Fornuftigt at hæve håndværkerfradraget, men …
9.11.2020 11:19:11 CET | TEKNIQ | Pressemeddelelse
Regeringen har i dag, som optakt til de kommende finanslovsforhandlinger, præsenteret et forslag om midlertidigt at hæve det årlige skattefri beløb i BoligJob-ordningen til håndværksydelser fra 12.800 kroner til 25.000 kroner. Værdien af skattefradraget fastholdes, mens det øges for serviceydelser.
”Det er rigtig fornuftigt, at man på denne måde giver danskerne bedre muligheder for fradrag for forbedringer af deres hjem. Vi har længe slået på tromme for, at det var fornuftigt at udvide håndværkerfradraget, hvis vi for alvor skal styrke den folkelige opbakning og deltagelse i den grønne omstilling. Og dér er dagens forslag bestemt et skridt på vejen, også selvom man ikke øger skatteværdien for fradraget for håndværksydelser, som det foreslås for serviceydelserne,” siger Simon O. Rasmussen, underdirektør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, som repræsenterer cirka 4.100 virksomheder indenfor el, vvs og metal.
Han synes dog, at Folketinget også bør benytte lejligheden til at udvide ordningens anvendelse og grønne fokus.
”Det er stadig kun muligt at benytte fradraget til håndværkeres og servicemedarbejderes arbejdsløn – og ikke til de materialer, der benyttes under arbejdet. Men de grønne projekter indebærer ofte betydelige materialeomkostninger, og vi håber derfor, at man ændrer på håndværkerfradraget, så det bliver endnu mere grønt og brugbart, når danske boligejere energirenoverer deres hjem,” siger Simon O. Rasmussen og uddyber:
”Den grønne omstilling er en bunden opgave med et klart mål. Derfor efterlyser vi også, at man i højere grad målretter håndværkerfradraget til grønne investeringer. Det er et element, vi gerne ser i den endelige aftale.”
Der er lagt op til, at forhøjelsen af det fradragsberettigede beløb foreløbig kun gælder for 2021. Men hos TEKNIQ Arbejdsgiverne ser man gerne, at regeringen går mere langsigtet til værks.
”Vi har foreslået, at man også gør det muligt at overføre ubrugte fradrag fra år til år. Noget, som i høj grad stadig er relevant med det hævede fradragsberettigede beløb. På den måde ville det give danskerne en økonomisk gulerod til deres renoveringsdrømme, hvilket både kunne løfte den grønne omstilling og øge aktiviteten i samfundet,” vurderer Simon O. Rasmussen.
Også loftet for serviceydelser hæves til 25.000 kroner i regeringens forslag.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 60 69 88 91
Billeder
Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Hver tredje bolig hænger fast i sort opvarmning27.3.2026 08:38:18 CET | Pressemeddelelse
Selvom flertallet af danskerne holder deres hjem varmt med grøn energi, er hver tredje husstand fortsat afhængig af fx olie eller gas. Det bremser den grønne omstilling og gør Danmark sårbart, advarer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Organisationer: Arbejdsmarkedet skal kunne rumme flere19.3.2026 06:47:00 CET | Pressemeddelelse
TEKNIQ og Danske Handicaporganisationer går nu sammen for at sætte fokus på de mange danskere, der i dag står uden for arbejdsfællesskabet. Der er hårdt brug for alle, der kan og vil bidrage, hvis vi skal sikre fremtidens velfærd og vækst, lyder det fra de to organisationer.
TEKNIQ: Mindre bøvl og flere hænder sikrer fremtidens velfærd16.3.2026 15:41:50 CET | Pressemeddelelse
Venstres netop fremlagte 2030-plan leverer nødvendige svar på, hvordan vi sikrer fremtidens velfærd. Det kan styrke erhvervslivets fundament, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Organisationer: Formueskatten er en regning til dem, der skaber job og vækst12.3.2026 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Formueskatten sender regningen til familieejede virksomheder, der har deres livsværk bundet i mursten, inventar og udstyr. Erhvervsorganisationen TEKNIQ og brancheorganisationen HORESTA advarer nu om konsekvenserne.
TEKNIQ: Mindre bøvl og lavere skat giver plads til vækst10.3.2026 12:39:55 CET | Pressemeddelelse
Venstre viser med nyt udspil den nødvendige vilje til mere digitalisering, skattelettelser og et opgør med bøvl for virksomheder, som samlet set vil sikre fremdrift, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum