Formuerne i resten af landet halter langt efter Nordsjælland – se tallet for din kommune
FORMUEULIGHED
Størrelsen på den gennemsnitlige nettoformue varierer i høj grad på tværs af landet. Særligt borgerne i kommunerne nord for København stikker af fra resten af befolkningen.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik om befolkningens formue- og gældsforhold.
De største gennemsnitlige formuer finder man i kommuner som Gentofte, Rudersdal og Hørsholm, hvor den gennemsnitlige nettoformue per voksen er mellem 5,4 og 7,4 millioner kroner.
De mindste gennemsnitlige nettoformuer finder man i kommunerne Langeland og Lolland, mens Læsø, Ishøj og Brøndby tager de næste bundplaceringer. I de fem kommuner er den gennemsnitlige formue på mellem 1,3 og 1,4 millioner kroner per voksen.
”Forskellene på formuerne er virkelig store på tværs af landet, og tallene viser, at der er en stor koncentration af rigdom i Nordsjælland, mens der slet ikke er nogen jyske eller fynske kommuner i top-10 over kommuner med de største gennemsnitlige formuer,” siger Sune Caspersen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Nettoformuen består af reale aktiver som bolig og bil, finansielle aktiver som bankindestående og værdipapirer og pensionsopsparing fratrukket al registreret gæld som for eksempel realkredit-, bank og SU-lån.
I tre ud af fire kommuner er formuerne under landsgennemsnittet
Den gennemsnitlige voksne dansker har en formue på 2,1 millioner kroner. I 76 ud af 98 kommuner ligger formuerne under gennemsnittet.
”Når tre ud af fire kommuner ligger under landsgennemsnittet, understreger det den store formueulighed, vi ser. Det viser, at der er en høj koncentration af formuer i få kommuner,” siger Sune Caspersen.
Analysen viser også, at den gennemsnitlige nettoformue i kommunerne, hvor formuerne er mindst, i høj grad løftes af arbejdsmarkedspensioner.
Som eksempel er den gennemsnitlige nettoformue cirka 1,4 millioner kroner i Albertslund Kommune. Halvdelen af det (722.000 kroner) består af arbejdsmarkedspensionsformuen. Til sammenligning udgør arbejdsmarkedspensionerne 19-25 procent af nettoformuen i kommunerne Gentofte, Rudersdal og Hørsholm.
”Hvis ikke vi havde arbejdsmarkedspensionerne med i regnestykket ville formueuligheden være endnu større. I en lang række kommuner udgør arbejdsmarkedspensionen 40-50 procent af den gennemsnitlige nettoformue. Det gælder særligt for de kommuner, hvor formuerne er mindst,” siger Sune Caspersen.
Analysens hovedkonklusioner
- Den gennemsnitlige voksne danskers formue er på 2,1 millioner kroner, men det tal varierer i høj grad på tværs af landets kommuner. Faktisk ligger gennemsnitsformuen i mere end tre ud af fire kommuner under landsgennemsnittet.
- De største formuer findes i en række kommuner nord for København, hvor den gennemsnitlige formue er på op mod 7,4 millioner kroner per voksen. I de mindst velhavende kommuner er tallet derimod 1,3-1,4 millioner kroner per voksen.
- De store forskelle findes også på medianformuen, altså for den typiske borger i kommunen. Medianformuen i top-3 kommunerne er over to millioner kroner, mens den i bunden er godt en halv million kroner.
- Arbejdsmarkedspensioner løfter særligt de kommuner, hvor formuen er lavest. Hvis ikke pensionsformuen medregnes falder den gennemsnitlige nettoformue i de mindst velhavende kommuner til omkring halvdelen, mens arbejdsmarkedspensioner i de rigeste kommuner udgør en langt mindre andel af nettoformuen.
Se den gennemsnitlige nettoformue i din kommune
Tabellen viser for den gennemsnitlige nettoformue i hver kommune.
Kommune |
Gennemsnitlig nettoformue |
Albertslund |
1.446.200 kr. |
Allerød |
3.297.500 kr. |
Assens |
1.460.800 kr. |
Ballerup |
1.872.400 kr. |
Billund |
1.805.300 kr. |
Bornholm |
1.442.100 kr. |
Brøndby |
1.386.000 kr. |
Brønderslev |
1.510.900 kr. |
Dragør |
3.298.900 kr. |
Egedal |
2.462.600 kr. |
Esbjerg |
1.866.800 kr. |
Fanø |
1.872.000 kr. |
Favrskov |
2.104.300 kr. |
Faxe |
1.592.900 kr. |
Fredensborg |
2.967.200 kr. |
Fredericia |
1.666.600 kr. |
Frederiksberg |
3.365.100 kr. |
Frederikshavn |
1.510.300 kr. |
Frederikssund |
1.902.000 kr. |
Furesø |
3.283.200 kr. |
Faaborg-Midtfyn |
1.525.900 kr. |
Gentofte |
7.413.700 kr. |
Gladsaxe |
2.212.300 kr. |
Glostrup |
1.711.100 kr. |
Greve |
2.344.600 kr. |
Gribskov |
2.181.200 kr. |
Guldborgsund |
1.394.200 kr. |
Haderslev |
1.625.000 kr. |
Halsnæs |
1.590.900 kr. |
Hedensted |
2.107.000 kr. |
Helsingør |
2.417.400 kr. |
Herlev |
1.762.600 kr. |
Herning |
2.084.800 kr. |
Hillerød |
2.451.500 kr. |
Hjørring |
1.650.900 kr. |
Holbæk |
1.803.500 kr. |
Holstebro |
1.879.300 kr. |
Horsens |
1.809.800 kr. |
Hvidovre |
1.757.800 kr. |
Høje-Taastrup |
1.769.300 kr. |
Hørsholm |
5.422.000 kr. |
