.

Bilkas og føtex' landsdækkende bytteservice tilbydes i alle varehuse ved henvendelse i Kundeservice og gælder hele januar måned.

Bytteservice omfatter ikke gavekort til BR og Toys'R'Us. Her bedes man henvende sig direkte til BR eller Toys'R'Us.

Kontakter

Billeder

Information om Salling Group

Salling Group
Salling Group
Rosbjergvej 33
8220 Brabrand

87 78 50 00https://sallinggroup.com/

Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.

Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.

Følg pressemeddelelser fra Salling Group

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Salling Group

Nyt samarbejde skal forebygge stroke i danskernes hverdag28.2.2024 08:20:00 CET | Pressemeddelelse

Alt for mange danskere rammes hvert år af stroke, og derfor vil Hjernesagen sammen med Salling Group og Salling Fondene over de kommende år bringe hjernesundhed og forebyggelse af stroke længst muligt ud til danskerne. Det sker ved at tilbyde nem og gratis blodtryksmåling i butikker landet over som del af et nyt, flerårigt strategisk samarbejde med ambition om at løfte danskernes generelle sundhedsniveau.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye