Forsikringsselskab opfordrer: Drop ikke julebelysningen helt
25.11.2022 13:22:34 CET | If Forsikring | Pressemeddelelse

Vi er i den mørke tid på året, og mørklagte huse og udearealer øger risikoen for indbrud. Men med høje elpriser kan det føles oplagt at begrænse eller helt undlade belysningen. Det er dog ikke noget, forsikringsselskabet If anbefaler.
”Danskerne har i stort omfang tilpasset sig til at bruge mindre strøm. Det ses også ved, at udendørs julebelysning kommer senere op i år og i mindre omfang. Fra Ifs side vil vi dog gerne slå et slag for ikke at droppe julebelysningen helt, men at bruge den med omtanke”, siger Eva Lindberg Vibe, produktchef for Privatområdet hos If Forsikring.
”Vi ser flere faldulykker, når havestier og udearealer er mørklagte, og belysning er vigtig for at skabe trygge omgivelser og for at gøre det sværere for tyve, der ofte slår til i mørke", siger Eva Lindberg Vibe.
”Undlader man belysningen for at spare strøm, er det et godt formål, men en mørklagt bolig er samtidig et signal om, at der ikke er nogen hjemme, og det er ikke hensigtsmæssigt i forhold til at forebygge indbrud”, siger Eva Lindberg Vibe.
If anbefaler, at man anvender tidsindstillede timere, som reducerer energiforbruget, så lyset kun behøver at være tændt i de mørke timer. Flere husstande får også belysning, der gør det muligt at tænde og slukke for lyset hjemme via apps på telefonen.
Julelyskæder med LED har cirka 80% mindre strømforbrug end de gamle glødepærer, og fås med meget lavt watt-forbrug. Tænd/sluk ure kan købes for få penge til indendørs og udendørs brug.
Faldende indbrudstal
De seneste år er indbrud i boliger faldet og tal fra Danmarks statistik over indbrud i 3. kvartal 2022 viser endnu et fald på 3% sammenlignet med samme periode sidste år.
Udenfor juletiden anbefaler If at anvende udendørsbelysning med bevægelsessensorer.
”Det er billigere end at lyset står tændt konstant, og så det en overraskende effekt, når det pludselig tændes, som indbrudstyve meget gerne vil undgå”, siger Eva Lindberg Vibe.
|
Gode råd til at forhindre indbrud:
Kilde: If Forsikring |
Nøgleord
Kontakter
Birgitte RingbækKommunikationschefIf Skadeforsikring
Head of Communication
Billeder
Information om If Forsikring
If er Nordens største forsikringsselskab med mere end 4,5 mio. kunder, som både tæller private og virksomheder. Vi forsikrer hver femte bolig og personbil i Norden, og vi tilbyder også ejendoms- og personforsikringer til enkeltpersoner og virksomheder. Vi er 10.000 medarbejdere fordelt på flere forretningsområder og lande, og takket være vores størrelse og brede tilstedeværelse kan vi være tæt på kunderne og tilbyde pålidelige forsikringer. Vores løfte til kunderne er kernen i vores identitet: If hjælper meget. If er ejet af finske Sampo, som er børsnoteret i Helsinki, Stockholm og København. I 2025 blev Topdanmark en del af If.
Følg pressemeddelelser fra If Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra If Forsikring
If advarer mod ukrudtsbrændere: Meget høj risiko flere steder i landet30.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Selv små gnister kan udvikle sig til milliondyre brande i det tørre vejr, som præger større områder af Sjælland, Fyn og Jylland. Derfor opfordrer If danskerne til at droppe ukrudtsbrænderen.
"Problematisk": 4 ud af 10 unge kvinder føler sig uden for eller mindre værd på grund af sociale medier24.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sociale medier påvirker følelsen af at høre til – især blandt unge kvinder, viser ny undersøgelse fra If, Nordens største forsikringsselskab.
If skyder ny pris i gang: Én million på højkant til at bekæmpe ensomhed21.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
If har nu udpeget jurymedlemmerne til Help a lot Award, som skal bidrage til at bekæmpe ensomhed. Juryen består af profiler fra erhvervsliv, organisationer og forskningsverden.
Ny rapport: Hver tredje ung dansker føler sig ensom ofte eller af og til12.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ensomhed og social eksklusion rammer især unge i Danmark og påvirker deres mentale helbred, viser ny, omfattende rapport fra If, Nordens største forsikringsselskab.
Topper lige nu: If advarer om dyr på afveje10.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrepåkørsler når højdepunkt i maj, viser tal fra If. Forsikringsselskabet beder derfor bilister om at være ekstra opmærksomme de kommende uger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