Ikast-Brande |
1.879.300 kr. |
Ishøj |
1.342.600 kr. |
Jammerbugt |
1.570.300 kr. |
Kalundborg |
1.573.300 kr. |
Kerteminde |
1.663.700 kr. |
Kolding |
2.024.300 kr. |
København |
2.245.100 kr. |
Køge |
1.847.000 kr. |
Langeland |
1.276.600 kr. |
Lejre |
2.128.800 kr. |
Lemvig |
1.777.700 kr. |
Lolland |
1.297.300 kr. |
Lyngby-Taarbæk |
4.436.200 kr. |
Læsø |
1.314.900 kr. |
Mariagerfjord |
1.807.300 kr. |
Middelfart |
1.964.900 kr. |
Morsø |
1.543.400 kr. |
Norddjurs |
1.478.900 kr. |
Nordfyns |
1.581.400 kr. |
Nyborg |
1.560.000 kr. |
Næstved |
1.607.700 kr. |
Odder |
2.053.900 kr. |
Odense |
1.901.100 kr. |
Odsherred |
1.429.800 kr. |
Randers |
1.541.400 kr. |
Rebild |
1.935.000 kr. |
Ringkøbing-Skjern |
1.870.700 kr. |
Ringsted |
1.822.500 kr. |
Roskilde |
2.557.900 kr. |
Rudersdal |
6.532.000 kr. |
Rødovre |
1.733.800 kr. |
Samsø |
1.709.200 kr. |
Silkeborg |
2.154.300 kr. |
Skanderborg |
2.343.700 kr. |
Skive |
1.709.600 kr. |
Slagelse |
1.523.200 kr. |
Solrød |
2.807.100 kr. |
Sorø |
1.773.700 kr. |
Stevns |
1.777.400 kr. |
Struer |
1.535.500 kr. |
Svendborg |
1.845.900 kr. |
Syddjurs |
1.952.400 kr. |
Sønderborg |
1.550.200 kr. |
Thisted |
1.697.400 kr. |
Tønder |
1.494.000 kr. |
Tårnby |
1.893.100 kr. |
Vallensbæk |
2.440.100 kr. |
Varde |
1.720.900 kr. |
Vejen |
1.683.400 kr. |
Vejle |
2.082.100 kr. |
Vesthimmerlands |
1.581.700 kr. |
Viborg |
1.920.100 kr. |
Vordingborg |
1.475.400 kr. |
Ærø |
1.441.700 kr. |
Aabenraa |
1.671.500 kr. |
Aalborg |
1.989.200 kr. |
Aarhus |
2.699.000 kr. |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre
Anm.: Kun personer på 18 år og derover indgår i opgørelsen. Der er foretaget aldersstandardisering, således, at man kan sammenligne på tværs af kommuner med forskelle i alderssammensætning. Beløb afrundet til nærmeste 100 krone. Opgjort på baggrund af formue- og gældsdata per 31. december 2021 fremskrevet til 2023-niveau på baggrund af den forventede udvikling i timefortjenesten i Økonomisk Redegørelse marts 2023, Økonomiministeriet.
Kontakter
Sune CaspersenSenioranalytiker
Tlf:26 20 02 28sc@ae.dkMette Skov MyrupKommunikationskonsulent
Tlf:42 67 76 57my@ae.dkBilleder
Links
Information om AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Reventlowsgade 14, 1. sal
1651 København V
3355 7710https://www.ae.dk/
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Hvert femte barn af arbejdere får åbnet døren til gymnasiet med epx8.11.2024 11:31:25 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) sætter tal på, hvor mange af de unge, der ikke har retskrav på en gymnasial uddannelse i dag, som ville have haft det, hvis den nye epx eksisterede. Det er særligt børn af ufaglærte og faglærte, der med epx’en får åbnet døren til en gymnasial uddannelse.
43.000 unge uden job og uddannelse: Ny analyse peger på de unges kendetegn23.10.2024 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Trods vidt forskelle udfordringer har de 43.000 unge uden job og unge nogle fællestræk, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Via en statistisk metode kan de unge uden job og uddannelse nemlig opdeles i 11 forskellige undergrupper. Den viden kan gøre den udsatte gruppe af unge mere håndterbar at arbejde med politisk, mener tænketanken.
Tænketank: Vismænds analyse af erhvervsuddannelser er misvisende og bygger på forældet datagrundlag8.10.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De økonomiske vismænd konkluderer alt for skarpt på baggrund af en analyse om erhvervsuddannelser, mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I den nye vismandsrapport konkluderer vismændene, at der er mærkbare økonomiske omkostninger for den enkelte og den offentlige økonomi, når en ung påbegynder en erhvervsuddannelse. Men den bagvedliggende analyse er ifølge AE problematisk og konklusionen trukket alt for hårdt op.
Akademikere har to år længere på pension end ufaglærte3.10.2024 07:29:04 CEST | Pressemeddelelse
Mandlige akademikere har knap 15 leveår på pension, mens ufaglærte mænd har knap 13 år, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Forskellen er næsten lige så stor blandt kvinder. Analysen er en genberegning af en opgørelse fra Pensionskommissionens afrapportering med nye data og fokus på personer, der er en del af arbejdsstyrken.
Analyse: Lavere renter vil gavne mest i byggeriet11.9.2024 17:36:36 CEST | Pressemeddelelse
Forud for ECB’s rentemøde torsdag viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), at et rentefald vil gavne mest i byggeriet. Hver gang renten ændres med 1 procentpoint, kan bygge og anlægsbranchen forvente en ændret bruttoværditilvækst på 3,5 procent to år senere. Beskæftigelsen påvirkes dog mest i servicebranchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum