Forsinkelser og aflysninger rammer tusindvis af danskere: Sådan bør du forholde dig som rejsende

Lange køer, usikkerhed og frustration.
Den seneste tid har været en stor udfordring for mange rejsende i Københavns Lufthavn, der har oplevet store forsinkelser og aflysninger som følge af manglen på flyveledere.
Og selvom der bliver arbejdet på højtryk for at finde løsninger på udfordringerne, så tyder alt på, at problemerne vil fortsætte den næste tid for de mange danskere, der skal rejse til og fra Københavns Lufthavn.
Derfor bør de mange danskere med planlagte rejser fra Københavns Lufthavn tage sig en række forholdsregler inden rejsen den næste tid, lyder opfordringen fra Louise Hertzum Andersen, der er chef for forretningsudvikling i Gouda Rejseforsikring.
“Det er en helt ekstraordinær situation, vi oplever lige nu, og selvom vi desværre nok ikke kan undgå, at en hel del danskere vil blive ramt af den nuværende mangel på flyveledere, så er der nogle ting, man selv kan gøre inden rejsen, så man i det mindste kan undgå nogle af de værste frustrationer, hvis man bliver omfattet af problemerne,” siger hun.
Samtidig opfordrer Louise Hertzum Andersen til, at man kontakter sin rejseforsikring, hvis man har brug for råd og vejledning i forbindelse med en forsinkelse eller aflysning.
Fem gode råd til rejsende den næste tid:
1. Inden du køber en flyrejse, bør du sikre dig, at der ved en mellemlanding er nok tid til, at du stadig kan nå det næste fly, selvom du måtte blive ramt af forsinkelser ved afrejse.
2. Hvis du rejser med børn er det en god idé at pakke ekstra fornødenheder i håndbagagen som bleer, medicin, mad og oplader til telefon og tablet.I tilfælde af at den samlede rejsetid kan blive forlænget væsentligt, kan det ligeledes være en god idé at pakke lidt ekstra tøj i håndbagagen.
3. Kommer et forsinket fly til at få indflydelse på ens videre transport, bør man tage kontakt til den pågældende udbyder og underrette dem, da man ellers risikerer, at de annullerer ens billeteller hotelbooking. Her kan man samtidig finde ud af, om de har mulighed for at hjælpe med den videre færd trods forsinkelsen. Hvis ikke kan rejseforsikringen i mange tilfælde hjælpe med at afholde ekstraudgifter til indhentning af rejseplanen.
4. Hvis en forsinkelse ender med, at man eksempelvis skal tage en uplanlagt overnatning et sted, skal man tage kontakt til sit flyselskab for assistance. Hvis de ikke kan hjælpe, bør man kontakte sin rejseforsikring, der i langt de fleste tilfælde kan hjælpe med ophold og refundere eventuelle udlæg, der måtte være.
5. Har man købt en pakkerejse med fx både flytransport og hotel, skal man i udgangspunktetkontakte sit rejsebureau.
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenKommunikationskonsulent
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 3.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 30 mia. NOK i 2021, mens forvaltningskapitalen udgjorde 130 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Håndhygiejnen halter: 6 ud af 10 oplever at andre springer håndvasken over9.9.2025 07:37:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom langt de fleste danskere siger, at de altid vasker hænder efter toiletbesøg, tyder virkeligheden på noget andet. 6 ud af 10 oplever nemlig, at andre ikke vasker hænder efter en tur på toilettet. Til gengæld svarer 9 ud af 10 at de altid vasker hænder efter toilettet. Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for Gjensidige.
Farlig tendens: Stor stigning i sigtelser for besiddelse af lattergas3.9.2025 07:46:00 CEST | Pressemeddelelse
De seneste to år er der sket en voldsom stigning i antallet sigtelser for besiddelse af lattergas. Det viser nye tal, som Rigspolitiet har udleveret til Gjensidige. Den store udbredelse af lattergas kan få store konsekvenser både i trafikken og for ens egen sundhed, lyder advarslen fra to eksperter.
Gjensidige bliver ny forsikringspartner for TEKNIQ1.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gjensidige og TEKNIQ indgår et strategisk samarbejde om at tilbyde forsikringer til erhvervsorganisationens medlemmer.
Risiko for ulykker: Manglende afstand får bilister til at bremse28.8.2025 07:46:00 CEST | Pressemeddelelse
Manglende afstand i trafikken er hvert år årsag til voldsomme ulykker, men alligevel siger knapt hver anden bilist, at de dagligt oplever folk der kører for tæt på dem. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige.
Risikerer at bryde reglerne: Danskerne overser risiko for asbest20.8.2025 07:53:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye regler for asbesthåndtering trådte i kraft i januar i år, men en ny undersøgelse viser, at mange danskere risikerer at bryde reglerne ubevidst.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum