DEAS

FORMERIET: 70 nye lejeboliger kommer til Teglholmen

Del
FORMERIET opføres af TDC Pensionskasse, der har valgt DEAS som samarbejdspartner på udlejningen.
FORMERIET opføres af TDC Pensionskasse, der har valgt DEAS som samarbejdspartner på udlejningen.

På Teglholmen i Københavns Sydhavn skyder 70 nye lejeboliger i øjeblikket op. De opføres af TDC Pensionskasse, der har valgt ejendomsforvaltningsselskabet DEAS som samarbejdspartner til deres nye boligprojekt FORMERIET.

FORMERIET ligger i det tidligere industrikvarter, der har huset B&W’s fabrik med støberi, formeri og smedje. Ejendommen kommer til at dele gårdrum med en anden af TDC Pensionskasses ejendomme, nemlig ungdomsboligkomplekset STØBERIET, der stod klar i 2015.

”Vi har indgået aftale med DEAS for at sikre ejendommen en effektiv udlejningsproces. Med FORMERIET kan vi tilbyde attraktive boliger i et nyt og spændende byområde til glæde for København og vores medlemmer,” siger Leif Stidsen, direktør for TDC Pensionskasse.

DEAS skal stå for førstegangsudlejning og bidrage til huslejefastsættelsen af FORMERIET, hvis beboere kommer til at være tæt på både by og vand.

”Teglholmen er et attraktivt område for en bred målgruppe af boligsøgende. Det appellerer både til de potentielle lejere, der vægter en central beliggenhed højt, og de, som ønsker lys og luft,” siger Lasse Rüsz, afdelingschef og ansvarlig for udlejning i DEAS.

Teglholmen er et nyt byområde i København i rivende udvikling. En ny bro er på vej fra Teglholmen til Enghave Brygge, og der er desuden planlagt nye metrostationer på Enghave Brygge og Sluseholmen med åbning i 2023.

Inden længe er det muligt at opskrive sig til boligerne. Følg med på www.findbolig.nu eller www.formerietbolig.dk

Kort om FORMERIET

  • 70 lejligheder med alt fra to til fem værelser i størrelser fra 72 til 129 kvadratmeter.
  • Alle lejligheder har vestvendte altaner samt en fransk altan mod øst. I stueetagen er der egen terrasse på begge sider af ejendommen.
  • De øverste lejligheder på femte sal skiller sig ud ved at have loft til kip med store ovenlysvinduer, der skaber masser af lys.

For mere information
Udviklingschef Hans-Henrik Kehlet, TDC Pensionskasse, tlf. 66 66 44 45
Afdelingschef Lasse Rüsz, DEAS, mobil 27 78 38 80

Kort om TDC Pensionskasse
TDC Pensionskasse er en firmapensionskasse for nuværende og tidligere ansatte i TDC Group med tjenestemandslignende pensionsrettigheder. Pensionskassen har 9.200 medlemmer og forvalter nettoinvesteringsaktiver for 32 mia. kr., hvoraf ejendomseksponeringen udgør 9 procent. Yderligere information på www.tdcpensionskasse.dk. I direkte ejerskab har TDC Pensionskasse 26 boligejendomme med i alt ca. 1.500 lejemål fordelt over hele landet.

Kort om DEAS
DEAS A/S er et af Danmarks førende ejendomsforvaltningsselskaber. Selskabet består af fem forretningslinjer: Ejendomsadministration, Property Asset Management, Facility Services, Udlejning og Offentlig-Privat Partnerskab (OPP). Vi tilbyder ydelser som administration af bolig- og erhvervsejendomme, ejer- og andelsboligforeninger samt management af butikscentre. Hertil kommer bygherrerådgivning, byggesagsadministration, energistyring, drift og vedligehold, udlejning af bolig- og erhvervslejemål samt salg og vurdering af erhvervsejendomme. DEAS administrerer cirka 2.000 ejendomme med cirka 70.000 lejemål i Danmark og har kontorer i København, Aalborg og Aarhus. DEAS A/S er et 100%-ejet datterselskab af DEAS Holding A/S.

Billeder

FORMERIET opføres af TDC Pensionskasse, der har valgt DEAS som samarbejdspartner på udlejningen.
FORMERIET opføres af TDC Pensionskasse, der har valgt DEAS som samarbejdspartner på udlejningen.
Download

Information om DEAS

DEAS
Dirch Passers Alle 76
2000 Frederiksberg, Danmark

+45 70 30 20 20http://www.deasgroup.com

Følg pressemeddelelser fra DEAS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DEAS

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye