Forsikringsselskab advarer: Risikerer nedsat erstatning efter skader
10.5.2022 07:31:00 CEST | If Forsikring | Pressemeddelelse
”At være underforsikret er et større problem end de fleste er klar over. Skrækscenariet er, at den forsikring, en virksomhed har, ikke fuldt ud vil række til at dække de opståede skader. Det kan betyde, at genopbygning eller indkøb af udstyr så driften kan opretholdes, måske slet ikke er mulig”, forklarer Kristine B. Wagner, chef for underwriting i Industri hos If Forsikring.
If Forsikring har i denne tid dialoger med hundredvis af storkunder i Norden, for at gennemgå virksomhedernes værdier og drøfte om forsikringsløsninger svarer overens med de faktiske forhold.
Er summen for lav i forhold til realiteterne, kan det i sidste ende betyde, at man ikke opnår den nødvendige erstatning til at genetablere efter brand, oversvømmelse eller anden omfattende skade. Begrebet kaldes underforsikring. If har allerede sager, hvor differencen mellem de reelle tab og erstatningsudbetalingen har været større end 25 procent, fordi forsikringssummen ikke er blevet korrigeret og virksomheden derfor har været underforsikret. I store skadesager kan det dreje sig om millioner af kroner.
Ekstraordinær situation
Udfordringen har været til stede i nogen tid allerede, delvist påvirket af coronapandemien. Den tog til i andet halvår af 2021 og er nu accelereret på grund af krigen i Ukraine.
”Det er en ekstraordinær situation. Vi har ikke før i If set et behov for at gøre kunderne opmærksomme på vigtigheden i at opdatere deres forsikringsværdier. Inflationen har et helt andet omfang nu og situationen i dag er helt anderledes, end hvad den var for bare et år siden,” siger Kristine B. Wagner.
En af de vigtigste opgaver
”Vi betragter det, som en af vores allervigtigste opgaver i øjeblikket. At sikre, at de værdier vores kunder ønsker forsikret, er justeret til det nuværende prisniveau. Vores oplevelse er, at næsten alle virksomheder undervurderer, hvad det koster at genetablere virksomhedens drift i forbindelse med en skade. Og konsekvensen kan altså være, at den sikrede virksomhed ikke får fuld dækning for en skade”, siger Kristine B. Wagner.
If gennemgår forsikringsløsningerne hos erhvervskunder af en vis størrelse på en lang række parametre. Det handler bl.a. om prissætning af varelagre, længere leveringstider og priser på anskaffelse af de materialer og maskiner, virksomheder bruger til at producere.
”Selv i sager, hvor selve bygningernes værdi kan vurderes relativt nemt ser vi, at det er vanskeligt at beregne værdierne præcist. Udfordringer med eksempelvis at skaffe de komponenter, en virksomhed skal bruge for at holde produktionen kørende og at generel materialeknaphed og handelsbegrænsninger, gør det mere vanskeligt end ellers”, siger Kristine B. Wagner.
”Det er vigtigt, at kunderne gør noget, for ellers risikerer de at være markant underforsikrede. Vores ønske er, at kunderne ikke bliver skuffede, når der sker en skade. Og man bliver jo skuffet, hvis man er underforsikret” siger hun.
Nøgleord
Kontakter
Kristine B. Wagner, Nordic Head of Underwriting Industrial, If Forsikring, kan kontaktes via kommunikationschef Birgitte Ringbæk.
Birgitte RingbækKommunikationschefIf Skadeforsikring
Head of Communication
Billeder
Information om If Forsikring
If er Nordens største forsikringsselskab med mere end 4,5 mio. kunder, som både tæller private og virksomheder. Vi forsikrer hver femte bolig og personbil i Norden, og vi tilbyder også ejendoms- og personforsikringer til enkeltpersoner og virksomheder. Vi er 10.000 medarbejdere fordelt på flere forretningsområder og lande, og takket være vores størrelse og brede tilstedeværelse kan vi være tæt på kunderne og tilbyde pålidelige forsikringer. Vores løfte til kunderne er kernen i vores identitet: If hjælper meget. If er ejet af finske Sampo, som er børsnoteret i Helsinki, Stockholm og København. I 2025 blev Topdanmark en del af If.
Følg pressemeddelelser fra If Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra If Forsikring
Vildt sommervejr ramte boligejerne: Nu truer kraftige regnskyl7.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De typiske skybrudsskader, som Ifs kunder blandt andet bliver ramt af, er vand i kælderen, vandskader gennem utæt tag samt kloakvand op gennem toiletter, lyder det fra If.
If advarer mod ukrudtsbrændere: Meget høj risiko flere steder i landet30.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Selv små gnister kan udvikle sig til milliondyre brande i det tørre vejr, som præger større områder af Sjælland, Fyn og Jylland. Derfor opfordrer If danskerne til at droppe ukrudtsbrænderen.
"Problematisk": 4 ud af 10 unge kvinder føler sig uden for eller mindre værd på grund af sociale medier24.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sociale medier påvirker følelsen af at høre til – især blandt unge kvinder, viser ny undersøgelse fra If, Nordens største forsikringsselskab.
If skyder ny pris i gang: Én million på højkant til at bekæmpe ensomhed21.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
If har nu udpeget jurymedlemmerne til Help a lot Award, som skal bidrage til at bekæmpe ensomhed. Juryen består af profiler fra erhvervsliv, organisationer og forskningsverden.
Ny rapport: Hver tredje ung dansker føler sig ensom ofte eller af og til12.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ensomhed og social eksklusion rammer især unge i Danmark og påvirker deres mentale helbred, viser ny, omfattende rapport fra If, Nordens største forsikringsselskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
